Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45654Visninger
AA

33. The Prom is calling...

Justins synsvinkel:

Til trods for at Leela var en vampyr ligesom jeg og selv om hun nok havde en del kvaliteter, der gjorde hende unik, så gruede jeg alligevel for at faren for at miste hende på én eller anden måde lurede bag hende hvert øjeblik det skulle være. Det var ikke faren for mennesket, men faren for noget mere grusomt, som hun ikke kendte til. Jeg kunne mærke det, men kunne ikke finde frem til hvad det var, så derfor valgte jeg bevidst at lade være med at sige noget om det til hende.

Selv om Leela nu var som jeg og min familie, så betød det ikke afsondring for hendes vedkommende. Hun boede stadigt hjemme og hvad jeg vidste af, så vidste ingen i familien, at Leela ikke bare var sig selv. Udadtil lignede hun sig selv, men så man godt på hende, kunne man sagtens se at hun langtfra var den Leela Bowen, som hun var før forvandlingen. Jeg havde stadigt meget at lære hende, eftersom hun kun havde oplevet det meste fra hendes egen synsvinkel af hvordan det var at være vampyr og det var faktisk nærmest intet i forhold til den lange historie som særligt onkel Will og jeg havde sammen og hver for sig.

Leela havde ikke fået lov til at opleve hvad det vil sige at leve i evig frygt for at blive afsløret af menneskeheden eller blive bedømt af mennesker, der i forvejen kaldte hende sær. Hvad ville hendes venner ikke sige hvis de fandt hende fuldstændigt ændret på mange måder? Dog havde Leela mange af sine gamle karaktertræk i sig, men hendes liv som nyfødt var stadigt dårligt begyndt og der var mange regler og normer hun til stadighed skulle lære.

Leela kunne ikke afsløre over for sin familie, hvad der var sket hende, så derfor måtte hun blive boende hjemme til den dag, jeg bad om hendes hånd. Det var endnu ikke sket, eftersom meget havde forhindret det. Jeg havde min plan - Jeg ville gøre det ved skoleballet. Ja, jeg var nok ret gammel romantisk, men det var sådan jeg var......

Jeg havde prøvet det mange gange før, særligt de sidste tres år havde det stået på hvert evige eneste år - skoleballet. Jeg følte på en måde det lidt sjovt, at tænke på at jeg havde været med til så mange skoleballer og alle de piger jeg havde været på dates med. Jeg indrømmer dét hér, men det var faktisk kun få af alle de dates, som jeg havde slukket min tørst på. Det havde været fordi, at jeg ikke havde kunne styre min tørst og fordi det særligt var piger, som jeg aldrig rigtigt havde brudt mig om som sådan pga deres selvoptagethed, som for eksempel hende Mandy - cheerleaderen. Hun var for meget af alt, derfor så jeg ingen grund til at gruble over hende, selv om jeg måtte indrømme at samvittigheden nærmede sig hastigt, fordi der var sat så meget politiarbejde ind efterhånden på Mandys mystiske forsvinden. Jeg magtede ikke at tænke over det, men jeg havde desværre samvittighedskvaler, for hver dag skulle jeg høre alle skolens elever snakke om Mandy.

"Hvor er Mandy?"

"Er hun stukket af?"

"Er hun dræbt af den seriemorder der er på fri fod?"

Ja, spørgsmålene var mange og det var kun et spørgsmål om tid, om jeg, familien og ikke mindst Leela skulle rykke teltpælene. Det var bland andet det livet som vampyr gik ud på, at man ofte var på flugt fra lovens lange arm, men så længe ingen mistænkte os, så var der vel heller ingen grund til at gå i panik, vel?

Jeg havde lige været i et forfriskende bad efter en heftig tur oppe i bjergene, sammen med Leela, Marvin og Chris. Efter skolen havde vi været ude og vise Leela hvad det ville sige at gå i forsvar, hvis hun skulle risikere at blive angrebet fra naturen eller andet . Ja, jeg havde vidst fortalt at der stadigt var meget Leela skulle lære endnu.

Nå, men nu handlede tingene om noget helt andet for mit vedkommende. Der skulle være Prom på skolen i aften, så Leela var selvfølgelig hjemme hos sig selv for at gøre sig klar og jeg var selv hjemme hos mig selv for at blive ordnet. Det var mærkeligt, at jeg skulle til bal med Leela, men også en dejlig tanke. Jeg havde ikke haft muligheden for det før, så jeg havde taget min beslutning for at i aften enten til ballet eller efter ballet, så ville jeg gøre det.

Nu skulle der bare ikke komme nogle forhindringer igen. Leela skulle blive min, og på sin vis var jeg næsten sikker på, at hun ville give mig sit ja. Det var jo ligesom en ret sparsom tid hun havde med sine forældre og hendes søster, eftersom de nok pludseligt ville fatte mistanke om at deres datter nok ikke var helt almindelig. I mine øjne var Leela unik i sig selv.

Jeg fik klædt mig på. I aftenens anledning tog jeg en rød blazer på, hvid skjorte og røde baggy bukser på, alt fra Balmain. Ja, jeg gik virkelig op i stilen og det rørte mig ikke at det kostede mere end normalt til tider. Jamen, jeg og familien havde jo råd til det, så hvorfor ikke spendere lidt mere ud over det sædvanlige? Det var nok ikke helt en tilfældighed, at jeg havde valgt rødt i dag. Ud over at det så godt ud til mig, så indikerede den røde farve stil, klasse, evig troskab, ja hvis vi snakkede om røde roser? Desuden sagde farven jo alt? Skulle jeg blot nævne ordet blod?


Jeg betragtede mig flygtigt i spejlet og proppede nogle passende shades i ansigtet og begav mig neden under til de andre i huset.

"Nå da da, det har du da sluppet godt fra Justin.", udbrød min onkel med et smøret smil. Jeg smilte svagt og nikkede.

"Tak onkel Will...", mumlede jeg lettere forlegent.

Tro mig, selv om man er en vampyr, så kan man sagtens blive forlegen. Vi har jo trods alt været mennesker engang, så alle de humane karakterer har vi selvfølgelig bibeholdt.

"Hvad skal I så efter ballet slutter - På hotel?", spurgte Chris med et smøret smil.

"Chris altså, hvor er dine gentlemans manér?", puffede Jennifer ham i siden. Chris grinte smøret.

"Jamen, det er da helt normalt, at man lejer et hotelværelse til efter sådan et bal. Det er der da intet underligt i. Det ved jeg mange unge gør!", grinte Chris smøret med et bid i underlæben.

Jeg fugtede mine læber selv og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet, for han havde virkelig ret. Jeg mente ikke det vedkom andre, at jeg havde mine romantiske planer for Leela og det var slet ikke utænkeligt, at der var et hotelværelse med i billedet. Jeg trak på skuldrene.

"Lad os bare sige at jeg ikke har røbet noget, men jeg satser på at aftenen bliver uforglemmelig.", svarede jeg med et smøret smil.

De andre nikkede med smil på læberne.

"Hvordan vil du gøre aftenen uforglemmelig Justin?", spurgte Brian med et smøret smil.

Jeg blinkede med øjet.

"Ja, det kunne du godt lide at vide?", grinte jeg smøret.

"Please, ikke nogen humane drab Justin?", kom det bedende fra Jennifer. Jeg så på hende med et løftet øjenbryn. Jeg smilte smøret til hende.

"Don't worry! Jeg har slet ikke tænkt i de baner. Jeg tænker helt andre tanker.", svarede jeg med et smil og Chris kom hen med brystbuketten, som jeg skulle give Leela, som hun kunne få om sit håndled.

Oldgammel tradition ved Proms, men dog langtfra ældre end jeg i grunden var. Jeg nikkede som tak og begav mig hen mod hoveddøren. Jeg så flygtigt på alle de andre med et smøret smil.

"I behøver absolut ikke at vente oppe på Leela og jeg. Jeg regner ikke med at vi ses engang før i morgen.", grinte jeg smøret.

"Haha, jeg vidste det! I skal overnatte på hotel?", grinte Chris smøret.

Jeg smilte smøret og trak ned i håndtaget og trak på skuldrene.

"Maybe?", svarede jeg hemmelighedsfuldt med et lille smøret grin........

Jeg ankom i min hvide Ferrari og parkerede den op ad kantstenen på vejen til Leelas hjem. Jeg greb efter brystbuketten, der lå på passagersædet ved min side og åbnede bildøren og steg ud af bilen. Jeg smækkede døren efter mig og gik lettere nervøs mod hendes hoveddør. Jeg vidste ikke hvor al den nervøsitet kom fra, men det havde sikkert noget at gøre med, at jeg egentligt ikke havde hilst på hendes forældre endnu. Jeg havde kun haft æren at hilse på hendes lillesøster Kelly.

Jeg kom hen til hoveddøren og ringede på dørklokken. Jeg kunne se skikkelser bag de matterede ruder i hoveddøren. Døren åbnede sig og jeg så en venligt udseende mand, hvor jeg godt kunne se Leela havde visse ansigtstræk fra. Kvinden ved hans side så straks skeptisk på mig, eller rettere med olmt udtryk. Hvad der lige stak hende, var jeg ikke helt klar over? Hun gav mig elevatorblikket, men jeg smilte bare smøret.

"Hej, er Leela klar?", spurgte jeg med et smøret smil og fugtede mine læber.

Leelas mor så med undren på mig.

"Hvorfor har du solbriller på? Solen er jo på vej ned!", spurgte hun med undren.

Jeg grinte smøret og trak på skuldrene.

"Well, det er bare cool med solbriller, en fed modedille!", svarede jeg med et lille flabet grin.

Arh, det var så ikke kun derfor, men mente bare ikke det var en nødvendighed at vise mine ret så nærmest farveløse øjne. De var ikke særligt hasselnøddebrune i øjeblikket. Leelas mor så bare mærkeligt på mig, men det tog jeg mig ikke af.


"Så er jeg klar!", kom den dejligste stemme og jeg stod nærmest og faldt i staver over hendes smukke skønhed.

Jeg rakte hånden mod hende og hun tog imod. Jeg duftede til hendes gode parfume på hendes hals og gav hende et kys på hendes kind. Hun fniste.

"Du er jo lige til at spise...", hviskede jeg grødet.

Hun fniste endnu mere og hun vendte blikket mod mig, så jeg så hendes øjne, som jeg dog ikke kunne fornemme øjenfarven på endnu på grund af mine solbriller.

"Du kan spise mig senere...", hviskede hun sexet i mit øre.

Jeg smilte smøret og slikkede mig om læberne. Jeg tog hende under armen og så flygtigt på Leelas mor igen. Hun gav mig et olmt udtryk.

"Hvis du så meget som tænker på at tage min datters mødom, så får du med mig at bestille din tølper!", kunne jeg høre hendes mor tænke.

Jeg grinte smøret og gik med Leela mod min Ferrari.

"Din mor har ikke for høje tanker om mig min elskede...", sagde jeg tæt ved hendes øre.

Leela grinte smøret.

"Nej, jeg hørte hende godt...", svarede hun med et lille smøret grin.

Jeg grinte smøret. Det var så det. Leela havde lært at læse andres tanker. Det var ellers kun det de færreste vampyrer der kunne, der i bland jeg, men Leela kunne åbenbart flere ting end de fleste vampyrer. Det var det jeg sagde, Leela var noget særligt og ofte gruede jeg for at de højere magter ville finde ud af hendes eksistens og komme efter hende. Tro mig, der gik ikke en dag uden jeg tænkte på det, men jeg tænkte det kun når Leela ikke være i nærheden af mig.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...