Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
44936Visninger
AA

26. Skal jeg dele dig i to?

Leelas synsvinkel:

Min søster og jeg, var ude og gå. Vi hyggede os, og gik rundt og sang svagt nogle sange. Da vi kom ud til Justins sted, jeg ville vise hende det. Men jeg stivende da jeg så han sad der, og han sad ikke alene. De to drenge kiggede op på mig, på præcis samme måde. Jeg trak Kelly om bag mig, mens jeg kunne mærke hun kiggede frem. De to drenge blev ved med at kigge, mens Justins smil blev større og større. Den anden dreng så bare forvirret ud.

"Hvad laver du her elskede?", spurgte Justin.

Han rejste sig, og gik hen mod os. Mine øjne var bare fast låst til den anden dreng, noget sagde mig han ikke havde helt rent mel i posen.

"Jeg ville vise Kelly stedet, men jeg vidste ikke du var her", svarede jeg.

Drengens ansigt løsnede lidt, og han rejste sig op.

"Det var da en god idé elskede", sagde Justin med et stort smil.

Jeg nikkede, mens Justin kom helt hen til os. Kelly smilede stort.

"Er du ham der får Leela til at smile stort hele tiden?", spurgte Kelly sødt.

Justin grinede, og satte sig på hug. Så Kelly blev noget større end ham.

"Det håber jeg da. Jeg er Justin, og du må være Kelly?", spurgte han.

Jeg kiggede på ham, der stod og kiggede på mig. Hans blik så fjernt ud, mens han lod blikket glide ned af mig. Jeg holdte mit blik på hans ansigt, og blev ved med at søge efter øjenkontakt. Jeg vidste, at hvis jeg blinkede, ville han være væk.

"Jep, jeg er Kelly", svarede hun glad.

Den anden dreng begyndte at gå hen mod os, jeg slap Kelly lidt. For bagefter at drejede rundt og kigge på hende.

"Kom smukke, så skal vi hjem", sagde jeg.

Jeg tog fat i hendes hånd, og trak afsted med hende. Jeg hørte godt Justin råbe efter os, men jeg var ligeglad. Han skulle ikke tæt på min søster, ikke så længe jeg levede i hvert fald. Han lyste fare! Kunne Justin ikke se det? Var det store neon skilt bare et jeg forestillede mig, eller var det kun mig der kunne se det? En ting var sikkert, og det var at han ikke skulle røre Kelly. Ikke bare den mindste berøring.

Jeg burde vide Justin ville være derude, det var jo sent om aften. Det var en dum idé! Jeg tændte mit fjersyn, da jeg ikke kunne sove. Jeg gik ind og så et afsnit af American Dad, da jeg elskede den serie. Jeg fandt min journal frem.

Justin...

Jeg følte at det var hvad jeg kunne skrive. Det var det navn, der fik min verden til at snurre, det der gav mig sommerfugle i maven, det der fik mig til at smile.

Forelsket...

Kender i det, med at ingenting giver mening. Det er kun nogle få ord, der gør, at man kan tænke. At man kan leve.

Vampyr...

Tja, det var sådan jeg havde det. Jeg havde svært ved at tænke i sætninger, svært ved at få noget til at give mening.

Sex...

Det skulle jo ind, så hvorfor ikke? Det var jo det jeg havde lavet hele dagen, eller næsten. Vi var - eller jeg var - vilde med hinandens kroppe! Hans fantastiske krop, hans guddommelige udseende.

Hugtænder...

Hans hugtænder... det skræmmer mig lidt, at jeg syntes de er ophidsende. Hver gang jeg tænker på dem, føler jeg mig svag. Jeg kan ikke lade vær med at tænke på, hvordan det vil være, at mærke dem i mig. Hvordan det vil føles at blive bidt. Hvordan han trænger igennem min hud, hele vejen ind til én af mine årer. Jeg smilede svagt, da bare tanken tændte mig lidt.

Nyfødt...

Det var et stort ønske lige nu, at blive som ham. Jeg vidste ikke meget om at være vampyr. Men jeg havde læst dem, Twilight, Vampire Diaries, True blood. Jeg gik ud fra at det var sådan, at man ville have blod, at man ikke kan koncentrere sig om andet. Men alligevel, så ville jeg mest af alt kun være vampyr, på grund af Justin. Han kunne ikke løbe væk, han behøvede ikke at passe på mig. Jeg var ikke længere en belastning. Men noget der skræmte mig.

Forladt...

Han ville ikke have jeg blev som ham, sikkert fordi han ikke ville hænge på mig. Han ville en dag, bare forsvinde, bare forlade mig. Jeg vidste det, for hvis han ikke havde det sådan, ville han da forvandle mig, ikke?

Justin's synsvinkel:

Det var på en måde underligt, at Leela pludseligt var dukket op ved midnatstid og så med hendes lillesøster. Det havde jeg dog ikke regnet med, men klart hyggeligt at hilse på hendes lillesøster, der helt sikkert mindede meget om Leela, men Leela vandt stadig stort over alle de piger der havde krydset min vej i alle de år, der var gået.

Det var ikke bare hendes sødmen og skønhed der vandt mit hjerte, men fordi hun havde alle de kvaliteter jeg søgte ved en ærbar kvinde... Well, stryg lige det sidste ord. Ærbar var hun bestemt ikke mere, efter jeg havde elsket inderligt med hende, men forstå mig ret: Hun var ærbar for mig. Der var kun én for mig, hende!

Leela forsvandt hurtigt igen med Kelly ned ad skrænten mod skoven og der gik ikke længe før jeg kunne høre motoren af en bil forstumme helt.

"Jamen, det var da et lidt besynderligt møde, var det ikke?", hørte jeg pludseligt Marvin's stemme bag mig.

Jeg vendte mig om og smilte svagt, mens jeg trak let på skuldrene. 

"Jeg ved ikke Marvin? Jeg kan ikke læse Leela's tanker, men jeg kunne straks læse Kelly's!", svarede jeg med et svagt smil. Marvin så undrende på mig.

"Kan du læse tanker?", spurgte han overrasket med et smil. Jeg nikkede.

"Ja, bortset fra Leela's. Hun er som en mystisk lukket bog. Ikke én eneste lille tanke kan jeg få fra hende. Der er fuldstændigt lukket af.", forklarede jeg. Marvin smilte smøret.

"Du overrasker mig Justin. Så du har fået evnen til at læse tanker? Du forbløffer mig!", grinte han. Jeg smilte svagt.

"Well, hvad fedt er der i dét, når jeg ikke aner hvad jeg kan forvente af Leela?", sukkede jeg og kunne mærke Marvin's kølige ånde i min nakke.

"Måske, der er en mening i det Justin? Hvad tænkte Kelly så?", svarede han med et nyt spørgsmål.

Jeg sukkede og så tilbage over skulderen og lige ind i hans gule blik. Noget sagde mig, at han var sulten? Var det derfor Leela var smuttet så hurtigt med sin søster igen eller? Jeg vendte mit blik frem igen og gik hen mod udsigten og stirrede mod den store måne.

"Kelly? Hun tænkte så mange tanker, men hun fandt os begge forunderlige. Hun kunne dog ikke regne os ud, men hun sagde ordret i hovedet: 'Jeg føler et tilhørsforhold!' - Ja, måske lidt underligt, at en elleve-årig siger sådan, men det gav da mening, ikke?", svarede jeg og så tilbage på Marvin. Han nikkede med et lille smil. 

"Hun kan mærke det Justin. Vi må være forsigtige!", svarede Marvin.

Jeg vendte mig helt om mod ham og betragtede hans lyse hud i det blå måneskær.

"Hvad mener du?", spurgte jeg undrende. Marvin smilte svagt.

"Børn mærker til mere, end man umiddelbart tror? Du ved godt, at bare det, at du tilbringer tid sammen med Leela, udgør en stor risiko at Kelly vil sladre?", forklarede han med et spørgsmål. Jeg så målløs på ham.

"Jamen, hun føler et tilhørsforhold til os, så tror jeg næppe, at Kelly kan finde på at sladre!", svarede jeg tørt og gik væk fra ham ned ad skrænten.

"Hvor skal du hen?", spurgte han bag min ryg.

Jeg standsede op med ryggen til og sukkede.

"Hjem til min elskede!", svarede jeg blot. Jeg hørte et svagt grin bag mig.

"Tror du ikke hun gerne vil sove? Hun er jo ligesom bare et menneske!", forklarede Marvin bag mig.

Jeg vendte hurtigt opmærksomheden mod ham og smilte svagt.

"Der tager du vejl Marvin... Hun er ikke bare et menneske, men hun er min mage!", svarede jeg med et lille smil og så væk fra ham.

"Så du vil altså virkelig giftes med hende?", spurgte han med en spydighed i stemmen.

Jeg sukkede og lod være med at se på ham.

"Ja, jeg vil!", svarede jeg og skulle til at gå.

"Vil du forvandle hende?", spurgte han yderligere.

Jeg sukkede hårdt og tog min hånd for øjnene et øjeblik.

"Nej, helst ikke! Hun skal ikke leve i evig trældom som vampyr. Det ønsker jeg virkelig ikke for hende!", sukkede jeg.

"Bestemmer hun ligesom ikke selv det Justin?", spurgte han yderligere.

Jeg sukkede og vendte mig mod ham. Han stod med et stort smøret smil med armene over kors. Jeg sukkede og nikkede.

"Jo, selvfølgelig gør hun det, men hun skal virkelig ikke ønske sig det. Tænk hvis hun glider ud af mine hænder, hvis hun forlader mig? Bare tanken om det, gør mig skør... Jeg ønsker ikke, at hun skal forandre sig!", forklarede jeg lettere bedrøvet.

Marvin nikkede svagt med et stramt smil, mens han kom nærmere.

"Du ligner stadigt dig selv på rigtig mange punkter, som dengang vi var mennesker!", forklarede han.

Jeg så overrasket på ham med et løftet øjenbryn.

"Hvor vil du hen med det?", spurgte jeg undrende. Marvin smilte smøret.

"Well, at du nok ikke skal tro at Leela ændrer sig så markant, andet end at hun nok bare bliver billedskøn at se på!", grinte han smøret. Jeg smilte sarkastisk.

"Hvad snakker du om? Leela ér allerede billedskøn at se på!", svarede jeg og vendte mig om og begyndte at gå videre.

"Hvordan er hendes lænder?"

Spørgsmålet chokerede mig på den negative måde. Jeg vendte mig lettere arrigt omkring og tyrede hjerngreb om hans hals op ad et træ. Jeg så indgående på ham.

"Nok er du min bror Marvin, men så godt kender vi to heller ikke hinanden. Det vedrører SLET ikke dig hvordan min elskedes lænder er. FORSTÅET? Du holder dig bare fra hende. Hun er min kvinde og hvis du ikke makker ret efter hvad JEG siger, så skal jeg med glæde dele dig i to!", svarede jeg arrigt og slap grebet fra hans hals og gik.

"Forstået...", hørte jeg en mummelen bag mig og jeg satte farten op og løb i stærk løb hjem til Leela. Havde med sikkerhed endnu en grund til at passe på hende......... 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...