Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45396Visninger
AA

8. New York, marts 1994.

300 år? Hah, hvem skulle have troet det? Jeg fik næsten med lethed pustet de 300 lys ud på den store lagkage. Forstod ikke idéen med en lagkage? Spiste ligesom ikke lagkage, eller for den sags skyld andre madvarer. Det var uhyre sjældent, hvis jeg var tvunget til det? Det smagte mig i alt fald ikke af noget.

Jeg betragtede min lille kære familie og resten af alle de indbudte gæster. Vampyrer hele bundtet, men der var en del mennesker imellem og de gloede vidst nok ret meget på de 300 lys. De undrede dem helt sikkert? Det ragede mig faktisk heller ikke hvad de syntes. De kunne vel bare lade være med at bruge deres hjernekapatitet på den slags uløselige tanker. Onkel Will havde insisteret at fejre mig.

Tja, vi holdte sjældent fødselsdage, da alle de år kunne være så ligegyldige, men han mente, at jeg virkelig hoppede ind i de "voksnes rækker" med en rund fødselsdag på 300 år. Nogen gange tænkte jeg om jeg måske havde ønsket mig at blive 20 år, altså det havde jeg da også for 280 år siden, men det var jo ikke en rigtig fødselsdag, som sådan eftersom jeg ikke var menneske mere på det tidspunkt, så jeg nåede i realiteten aldrig at fejre min rigtige 20 års fødselsdag. Never mind, en 20 års fødselsdag som ludfattig, havde vel heller ikke været morsomt. Det kunne jeg da forestille mig, eftersom jeg intet huskede af min fortid som menneske. Det var en underlig følelse, at jeg intet kunne huske. Alt var visket ud, som en klar tavle. Jeg sukkede og gik hen og satte mig i flyder sofaen.

Musikken pumpede ud for fuld drøn med Michael Jackson's "Black or white". Sådan i hel almindelighed, så måtte jeg indrømme, at jeg efterhånden havde oplevet rigtigt mange musik-stilarter. Hvad jeg dog ikke havde oplevet af musikkens udvikling de sidste 300 år. Det var faktisk ret vildt at tænke på.


Chris kom hen til mig og satte sig ved siden ad mig. Han smilte smøret. Jeg sukkede tungt. Han klappede mig på skulderen.

"Damn Justin, hvad pokker tynger dig? Du fylder 300 år og så hænger du bare med næbbet!", grinte Chris smøret. Jeg så med et hårdt suk på ham.

"Prøv du at vent til du bliver 300 år, så ved du hvilken tom følelse du vil have i livet eller rettere dét du ikke har? Jeg mangler udfordringer efterhånden. Det at være en skygge handler ikke om at jage konstant efter sit bytte..... Ej, forget it! Jeg har forskruede tanker kan jeg mærke!", svarede jeg og jeg rejste mig og forlod festen, for at gå ind i mit store værelse. 

Hvorfor pokker havde jeg pludseligt så mærkelige tanker? Hvad gik der ad mig? Jeg havde jo alt hvad mit kolde hjerte kunne begære - Havde jeg ikke? Jeg sukkede og kastede mig ned på min store begagelige luxus kingsize seng. Man lå vildt lækkert i den og alligevel brugte jeg den alt for sjældent.

Det var kun for et lille kort hvil, eller hvis jeg havde kvinder med i sengen. Det skete da som en usædvanlig sjældenhed, at jeg kunne elske med én eller flere kvinder på en gang, yup orgier var sgu sjove. What ever! Hvad jeg mente var, at jeg sagtens kunne nøjes med at elske med dem uden at gøre dem fortræd, men så var det i sjældne tilfælde, hvor jeg allerede havde fået stillet min blodtørst i forvejen. Så ja, det skete kun sjældent.

Jeg hørte straks at min dør gik op, så jeg satte mig hurtigt op og betragtede nu den pige, der kom ind. Jeg havde ikke set hende før og jeg kunne straks se, at hun IKKE var vampyr som jeg. Den slags lærer man bare at skelne på, efter en frygtelig masse år som vampyr. Jeg betragtede hende lukke min dør i igen, så musikken forstummede. Ja, det var det fede ved mit værelse. Det var lydisoleret. Ingen ville kunne høre alle de skrig, der måtte være kommet herfra. Eminemt, right?

Pigen smilte på en særlig flirtende måde. Hun bed sig i hendes røde læber på en måde, der indikerede, at hun var ude på narrestreger. Jeg bed mig selv frækt i underlæben. Hun kunne være ganske sikker. Jeg ville have hende med hud og hår, eller rettere blod, for jeg var faktisk sulten, men jeg var enig med mig selv. Jeg kunne sagtens lege lidt med maden først.

Jeg betragtede hver en millimeter af hende, da hun kom nærmere. Hun smilte lettere genert og satte sig lige ved siden ad mig, men smilte væk fra mig. Gad vide om blev forlegen? Men hvorfor var hun så kommet ind? Hun var klart af latinsk afstamning. En klassisk skønhed. Hun var ikke vildt tynd, men hun var slank og havde former. Hun var faktisk smuk.

"Hvad hedder du?", spurgte jeg interesseret. Hun fniste lettere.

"Jennifer!", svarede hun kort og jeg lagde mærke til at hun bed lettere forførende i hendes knaldrøde læber.


Hun havde virkelig et stort krøllet hår, men okay, det var der faktisk mange kvinder der havde her i 90'erne. Jeg betragtede hende yderligere.

"Hvorfor er du kommet?", spurgte jeg lettere interesseret.

Ja altså, i princippet kunne jeg være ligeglad, men det havde bare undret mig, at der bare pludseligt gik en kvinde ind til mig. Jeg vidste ikke hvor gammel hun var, men noget sagde mig, at hun var et sted i tyverne. Hun vendte sin opmærksomhed mod mig og smilte.

"Hvorfor? Fordi jeg finder dig enorm interessant Justin. Der er ét eller andet over dig? Noget gammeldags, selv om du sjovt nok ikke har noget gammeldags tøj på!", svarede hun.

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilet. Ja, hun havde helt klart ret i, at der var noget gammeldags over mig. Jeg var jo ligesom født i 1694. Så ja, jeg VAR gammeldags! Jeg lagde mærke til, at hun begyndte at flirte med mig, for hun begyndte at røre på min arm. Jeg betragtede hendes flirtende fingre, der kildede blidt på min hud. Hun så undrende på mig.

"Sig mig, fryser du ikke? Du er så kold på armen!", smilte hun.

Jeg grinte smøret og rystede på hovedet.

"Næh, jeg har det helt fint!", svarede jeg med et flirtende smil. Hun så med undren på mig.

"Okay, du er bare så iskold, som om du lige har stået i en fryser?", grinte hun uforstående. Jeg smilte smøret.

"Tænk du ikke på det!", svarede jeg med et svagt smil.

"Fortæl mig lidt om dig selv?", spurgte jeg hende interesseret. Jennifer grinte svagt. 

"Jeg er skuespillerinde. Jeg har lidt ferie i øjeblikket og min agent hørte om denne hér store fødselsdag, så jeg besluttede mig for at tjekke det ud. Jeg synes det er ret stort. Trehundrede år, er det ikke at lave tykt gas? Så gamle er der jo ingen der bliver? Jeg kunne forstå hvis du blev tredive og at der så var proppet et ekstra nul på, for at lave sjov ud af det, men du ligner bestemt ikke én på 30 år Justin, snarere én på 20 år? Hvorfor sådan en kæmpe lagkage med så mange lys?", grinte hun.

Det var da pokkers med spørgsmål. Jeg smilte smøret. 

"Du har ret. Min familie elsker at tage gas på mig. Jeg er kun blevet 20 år. De trehundrede lys er kun fordi min onkel synes det er så hyggeligt med alle de lys. Kunne du lide lagkagen?", svarede jeg med et nyt spørgsmål. Jennifer smilte lettere genert og nikkede.

"Den smagte fantastisk! Synes du ikke selv det?", svarede hun med et nyt spørgsmål. Jeg grinte svagt.

"Jeg er ikke lagkagetypen!", svarede jeg med et svagt smil. Hun grinte.

"Nå, hvad er du så?", spurgte hun flirtende.

Jeg nærmede mig hendes ansigt og så indgående i hendes kønne brune øjne.

"Well, jeg elsker at forføre smukke kvinder! De er vel også en form for dessert?!", svarede jeg grødet. Jennifer ændrede pludseligt ansigtsudtryk. 

"Er... er de?", spurgte hun med bævrende stemme.

Jeg nikkede stille og overfaldte hendes røde læber og trak hende ind til mig. Hun stønnede straks og vi udviklede kysset. Jeg skubbede hende ned i sengen på ryggen. Hun lagde straks sine arme om min nakke.

"Mmh Justin...", mumlede hun.

Jeg slap hendes læber og satte mig ovenpå hende. Jeg kunne høre hendes hjerte slå hurtigere. Jeg lukkede øjnene et øjeblik og koncentrerede mig bare om hendes bankende hjerte. Det blev højere og højere i mine ører. Jeg kunne høre hendes blod bruse i hendes varmblodige krop. Det drev mig nærmest til vanvid, men jeg havde sat mig for, at jeg ville holde lidt inde endnu. Hun skulle få lov til at nyde sit allersidste elskov inden - Ja inden, du ved nok?.........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...