Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45051Visninger
AA

24. Marvin

Leelas synsvinkel:

Det der var mest uvirkeligt, det der gjorde, at jeg troede det var en drøm, var at han lige pludselig kravlede. Det med at vi lige pludselig hang oppe i loftet, skræmte mig utrolig meget. Jeg tror ikke jeg har fortalt jer, at jeg har en smule højdeskræk. Kun en lille smule! Men det var samtidig det bedste jeg i mit liv havde oplevet, og jeg kunne kun håbe på der kom flere af disse tider. Det var fantastisk at mærke Justins hårde pik inden i mig, mens han kneppede mig for fuld samling. Jeg skulle bare vænne mig til det, til de forskellige stillinger, og så det med at han holder, noget længere tid! Jeg har engang prøvet en, som holdte måske to minutter? Ej, det var måske lidt ondt. Men nu her? Jeg er sikker på vi var i gang, i mindst et kvarter! Mindst! Tro mig piger, vampyrsex eller menneskesex, hvis du nogensinde får valget, så tag vampyrsexen, det er bare meget bedre end menneskesex, tro mig! Jeg lå bare og puttede oven på Justin, og nød at jeg kunne mærke hans nøgne krop mod min. Hans vejrtrækning var blevet rolig igen, min var stadig lidt hurtig, men so what? Jeg nød det, og var jeg da ret sikker på at han også nød det.

"Jeg syntes du sagde det var svært", sagde jeg stille.

Han begyndte at nusse min ryg i små rolige strøg, så jeg næsten ikke kunne mærke det.

"Hvad mener du min elskede?", spurgte han.

Jeg elskede når han kaldte mig elskede, jeg ved ikke hvorfor, men det var som om det betød meget mere, når han sagde det.

"Jeg syntes du sagde, at du havde svært ved at elske med mig", sagde jeg blidt.

Han grinede svagt, hvilket fik mig til at hoppe meget blidt på hans brystkasse.

"Det havde jeg osse min elskede", sagde han.

Jeg kiggede op på ham, og lod min hage hvile på hans brystkasse. Jeg hævede min øjenbryn.

"Tja, så du god til at skjule det", sagde jeg små grinende.

Han smilede, og kiggede op i loftet.

"Det er godt du kunne li' det min elskede", sagde han.

Jeg rynkede mine øjenbryn.

"Hvad mener du med det? Kunne du ikke li' det?", spurgte jeg mindre såret.

Han kiggede på mig som om jeg var sindssyg, for at trække mig helt op til sig. Han kiggede mig i øjnene, og kærtegnede min kind.

"Det var det bedste, jeg i mit lange liv har oplevet", mit smil blev så stort, at jeg troede det gik op til mine øjne.

"Du er selv fantastisk", sagde jeg.

Jeg kyssede ham, og lod mine hænder hvile på hans brystkasse. Hans hænder lå på min numse, hvilket jeg ikke havde noget imod. Han satte sig op, og jeg kunne mærke noget, som smigrede mig utrolig meget! Jeg smilede mod hans læber, og lod min hånd glide ned over hans brystkasse. Han spændte i alle hans muskler, hvilket kun var dejligt, for hold da kæft nogle muskler han havde! Jeg greb fat om ham, og lod min hånd glide op og ned. Han stønnede i vores snav. Da han var helt stiv, førte jeg ham ind i mig. Som fik os begge til at stønne voldsomt. Jeg begyndte at ride ham i et hurtigt tempo, vores støn ødelagde vores fantastiske snav. Men han gik hurtigt amok på mine bryster i stedet...

 

Justin's synsvinkel:

"Sådanne nogle nætter og 'fridage' kunne jeg helt sikkert godt vænne mig til frem over!", fniste hun forelsket.

Jeg smilte smøret og nød, at jeg bare kunne stå så tæt på hende og røre hende, uden at gå amok på hende på den brutale måde. Jeg var vildt fortabt til hende. Hun var helt sikkert min længe ventede mage.

Jeg havde nydt al den elskov med hende i fulde drag. Havde for aller første gang følt mig som dét der kunne mindes som et menneske, hvis det dog var sådan man følte sig? Ja, jeg havde jo ikke bidt hende det mindste, dog havde det været lidt vildt for hendes vedkommende, men hun havde ikke brokket sig, så noget godt måtte jeg vel have gjort for hende?

"Bliv nu ikke alt for bevendt med det elskede!", grinte jeg drillende, mens jeg kyssede hende blidt på hendes bløde og varme læber.

Ja, jeg nød det virkelig. Hun var så fantastisk og jeg elskede bare smagen og berøringen af levende varm hud, Det var helt sikkert en bonus at være et menneske. Jeg havde en sær følelse af savn på at være menneske, selv om jeg aldrig husker det.

Det var underligt, at det skulle være sådan? Den kølige aftenvind strejfede min kind. Ja, selv om jeg var koldhudet, så kunne sagtens skelne mellem koldt og varmt, men jeg frøs dog aldrig. Jeg kunne være i isnende kuldegrader uden at det rørte mig og så selv rende rundt med bar overkrop. Det rørte mig ikke spor. Hun fniste stille.

"Vi ses i morgen Justin...", sagde hun stille.

Jeg nikkede med et smil og trak hende ind i et knus.

"Pfffhh.. Ikke så stramt Justin..", stønnede hun lettere efter luft. 

"Ups! Tænkte ikke så meget over mine kræfter?", undskyldte jeg og skyndte mig at løsne mit knus en del, så Leela kom med et suk og et lille smil og hun lagde sine arme om min nakke.

Hun fniste stille og så lige ind i mine øjne.

"Du skal bare vænne dig til at være lidt mere blid!", fniste hun stille.

Jeg nikkede med et smøret smil og overfaldte blidt hendes mund i et blidt tungekys og vi slap lidt efter.

"Godnat Justin, sov g... Eller hvad man nu siger?", fniste hun.

Jeg nikkede med et kærligt smil og slap hendes hofter og betragtede hende gå indenfor. Jeg sukkede svagt. Havde den skønneste følelse i min krop. Det dér med at være forelsket, kunne jeg sagtens vænne mig til.

Jeg vendte mig om og havde lyst til at tage ud på en lille løbetur op i de canadiske bjerge og indsnuse den friske natteluft.

Jeg kom frem til mit ynglingssted, men fik et mindre chok, da jeg opdagede en anden dyster skikkelse i mørket stående det samme sted hvor jeg plejede at stå. Jeg undrede mig virkeligt, for der var ingen lugt af menneske hér? Var det virkelig en anden vampyr? Jeg havde da stødt på fremmede vampyrer før i mit lange liv, men det var ikke tit det skete.

"Uh, undskyld mig, men du har altså taget mit ynglingssted...", sagde jeg stille, selv om jeg stod godt og vel halvtreds meter væk fra den dystre skikkelse, der stod med ryggen til.

Skikkelsen vendte sig om og jeg gik med rolige skridt hen mod ham, da jeg nu så det var en mand. Han stod lidt som på vagt over for mig.

"Du er ikke noget menneske!", konstaterede han, da jeg pludseligt stod et par meter fra ham. Jeg smilte smøret.

"Nej, det har du såmænd ret i, men det er du da heller ikke? Hvad laver du hér på egnen?", spurgte jeg undrende.

Fyren så på mig. Han var ikke gammel, men helt sikkert ældre end jeg men nok ikke vanvittigt meget i forhold til mig?

"Jeg har ledt længe efter dig Justin!", sagde han pludseligt.

Jeg var i chok og så måbende på ham.

"Ved du hvem jeg ér?", spurgte jeg målløs. Han nikkede bestemt.

"Du er min kødelige lillebror!", svarede han. Jeg var i chok.

"WHAT?", spurgte jeg chokeret. Han nikkede.

"Justin, du og resten af familien troede sikkert, at jeg døde? Jeg led virkelig eftersom jeg fik den spanske syge, men jeg blev reddet af en vampyr, der desværre fik revet sit hoved af for ca 60 år siden. Never mind, jeg er din storebror Marvin!", forklarede han.

Jeg sukkede lettere chokeret og så ned i jorden. Det hele virkede fuldstændig uvirkeligt. Jeg havde ikke bare min fremtidige familie, men nu også en bror, jeg ingen errindringer havde om, men vidste der havde eksisteret på grund af min efterforskning i mine aner. En ÆGTE bror!......


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...