Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45092Visninger
AA

18. It was not just a kiss!

Leelas synsvinkel:

"Hvordan sker det?", fløj det ud af munden på mig.

Han kiggede underende på mig, og stoppede op. Jeg stillede mig foran ham.

"Det er svært at forklare", sagde han stille.

"Prøv", var jeg hurtig til at svare.

Han gik forbi mig.

"Lad os gå en tur", sagde han.

Jeg sukkede og tog fat i min taske.

"Jeg gider ikke gå", sagde jeg stille.

Han stod lige pludselig foran mig, med et lumsk smil. Han gik helt hen til mig.

"Du behøver ikke gå", sagde han.

Han tog fat i min arm, og lagde den over hans skulder. Tog fat ved mine knæhaser, og løftede mig op. Bare sådan. Han havde ikke svært ved det eller noget, han gjorde det bare. Han begyndte at gå, lidt hurtigt.

"Hvordan sker det?", spurgte jeg igen.

Han kiggede ned på mig.

"Det er en besværlig proces. Du skal drikke af mennesket, indtil hjertet banker svagt, og så skal du efterlade din gift inde i mennesket. Mennesket vil være i en døds søvn, for en eller to dage. De vil ikke kunne huske noget fra deres gamle liv, overhovedet", sagde han stille.

Jeg kiggede fremad, og lagde mærke til hvor hurtigt vi bevægede os.

"Hvem forvandlede dig?", spurgte jeg.

"Min onkel", svarede han hurtigt.

Jeg nikkede, og lagde mit hoved mod hans kolde brystkasse. Hans greb blev lidt hårdere, men ikke at det gjorde ondt. Han var utrolig blid, i forhold til hvad han var.

"Hvordan er det at være menneske?", spurgte han mig.

Jeg kiggede op på ham. Han satte mig ned, og trak mig hen til et træ.

"Vent lidt", sagde han.

Han lagde begge hænder på træet, og skubbede til det. Jorden rystede da træet væltede. Jeg smilede stort. Han børstede lidt skidt af, og lagde sin jakke på træet. Han satte sig på den, mens der var masser af plads til mig på den. Jeg skulle til at tage min jakke af, da han trak den på mig igen.


"Du kommer bare til at fryse", sagde han stille.

Jeg satte mig tæt på ham, på hans jakke. Han smilede hurtigt til mig, og kiggede spændt.

"Det er, altså... det er kedeligt, hvis man kan sige det sådan. Der sker ikke rigtigt noget, man lever bare kedeligt. Det er langtfra som i en film, hvor man altid er sammen med en veninde eller noget andet, man er tit alene. Man kan ikke gøre noget, for det spændende, er det der slår os ihjel. Så meget kedeligt", sagde jeg stille, nærmest hviskende.

Han grinede af mig, og jeg kunne ikke lade vær med at smile.

"Tja, i mennesker, er sq heller ikke til at blive kloge på!", sagde han højt.

Jeg grinede, og kløede mig forsigtigt i nakken......

"Det var hyggeligt", sagde jeg med et smil.

Han nikkede, og fulgte mig op til hoveddøren.

"Vi burde gøre det en anden gang", sagde han med et smil.

Jeg grinede, og han kiggede med et nysgerrigt smil på mig.

"Er du sikker på at det ikke går lidt for langsomt?", spurgte jeg mens jeg stadig grinede.

Han smilede, og kløede sig nakken.

"Det er okay, så længe det er dig det går langsomt med", sagde han med et smil.

Jeg fniste.

Han flirtede meget med mig, det kunne man ikke undgå at ligge mærke til. Men jeg blev nødt til at huske på, at han var familie. Langt tilbage, men alligevel! Selvom jeg var forelsket i ham, blev jeg nødt til at huske mig selv på det.

Jeg stoppede foran døren.

"Ses vi i morgen?", spurgte jeg.

Han nikkede med et smil.

Fuck det! So what?

Jeg lænede mig frem mod ham, og gav ham et lille kys på kinden. Jeg åbnede døren og gik ind. Nåede lige at se hans fantastiske smil.

Jeg smilede og lænede mig op ad døren, og lod min krop glide ned. Jeg havde lyst til at juble, men det ville måske være lidt mærkeligt.

Han var jo familie, men utrolig langt tilbage! So what?

Justin's synsvinkel:

Jeg stod et øjeblik uden for Leela's hus. Hun havde givet mig et kys på kinden. Det havde virkelig varmet, men jeg vidste ikke om hun havde ment noget særligt med det? Altså, jeg havde jo kysset med hende rigtigt, her for nogle dage siden, da jeg kom til at bide hende. Jeg havde været så påpasselig med ikke at være for fremfusende. Ikke fordi jeg ikke ønskede hende, men fordi jeg faktisk var bange for at gøre hende fortræd igen, hvis vilddyret i mig skulle tage over endnu engang. Jeg syntes chancen var alt for risikabel.

Hvor end meget jeg faktisk ønskede at smage hendes læber igen, så turde jeg ikke. Nej, jeg var ikke nogen bangebuks, men jeg ønskede bare, at hun skulle føle sig tryg og sikker. Jeg løftede hånden for at banke på døren igen. Skulle til at banke, men tøvede. Jeg kiggede ned i jorden og sukkede hårdt.

"Hvorfor skal det være en kamp og smerte uden lige, at være forelsket?", mumlede jeg med et hårdt suk.

Jeg lod være med at banke på og begav mig hjemad. Turde ikke andet......

Jeg syntes bare ikke, at jeg kunne koncentrere mig om noget som helst den følgende nat. Jeg ville egentlig bare slappe af med tv, men mine tanker kredsede konstant om Leela og det var faktisk ikke særligt morsomt.

Jeg savnede allerede duften af hende og følelsen af hendes kropsvarme og selv om jeg vidste at jeg ville se hende i skolen meget meget senere, så kunne mine tanker ikke finde ro. Var det virkelig sådan at være håbløst forelsket?

"Ja, du må nok sande, at det forholder sig sådan Justin!", kom det pludseligt ovre fra dørkarmen af.

Jeg så flygtigt der over og så min onkel smile svagt hen til mig. Jeg sukkede og kiggede ned.

"Onkel? Jeg havde slet ikke hørt dig?", mumlede jeg og gloede i sekunder hen på tv'et.

Det var ikke meget interessant der kørte i tv'et her om natten.

"Jeg havde til gengæld hørt dig Justin!", tilføjede min onkel bestemt og jeg bemærkede ham ud af øjenkrogen og så flygtigt hen på ham.

Han stod henne ved vinduet og betragtede mig.

"Jeg har jo ikke sagt noget?", svarede jeg spørgende og så væk fra ham igen.

 


 "Nej, men dine tanker afslører dig!", svarede han med et lille grin i stemmen.

Han satte sig hen på fodenden af sengen og jeg så på ham med et lavt suk.

"Hvorfor har du jakke på?", spurgte jeg undrende. Han smilte smøret.

"Jeg og Jennifer har lige været på måneskinstur!", smilte han svagt. Jeg grinte tørt.

"Måneskinstur? Jer to? Ja, hvorfor undrer det mig slet ikke?", grinte jeg tørt.

Jeg så væk fra ham igen med yderligere et suk.

"Du er vidst hårdt ramt Justin?", spurgte han stille.

Jeg så flygtigt hen på ham og nikkede blot. Jeg hørte et suk fra min onkel. Undrede mig lidt og så på ham med løftet øjenbryn.

"Hvad pokker går dig på?", spurgte jeg undrende. Min onkel smilte svagt.

"Tja, hvor end det ikke huer mig, at du ser til lige netop den pige, så kan jeg ikke stå i vejen for din lykke Justin. Du har været som en søn for mig i mange år og det eneste jeg har set dig som, har været en koldblodig jæger med alle dine frøkener, der har måtte lide for din blodtørst. 

- Måske Leela er den der skal få dig til at forstå meningen med din eksistens? Måske hun faktisk er den, du bør lytte til? Måske hun faktisk er den mage du har søgt efter i mange år? Så Justin, jeg vil med rette stole på dig og så håbe, at Leela kan holde sit løfte med ikke at brede budskabet om os. Tag dog hen til hende?!", forklarede han i en hel smøre.

Jeg var målløs. Sagde min onkel virkelig alt det? Jeg nikkede svagt og så ned et øjeblik.

"Hun sover jo formentligt?", svarede jeg med et svævende spørgsmål. Min onkel smilte.

"Ja, gør hun jo nok? Men der sker jo heller ikke noget, hvis du ikke gør noget ved sagen?", svarede han med et svagt smil.

Jeg nikkede og rejste mig fra sengen. Gik hen og tog en grå undertrøje på og hoppede i mine sorte sneakers. Greb ud efter min jakke, der hang over ryglænet på stolen i værelset. Min onkel så på mig med et smil og lagde begge hænder på mine skuldre og så mig lige i øjnene.

"Tag hende med storm, Justin!", sagde han med et smil.

Jeg nikkede med et smil og gav ham et rygklap.

"Tak onkel! Du er alligevel ikke så slem, når det kommer til stykket!", svarede jeg taknemmeligt og begav mig ud af værelset.........

Efter en lille løbetur, så stod jeg endelig foran Leela's hus, der var helt mørklagt. Jeg havde med vilje valgt at løbe hen til hende i stedet for at tage bilen. Ville ikke risikere at vække hele hendes familie, ved at komme med bilen.  

Jeg gik lidt rundt om huset og gik om til deres mørke baghave. Jeg kunne pludseligt se et svagt lys brænde oppe fra Leela's værelse. Jeg kravlede hurtigt op til hendes vindue. Der var ikke noget at gribe fat i, men det var nu ret underordnet for mig, for jeg var ligesom vampyr.

Jeg kunne jo kravle overalt, selv i loftet, selv om jeg ikke gad. Tror jeg havde gjort det nogle gange i starten af mit vampyr-liv, så mistede jeg interessen for det, for jeg fandt det en anelse klamt, at hænge med hovedet nedad. Ikke nogen vildt ophidsende oplevelse at få.

Leela's vindue var lukket i. Jeg kunne se, at hun lå i sengen og læste en bog. Jeg smilte lidt ad det. Endnu en interesse, vi havde til fælles, eller også var det bare tilfældigt?

Jeg bankede stille på og jeg kunne se, at hun fløj lettere forskrækket op, men hun så mig straks og hun rejste sig og begav sig hen til vinduet og åbnede det på klem. Hun så overrasket på mig.

"Justin? Hvad laver du hér og hvordan er du kommet herop, hvordan kan du sidde dér? Der er jo intet at sidde på?", spurgte hun med rystende stemme.

Hun blev nærmest hvid i hovedet over det. Jeg smilte smøret.

"Har du glemt at jeg er en vampyr? Jeg kan praktisk taget alt, bortset fra at flyve!", grinte jeg smøret. Leela rødmede svagt.

"Gud, kan du virkelig så meget?", spurgte hun forlegent med et lille fnis.

Hun så lettere forlegent ned i gulvet. Jeg grinte smøret og nikkede.

"Må jeg komme indenfor?", spurgte jeg stille.

Hun nikkede og skubbede vinduet helt op og gik til siden og jeg kravlede ind og lukkede vinduet ned efter mig. Jeg betragtede hende gå hen i sengen igen. Hun havde en lårkort sart pink natkjole på. Hun så vidunderlig ud.

Hun smilte svagt og trak sin dyne over sig. Jeg gik hen og satte mig ved siden af hende på sengen og tog min cap af og lagde den på hendes ene sengebord. Hun så spørgende op på mig.

"Må jeg blive her lidt?", spurgte jeg stille.

Leela smilte kærligt og nikkede og klappede på sengen ved siden af sig.

"Bare læg dig ned lidt!", svarede hun stille.

Jeg nikkede med et smil og lagde mig til rette i sengen og så hen på hende.

"Det kindkys du gav mig tidligere på aften, betød det noget for dig?", spurgte jeg hende stille.

Leela rødmede svagt og glippede nervøst med øjnene. Hun havde bare de smukkeste dådyr-agtige øjne jeg overhovedet kunne tænke mig. Smukke Leela. Hun nikkede svagt og fugtede sine læber.

"Jeg er begyndt at holde rigtigt meget af dig Justin!", forklarede hun stille.

Jeg smilte kærligt til hende og nussede hendes kind med nogle blide fingre et øjeblik.

"Er du forelsket i mig?", spurgte jeg stille.

Ja, jeg kunne jo slet ikke læse hendes tanker som med andre, så når jeg ikke vidste hvad hun følte for mig, så måtte jeg jo spørge. Leela rødmede svagt og nikkede stille.

"Hver gang jeg bare tænker på dig, så får jeg sommerfugle i maven!", svarede hun stille.

Jeg smilte svagt. Vidste ikke hvad meningen med sommerfugle i maven betød? Jeg lagde mig på siden og hvilede mit hoved i min hånd og så ned på hende.

"Hvad betyder sommerfugle i maven?", spurgte jeg med et lille uforstået grin. Leela fniste rødmende.

"Det betyder, at det kilder dejligt inde i maven og man får en berusende varme i sig, fordi man er forelsket i én bestemt!", forklarede hun med et lille smil.

Jeg nikkede med et smil og kunne faktisk godt føle en lille kildrende fornemmelse i maven på mig, når jeg så på hende. Okay, så var jeg VIRKELIG forelsket i hende. Jeg sukkede stille og lagde mig helt ned på siden og så hende dybt i øjnene.

"Jeg vil virkelig gerne kysse dig Leela, men jeg er bange for at gøre skade på dig!", forklarede jeg hviskende.

Leela smilte svagt og nikkede og hun lagde sin ene hånd på brystkassen af mig. Jeg blev lettere overrasket.

"Hvad siger dit hjerte dig, Justin?", hviskede hun med et alvorligt blik. Jeg sukkede stille.

"Det siger, at jeg ikke kan holde ud at tænke på, hvis jeg ikke har dig tæt hos mig!", forklarede jeg hviskende.

Leela overraskede mig pludseligt ved at rykke sig tæt på mig og jeg følte hendes læber oven på mine, hvor ved hun kyssede stille. Jeg turde dårligt at kysse med, for hvad hvis vilddyret i mig greb ind midt i det hele?

Jeg prøvede at beherske mig ved at kysse stille med. Jeg stak tungen forsigtigt ind i hendes mund og smagte hende straks. Jeg følte mig som i et paradis det øjeblik vi kyssede.

Kunne pludseligt mærke, at jeg ville have mere af hende, så jeg trak mig straks væk fra vores kys og vendte mig med ryggen til hende. Jeg hørte et suk fra hende.

"Kunne du ikke styre det Justin?", spurgte hun svagt. Jeg sukkede og gloede ud i luften.

"Det var ved at gå galt Leela. Jeg kunne mærke det!", sukkede jeg stille.

Jeg følte en hånd nusse min arm stille.

"Bliver du her lidt hos mig?", hviskede hun.

Jeg smilte stort og så mig flygtigt bag over.

"Selvfølgelig smukke!", svarede jeg stille og lagde mig til rette igen.

Hørte et lille fnis fra hende. Jeg lukkede øjnene, blot for at slappe af. Var nu en dejlig følelse, at jeg kunne høre hendes stille vejrtrækning bag mig.


"Sover du Justin?", spurgte hun stille.

Jeg trak svagt på smilebåndet og lod mine øjne forblive lukkede.

"Selvfølgelig ikke smukke. Jeg er jo en vampyr husker du nok? Jeg slapper bare af med lukkede øjne!", mumlede jeg stille. Alt var stille et øjeblik.

"Justin?", hviskede hun pludseligt.

Jeg smilte svagt. Elskede hendes blide lille stemme.

"Mmmhmm...", svarede jeg afslappet.

"Jeg tror jeg elsker dig!", svarede hun stille. Jeg smilte svagt.

"Jeg elsker også dig Leela, mere end noget andet!", svarede jeg stille. Kunne høre hun fniste svagt.

"Justin?", hviskede hun yderligere.

Jeg åbnede øjnene og så flygtigt tilbage på hende.

"Ja?", spurgte jeg stille. Hun smilte lettere rødmende.

"Rykker du dig ikke tættere på mig?", spurgte hun stille.

Jeg smilte og nikkede og lagde mig om på ryggen og hun slukkede lyset og lagde sig i armen på mig. Der gik ikke længe, så kunne jeg høre hendes svage og rolige vejrtrækning. Jeg så ned på hende med et smil. Hun sov...........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...