Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
44941Visninger
AA

17. "Hvorfor kan jeg ikke læse dine tanker?"

Justin's synsvinkel:

Jeg havde ikke bestilt andet end end at spekulere hele natten igennem. Havde tænkt over dagen i går, da Leela var på besøg. Jeg havde nok flirtet ret meget med hende og hun havde helt sikkert følt sig beæret over det, men hun havde ikke rigtigt taget det til sig. Var der noget der havde holdt hende tilbage, eller hvad var det? Var det fordi hun nu vidste at jeg var vampyr, at hun var usikker?

Jeg satte mig op i sengen og lagde min bog fra mig på sengen. En tyk bog, baseret på en film, der hed: "En Vampyrs Bekendelser." Vildt god bog og jeg havde da også set filmen engang, da den var i biografen, med Brad Pitt og Tom Cruise i hovedrollerne. Ja, jeg måtte indrømme, at de havde fået rigtigt mange ting med i den film og bogen for den sags skyld, til trods for at forfatteren bag historien, nok ikke vidste at der fandtes vampyrer i virkeligheden? Eller havde han oplevet dem selv før, eller endnu bedre, at forfatteren selv var vampyr?

Hah, hvor komisk alligevel, hvis det forholdte sig sådan? What ever! Jeg rejste mig fra sengen og greb ud efter remoteren til anlægget og slukkede for Bethoven's symfonier. Ja, jeg kunne lide meget forskelligt musik. Alt fra klassisk til nutidens larmende rap og hip hop. Jeg var MEGET alsidig, men sådan kunne jeg i princippet kun være for mit vedkommende, eftersom jeg stadigt havde min gamle sjæl i mig.

Jeg så på væguret der sagde kvart i otte om morgenen. Jeg styrtede rundt mellem badeværelset og og mit værelse i vampyrfart og så var jeg færdig i løbet af fem minutter med at få rent tøj, stylet hår, børstet tænder, bad, ja alt! You name it. Gad seriøst kun sjældent gøre det i slowmotion, det vil sige, lidt ligesom mennesketempo. LOL. Jeg smuttede hurtigt neden under hvor alle de andre foretog sig lidt forskelligt.

Brian og Chris var her ikke. De var øjensynligt ud og jage et dyr i skoven. Det var det gode med menneskeblod, jeg kunne holde mig i tre-fire dage, før jeg havde brug for at få slukket min tørst, hvor i mod de andre der var vegetarer, gerne skulle have noget hver dag. Nu fik jeg jo slukket min tørst i går middags, da jeg sugede alt liv ud af Mandy. De undrede dem sikkert på skolen og hjemme hos hendes familie over hvor hun mon var henne? Men det kunne jeg ligesom ikke tage mig af, kunne jeg?.......

Jeg parkerede min hvide Ferrari et lille stykke fra selve skolens parkering, for der var fyldt op kunne jeg se, allerede fra hvor jeg parkerede. Mit syn rakte langt. Jeg steg ud og kunne nærmest med det samme se Leela's røde land rover holde tættere på skolen. Jeg smilte smøret og kiggede et øjeblik op mod himmelen. Det så meget gråt ud, kunne tyde på en regnvejrsdag. Noget jeg nød allermest. Det dér med solskin var nu ikke så meget min stil. 

Jeg begav mig indenfor på skolen og følte en masse blikke på mig. Kunne høre mange stå og hviske om mig. Det var ikke ligefrem positive bemærkninger de kom med. Jeg lod som ingenting, skulle jo nødigt vække opsigt med min super gode hørelse. Jeg smilte bare smøret til dem, når jeg gik forbi mange af dem på skolegangen.

"God morgen! Sovet godt?"

"Endnu en dag i slaveskolen!"

"Fået glosuppe til middag?"

"Ja, jeg ved godt mine bukser er fede!"

"Hva' så smukke?"

"Nej maden i kantinen er også virkelig kedelig!"

"Hva' så brormand?"

"Dejlig dag, mon det bliver torden?"

Ja, mine lettere komiske indslag røg rapkæftet ud af mig til nærmest alle jeg gik forbi, så jeg fik ret meget opmærksomhed og nogle elever grinte da, men det var nok mest tøserne! Ja, på én eller anden måde skulle jeg vel få tiden til at gå på, ikke? Det at gå i skole i maaaaange år, kunne godt være pænt trættende i længden, men sådan var det bare.

Jeg blev ikke en dag ældre, ikke andet end et par år eller fire og så var det straks på en ny skole og starte forfra igen igen. Sådan kørte det bare i evigheder. Jeg blev mødt af et smukt blændende smil, da vi så hinanden. Hun strålede nærmest mere end noget andet. Puha, hun gav ligefrem mit kolde hjerte hjertebanken. Jeg standsede op foran hende.

"Hej Justin! Sovet godt? Eller ej, du ved hvad jeg mener?", fniste hun lettere forlegent.

Jeg smilte smøret og gav hende et blidt kys på hendes kind. 

"Tja, jeg har læst og hørt musik hele natten, så fint nok. Hvad med dig smukke?", spurgte jeg. Leela fniste rødmende.


"Jo, jeg har sovet rimelig fint i nat. Godt nok har jeg haft lidt underlige drømme, som jeg ikke rigtigt kan finde ud af om de betyder noget som sådan?", grinte hun svagt.

Jeg nikkede med et smøret smil. Hun blev lettere alvorlig et øjeblik.

"Jeg har tænkt på dig Justin. Alt det der skete i går, det er som om du har åbnet en hel ny verden for mig. Jeg kan slet ikke komme mig over det! Jeg synes det er ret vildt!", smilte hun lettere rødmende.

Jeg smilte svagt og nikkede og lagde min arm om hendes nakke.

"Vi må hellere gå til timen smukke!", tilføjede jeg med et lille smil.

Leela nikkede og jeg kunne mærke at hun betragtede mig intenst, selv om jeg ikke så på hende.

"Ja.... ja, du har nok ret!", trak hun nærmest drømmende på ordene.

Jeg smilte og så på hende. Hvis bare jeg kunne læse hendes tanker, men hun blokerede mig fuldstændigt. Jeg kunne ikke forstå det? Jeg kunne læse alle andres, men ikke hendes. Det var meget besynderligt. Hun smilte på en kærlig måde op på mig. Jeg grinte stille og slap ikke min arm om hendes skulder. 

"Er du okay?", spurgte jeg stille med et smøret smil. Hun rødmede og nikkede.

"Ja, jeg er okay Justin!", svarede hun stille.

Jeg kunne mærke det på hende, at der var et eller andet hun tænkte på, når hun så på mig, men hvad? Det ringede ind og klokken afbrød vores intense øjenkontakt.

"Vi må hellere...", rystede Leela på hovedet.

Jeg nikkede med et smøret smil og vi begav os mod geometri-lokalet......

Det var blevet frokostpause og jeg satte mig sammen med Leela og betragtede hende sidde og spise. Det var altid lidt underligt for mig, at sidde og glo på, at andre spiste, men jeg havde da en red bull foran mig, så jeg ikke så så mistænkelig ud. Hun fniste mens hun på en appetitlig måde gabte over sin kalkunsandwich. Jeg grinte svagt.

"Er den god?", spurgte jeg på en smøret måde.

Leela fniste og nikkede og hun rakte den hen mod mig.

"Vil du smage?", fniste hun.

Jeg lavede en grimasse, der kunne passe og rystede på hovedet.

"Ej, jeg er ikke så meget til tilberedt mad!", svarede jeg med et smøret grin.

Leela grinte med munden fuld af salat og kalkun. Hun var virkelig herlig at se på. Hun fik mig til at grine.

"Er det en særlig diæt eller hva´?", kom det som et flabet spørgsmål fra min og Leela's side af.

Jeg så en fyr der nok var lidt højere end mig. Han havde blond pagehår og gråblå øjne. Ganske pæn fyr, men der var noget ved ham jeg ikke kunne lide. Jeg kunne læse hans tanker og det var ikke ligefrem de bedste tanker, han havde om Leela. Hvem var han? Jeg smilte svagt.

"Næ, jeg er bare ikke sulten. Kender jeg dig?", spurgte jeg undrende.

Fyren grinte smøret og rakte mig hånden, som jeg mindre glædeligt trykkede.

"Jeg er Xander, har Leela ikke fortalt dig om mig?", grinte han smøret og slap min hånd.

Han så mærkelig ud i ansigtet.

"Damn, er du sikker på, at du ikke skal have noget at spise? Du er jo pissekold!", grinte han flabet.

Jeg trak svagt på smilebåndet.

"Nej tak, jeg har det lige så godt!", svarede jeg pænt.

Han så undrende på mig og flyttede blikket over på Leela. 

"Hvorfor sidder du ikke ovre hos os Leela?", spurgte han undrende.

Jeg betragtede ham stå og stirre ned på Leela. Jeg kunne seriøst ikke lide den fyr. Han var lig med ballade. Det kunne jeg mærke på ham. Leela smilte svagt til ham og trak på skuldrene.

"Fordi jeg sidder sammen med Justin i dag. Er det ikke svar nok?", svarede hun med et svagt smil.

"Gider du virkelig sidde med den kolde skid dér?", kom det rapkæftet fra Xander.

Jeg blev lettere irriteret og rejste mig fra bænken.

"Hov hov, hvem kalder du en kold skid?", spurgte jeg olmt.

Kunne mærke vreden i kroppen og det var ikke godt, for vilddyret i mig kunne komme over mig hvor og når som helst. Xander vendte sig flabet omkring og stilte sig tæt op ad mit bryst. Damn, hvor han pustede sig op. Jeg kunne mærke, at hvis han ikke lærte at slappe lidt af, så var jeg bange for, at jeg ville få et hysterisk anfald.

"Sæt dig ned din nar! Du har absolut intet at skulle have sagt!", svarede Xander olmt.

Okay, dette var helt sikkert dråben. Sådan skulle han absolut ikke tale til mig, så jeg puffede ham lettere, men vilddyret i mig forstærkede mine kræfter så jeg ikke kunne kontrolere det, så det resulterede i at Xander pludseligt lå og jamrede sig af smerter mindst tyve meter væk fra mig på ad et bordben. Mange elever blev stille i kantinen og måbede. Jeg følte alles blikke på mig og jeg sank en klump. En skolelærer kom pludseligt og hun var virkelig rasende.

"Hvad pokker bilder du dig ind Justin Bieber?", råbte hun olmt fra den anden ende af kantinen af.

Hun gik hen og hjalp Xander op der humpede voldsomt med sit ben og han jamrede sig højt og små-græd. 

"Jeg tror den er brækket?", hulkede han og lærerinden hjalp ham op at sidde på en random bænk.

"Fanden tage dig Justin!", råbte han rasende og jamrede sig efterfølgende. Alle var bare stille.

"Justin Bieber, ned på kontoret og det er straks!", råbte lærerinden.

Jeg sukkede og nikkede svagt.

"Javel!", svarede jeg mumlende.

Jeg mærkede en hånd på min overarm.

"Jeg går med dig Justin!", sagde hun stille.

Jeg nikkede med et lille taknemmelig smil til hende og vi gik forbi en masse måbende og hviskende elever. Ja, jeg kunne sagtens høre hvad de hviskede om.

"Hvordan gjorde han dét?"

"Så du dét?"

"Jeg vidste Justin Bieber var sær!"

"Han er fandeme underlig!"

"Tænk at være så voldelig?"

"Uhyrligt, at Leela ligefrem kan være venner med sådan en voldsforbryder?"

Ja, der blev hvisket mange ting. Jeg undgik ikke én eneste spydig kommentar, selv om det ikke blev sagt højt.......


Vi kom ind til rektoren, som var en ung kvinde. Hun kunne ikke være mere end 25 år, men what ever!

"Hvorfor kommer du med sådan en uforsvarlig opførsel Justin?", spurgte rektor Clarkson.

Jeg så kun ned. Skammede mig over mit indre vilddyr, som jeg havde svært ved at styre. Sagde blot ingenting.

"Kan du ikke svare Justin?", spurgte hun lettere vredt.

Jeg sukkede og veg ikke blikket fra gulvet.

"Undskyld jeg blander mig, men det var ikke med vilje, det han gjorde. Xander mobbede Justin. Han ville slet ikke tale pænt til Justin, så det tog en smule overhånd. Justin puffede kun en anelse og så skulle Xander absolut overdramatisere det hele ved at lade som om han røg længere tilbage og kastede sig med vilje ind i bordet!", kom det overraskende fra Leela.

Jeg så målløs på hende. Tænk at hun turde stå og svare på den måde og at det ligefrem var en løgn, men hovedsagen var at hun dækkede over mig? Den havde jeg slet ikke regnet med?

"Er det sandt hvad Leela påstår Justin?", fik rektor Clarkson min opmærksomhed.

Jeg så flygtigt på Leela, der så lettere spørgende på mig. Jeg rettede min opmærksomhed over mod rektor Clarkson igen og nikkede.

"Ja, i det store og hele. Xander overspillede med vilje, kun fordi han er jaloux over at Leela hellere ville sidde og snakke sammen med mig i kantinen. Ved ikke hvad pokker der går af ham? At han så formåede at brække benet, det var så hans egen skyld!", forklarede jeg med masser af løgn i mig. Rektor Clarkson nikkede.

"Okay, I kan gå. Jeg må hellere tale med denne Xander!", svarede hun.

Jeg og Leela nikkede. Tanken om at rektoren ville tale med Xander huede mig ikke, men vi måtte se, hvad der ville ske?.......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...