Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45647Visninger
AA

4. Hvem er jeg?

Jeg glippede træt mine øjne op. Jeg følte, at jeg havde sovet i evigheder. Jeg følte, at alt var fantastisk lyst på en underlig måde og jeg lå i det blødeste sengetøj. Jeg spærrede øjnene helt op og satte mig op i en fart. Jeg så mig forvirret omkring. Sig mig drømte jeg? Alt var så smukt og i meget fornemme omgivelser. Jeg sad i en stor himmelseng. Jeg var alene og følte en usigelig tørst. 

"Hallo?", kaldte jeg forvirret omkring.

En dør gik op og ind kom en meget fin herre. 

"Hvem er du? Hvor er jeg?", spurgte jeg forvirret. 

"Hvem er jeg?", tilføjede jeg yderligere.

Ja, jeg kunne underligt nok ikke huske noget som helst. Manden grinte smøret og satte sig på sengekanten ved min side.

"Har du sovet godt Justin?", spurgte han mig. Jeg så forundret på ham.

"Hedder jeg Justin?", spurgte jeg undrende. Manden smilte og nikkede.

"Justin Drew Bow... Jeg mener Bieber!", svarede manden. Jeg smilte. 

"Hedder jeg Justin Drew Bow Bieber?", grinte jeg smøret. Manden rynkede på næsen.

"Nej bare Justin Drew Bieber! Det hedder du!", svarede manden. Jeg nikkede.

"Javel, og du er?", spurgte jeg forvirret.

Han smilte smøret og hans mørkebrune øjne strålede på en glædelig måde. Sært måske?

"Jeg er din onkel William - William Terrence Rochefort!", svarede han. Jeg smilte og nikkede.

"Okay onkel Will!", svarede jeg. Min onkel grinte smøret.

"Ja, onkel Will, er helt okay!", grinte han smøret og rejste sig. Jeg sank en svag klump.

"Jeg er tørstig!", sagde jeg med den glubbende tørhed i halsen og så op på min onkel. Han smilte og nikkede.

"Jeg ved præcist hvad du er tørstig efter. Bliv du bare siddende hér i sengen!", svarede han.

Jeg nikkede og betragtede ham gå ud af værelset. Jeg rejste mig alligevel fra sengen og gik hen til et spejl. Ja, jeg vidste da noget om alt andet, men jeg vidste intet om mit liv for noget virkede som om, jeg var vågnet op i et nyt liv. Ja, jeg ved at den slags lyder vanvittigt. Jeg betragtede mig selv i spejlet. 


Jeg betragtede mig selv. Var lidt mærkeligt, men mit hår sad perfekt, til trods for jeg lige havde sovet. Kunne man kalde det mærkeligt? Jeg mente ikke at jeg var grim at se på overhovedet. Jeg hørte én komme ind og jeg vendte mig straks rundt og så nu en ret smuk og ret køn pige med lyst hår og blå øjne. Hun fniste, da hun så på mig. 

"Har de det bedre Mr Bowen?", spurgte hun. Jeg smilte undrende.

"Eh, jeg hedder ikke Bowen, men Bieber!", svarede jeg bestemt.

Hun betragtede mig. Der var noget i mig, der dragede mig mod hende. Hendes særlige duft. Hun duftede fantastisk. Jeg nærmede mig hende og hun så nervøst på mig.

"Jamen for to dage siden, da de ankom, sagde de, at de hed....", begyndte hun med en nervøs stemme. Jeg afbrød hende.

"Lad venligst være med at snakke! Hvad hedder du?", spurgte jeg og jeg nærmede mig hende, så jeg kunne mærke hendes barm støde mod min nøgne overkrop.

Hendes duft, den var så indtagende, så berusende. Jeg følte at min lugtesans blev forstærket. Jeg lagde mærke til hver eneste lille bevægelse hun kom med og jeg undgik ikke en eneste detalje på hende. Jeg nærmede mig hendes mælkehvide og nøgne skulder.

"Laura...", udstødte hun i nærmest støn.

"Hvad.. hvad er det... de gør?", spurgte hun med nervøs stemme.

Jeg kunne ikke slippe hendes fantastiske duft og nej det var ikke en duft af parfume, men noget der var dybere. Jeg greb fat rundt om hendes lille talje. Hendes kjole synes at fylde for meget, så jeg hev i snøren i hendes ryg.

"Jam...", begyndte hun.

"Tssshhyy!", tyssede jeg og jeg mærkede, at hun slappede mere af og lagde sine arme om min nakke.

Jeg rev corsettet af hende og den nederste del af hendes blå-stribede kjole røg på gulvet, så hun stod i underklæder. Jeg begyndte at kysse med blide kys på hendes nakke og skulder. Hun dragede mig afsindigt.

Hendes duft synes at blive forstærket. Jeg slap hende og betragtede hende og jeg skubbede hende hen mod sengen og skubbede hende ned at ligge. Hun så overrasket ud, men det tog jeg mig ikke af. Jeg satte mig oven på hende og rev stoffet i stykker på hendes overdel, så hendes faste og mælkehvide bryster kom til syne.

Hun var virkelig smuk, men der var mere der dragede mig. Hun stønnede og jeg begyndte at sutte og slikke på hendes bryster. Hun slappede af og begyndte at nusse i mit hår. Jeg vidste ikke rigtigt helt hvad jeg lavede, men noget i mig fortalte mig, at dette blot var en appetitvækker for mig. Jeg suttede godt på hendes dejlige brystvorte og jeg begyndte at bide blidt.

Smagen af hendes hud fik mig til at ville have mere af hende. Hun var som et smukt tag-selv bord, så jeg følte pludseligt at nogle muskler kom frem i min mund, da jeg besluttede mig for at bide hårdt i hendes brystvorte.

Hun gispede højt og jamrede sig. Jeg slap ikke hendes bryst og en sødlig metallisk smag mødte min mund. Dér var tørsten. Smagen blev bedre og bedre. Jeg sugede og drak af hende og følte mig umættelig.

"Stop!", hørte jeg en gispende blid stemme fra hende.

Jeg kunne ikke stoppe. Jeg slap hendes bryst og jeg kunne se, at hun lå og græd og rystede i kroppen.

"Vær... vær sød at skåne mig!", jamrede hun stille.

Jeg satte mig chokeret tilbage i sengen og betragtede hende. Hendes ene bryst blødte kraftigt. Jeg tog min hånd op til munden og så der efter på mine fingre. Det var blod. Ikke bare lidt, men meget.

Jeg skyndte mig hen til spejlet igen og betragtede mig. Jeg havde en masse blod ned ad mundvigen og hagen. Jeg smilte svagt og så en masse blodige tænder og to ekstra spidse hjørnetænder, der på forunderlig vis stille forsvandt igen, som om de bare trak dem tilbage op i min kæbe. Jeg var jo....

"Vampyr!", mumlede jeg.

Jeg så i spejlbilledet, at Laura rejste sig skrækslagent fra sengen. Hun blødte ikke bare lidt, men meget. Jeg vendte mig om mod hende.

"Laura... Undskyld!", mumlede jeg.

Hun græd og rystede på hovedet og prøvede at vige sig udenom. Døren gik pludseligt op og jeg så min onkel Will stå i døren. Han så overlegen ud.

"Justin, lad hende ikke stikke af!", sagde han bestemt.

Jeg undrede mig og så på skift mellem ham og Laura. 

"Herre... Jeg beder dem!", hulkede Laura og så på min onkel.

Jeg så hen på ham. Han gav mig et særligt blik. 

"Justin, du ved hvad du skal!", sagde han roligt og behersket.

Jeg nikkede og jeg lukkede øjnene et øjeblik. Duften af det mest fantastiske jeg nogensinde kunne forestille mig, invaderede mit sind. Mindet fra før om den varme og tykke og smagfulde sødmen, der var fra hende, dukkede op i hjernen på mig.

Jeg vendte mig i sekunder og så mig i spejlet. Vampyrtænderne var på vej tilbage kunne jeg mærke. Jeg var ikke færdig med mit bytte. Det var langtfra. Jeg vendte mig om og gik hen mod Laura. Hun begyndte at græde voldsomt, men det tog jeg mig ikke af. 

"Nej... nej du må... du må ikke... Please, jeg beder dem...", hulkede hun, mens hun stod med dynen om hende ved siden af sengen.

Hun så flygtigt over på min onkel. Jeg gik med fastbesluttede skridt over mod hende. Min onkel gik igen og jeg skubbede Laura magtfuldt ned i sengen og hun skreg højlydt, men jeg tog mig ikke af det.

Jeg havde en umættelig følelse. Jeg kunne ikke lade hende gå nu. Det var forudbestemt, at hun lige netop var her for mig. Jeg overfaldte hende og hun kæmpede mod mig, men utroligt nok, behøvede jeg ikke at kæmpe mod hende.

Hun spjættede og slog og sparkede, men jeg følte mig stærk og uovervindelig. Jeg holdte hende fast med to jernhårde greb nede i madrassen og jeg sænkede mit ansigt mod hendes velduftende og mælkehvide hud. Hendes nakke var indtagende og jeg åbnede min mund og omkransede mine brede læber om hendes nakke og jeg bed til.

Et højt og skingert skrig blev udløst i rummet. Hun sparkede med benene, men hun kunne lige så godt spare sig. Jeg drak og drak og lod ikke en dråbe gå til spilde. Hendes nerver i kroppen begyndte at spjætte. Jeg kunne ikke stoppe, jeg ville ikke stoppe. Min tørst var stor og jeg kunne føle i mig selv, at jagten kun lige var begyndt........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...