Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
45088Visninger
AA

20. Bare prøv!

 

Leelas synsvinkel:

Jeg løb bare. Jeg så mig ikke tilbage, for jeg vidste noget jagtede mig. Jeg var ikke sikker på om det var Justin, så jeg løb. Løb så hurtigt jeg kunne. Jeg mærkede en hel masse grene, da jeg kom til skoven. En masse torne som stak, som små bier. Jeg kunne høre personen bag mig, komme tættere på. Jeg løb hurtigere, selvom jeg ikke troede det var muligt. Mine ben tvang mig af sted, hurtigere end min hjerne kunne følge med. Jeg skubbede til en masse grene, og flere endnu. Jeg kom ud på en eng, en rund en. Hvor det føltes nogen kiggede på mig.

"Justin! Er det dig?!", råbte jeg med en dirrende stemme.

Jeg kunne bare føle det, jeg drejede rundt om mig selv. Jeg smed min taske.

"Stop!", skreg jeg så højt jeg kunne.

Jeg faldt ned på knæ.

"Jeg er ked af det! Okay? Bare hold op!", græd jeg.

Jeg græd og græd.

"Justin!", skreg jeg så højt jeg kunne.

Jeg græd bare ned i mine knæ, ned på jorden.

Jeg fik et chok da jeg mærkede nogen røre mig. Jeg kiggede med forgrædte øjne på Justin. Der løb blod ned af hans hage, hans øjne var fyldt af bekymring.

"Rørte han dig?", spurgte han.

Jeg snøftede og rystede på hovedet.

"Godt du løb", sagde han stille.

Jeg nikkede, og snøftede. Han faldt på knæ ved mig, og trak mig ind i et kram. Mine tårer løb bare ned af mine kinder, og videre ned på Justins trøje.

"Und... unds... undsk", han afbrød mig.

"Du skal ikke undskylde", sagde han og nussede mig på ryggen.

Jeg lagde mit hoved inde ved hans hals, jeg trykkede mig ind mod ham. Selvom det var umuligt, så føltes det som om, at hans hjerte bankede. Men jeg vidste at det var umuligt. Han var død, men på en måde, havde jeg det ikke det dårligt med det, men havde det okay med det. Hans hånd gled op og ned på min ryg, i en rytme, en langsom en. Jeg snøftede hurtigt, og lagde mit hoved den anden vej, så jeg sad med ansigtet vendt mod hans hals. Jeg åbnede øjnene, selvom hans krop var helt stiv - misforstå mig nu ikke! - så nussede han mig på ryggen. Jeg trak mig væk fra ham, og han kiggede på mig. Jeg tog fat i kanten af min trøje, og var glad for jeg havde en strop trøje på. Justin lod blikket glide ned af min krop, men jeg var ligeglad. Jeg hævede hans hoved, og begyndte at tørre blodet af ham.

"Hvems er det?", spurgte jeg stille.

Han ville gerne have øjenkontakt, men jeg blev ved med at koncentrere mig om at tørre blodet væk.

"En hjemløs længere nord på, og ham der ville dræbe dig for lidt siden", sagde han stille.

"Hvor gammel var han?", spurgte jeg.

"Firs plus minus, jeg burde kunne holde mig mindst to dage", sagde han.

Jeg nikkede, og trykkede lidt hårdere, da det ikke ville gå af hans kind. Han smilede svagt.

"Du ser sød ud når du koncentrere dig", sagde han stille med et smil.

Jeg grinede.

"Ja, det hjælper osse helt klart, at jeg ved at du kigger på mig!", sagde jeg.

Han smilede stort.

"Luk øjnene!", sagde jeg smilende.

Han smilede, mens lukkede til sidst øjnene. Jeg kunne bedre koncentrere mig, når jeg vidste han ikke kiggede. Jeg fik hurtigt alt blodet væk, jeg lagde trøjen ved siden af os. Jeg lod min hånd glide ned af hans hårde kind, hen af kæbelinjen, og ned af halsen. Jeg lænede mig frem mod ham, og lukkede mine øjne. Jeg lagde stille mine læber ovenpå hans, og kyssede ham stille. Det var som at kysse en sten, eller som at kysse jorden. Til han kyssede med, hans mund, som ville så meget mere end bare at kysse. Vores tunger legede voldsomt med hinanden. Da jeg mærkede jorden på min ryg, og Justin ovenpå mig. Jeg lod min hånd glide ned af hans ryg, jeg slap hurtigt kysset. Kiggede ham lige i øjnene.

"Leela, jeg... jeg kan ik", jeg afbrød ham.

"Jeg stoler på dig", hviskede jeg.

Jeg lod hurtigt min tunge fugte mine læber.

"Jeg ved ikke om jeg kan styre mig", sagde han stille.

"Prøv? Bare prøv", sagde jeg.

Jeg lod min hånd kærtegne hans kind, lod den glide om i hans hår. Jeg prøvede at trække ham ned til mig, men det var mig der kom op til ham. Jeg lagde stille mine læber ovenpå hans, men kyssede ham ikke.

"Jeg kan altid prøve", hviskede han.

Han kyssede mig...

Justin's synsvinkel:

Okay, det var så ikke i sådan et øjeblik som dette, at jeg skulle tænke, men ak... Tankerne fløj ustandseligt i mit hoved.

"Prøv? Bare prøv"

Ordene kørte i hovedet på mig. Hendes blide og bedende stemme genlød i én køre i hovedet på mig. Jeg vidste ikke om hun havde svært ved at forstå meningen med min fortolkning til ægte kærlighed?

Jeg elskede hende inderligt og betingelsesløst og jeg ville gå gennem ild og vand for hende. Hah, lidt sjovt alligevel, for det kunne jeg i realiteten sagtens uden at komme en smule til skade. Hun var blevet mit alt og jeg ville virkelig kunne tilfredsstille hende på alle måder, men jeg var ligesom også fra en anden tid.

Jeg havde lært, at ville man virkelig leve med én bestemt kvinde, så ventede man også på hende. Leela, var langt fra sammenligningen af alle de tusinder af kvinder, som jeg havde begæret og drevet hor med, dem som størstedelen blev ofre for min efterfølgende blodtørst.

Jeg begærede virkelig Leela, men jeg var meget i tvivl om jeg virkelig burde vove mig ud i elskov med hende nu, for jeg var rædselslagen for at jeg ville gøre hende fortræd. Jeg lod mig rive med af hendes kys. Prøvede virkelig!

Jeg lod min tunge finde hendes tunge og som sidste gang følte jeg mig som i paradiset. Hun var min frelser, min smukke og skrøbelige engel. Jeg tillod mig at flytte mine kys videre ned ad hendes kæbelinie og videre ned ad hendes hals.

Kunne høre hendes hjerte banke mere og mere uregelmæssig. Hun stønnede sagligt og duften af hendes smukke hud og tanken om hendes brusende blod gjorde mig vildere. Jeg kæmpede i mig selv, for ikke at gøre hende fortræd. Jeg flyttede mine kys og slik ned ad hendes hals. De smukke og bløde linier hun havde. Hun tryllebandt mig.

Jeg blev temmelig overrasket over, at mine vampyrtænder ikke havde formået at komme frem endnu, men mit lem var til gengæld blevet pænt stiv, så jo, jeg begærede hende mere end noget andet. Leela stønnede endnu mere og jeg kyssede hende videre ned ad kavalérgangen. Kunne mærke hendes kælende fingre i mit hår.

Jeg følte pludselig, at jeg ikke kunne holde mig tilbage. Jeg kælede for hendes frodige hofter. Hun var så meget kvinde for mig. Bare tanken om hendes ærbare lænder gjorde mig vild og endnu mere blodig.

Jeg greb godt fat om hendes hofter og ville bare have hende tættere på mig. Jeg vidste ikke hvad der skete, for pludseligt rullede jeg flere omgange rundt med hende i det bløde græs. Mærkede nogle hænder skubbe svagt til mig.

"Justin... Justin, det gør ondt!", jamrede hun stille og bare ordene fra hende fik straks min opmærksomhed, så jeg sekunder efter var sprunget flere meter væk fra hende.

Jeg betragtede hende sætte sig fortumlet op. Hendes hår var blevet ret ulet og jeg havde vidst formået at rive lidt af hendes top i stykker. Jeg betragtede hende bekymrende.

"Er... er du okay?", spurgte jeg stille.

Hun så ned af sig selv og mærkede efter og tjekkede sig selv. Hun nikkede og betragtede nu hendes hofte under hendes top. Jeg måbede. Hun havde fået en del små-blødende rifter og blå mærker. Hun smilte svagt og så på mig og trak ned i sin forrevne top og rejste sig op og rettede på sit rodede hår.

"Justin det er ikke noget særligt. Rifterne svider lidt og jeg er lidt øm, men jeg har det godt!", forklarede hun og hun gik stille hen til mig.

Jeg rejste mig op. Jeg følte mig dårlig over det jeg havde forvoldt hende og jeg så ned i jorden.

"Justin, jeg er okay!", gentog hun stille og hun løftede op min hage, så jeg så ind i hendes smukke øjne. Jeg sukkede hårdt.

"Jeg prøvede virkelig..", svarede jeg stille.


Leela nikkede og lagde sine arme om min nakke og trak mig ind i et dejligt knus.

"Det er okay Justin. Du var fantastisk! Du bed mig slet ikke!", hviskede hun stille ved mit øre.

Jeg smilte stolt af mig selv og trak hende ind til mig og nussede hende blidt på hendes ryg. Nød varmen fra hende. Hendes kropstemperatur var: PERFEKT!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...