Shadows Of Darkness - Justin Bieber 14+ FÆRDIG!

Se første kapitel....

113Likes
236Kommentarer
44934Visninger
AA

34. A Wonderful Night!

Leelas synsvinkel:

Jeg tror aldrig jeg har fået så mange blikke i mit liv, alle kiggede på mig og Justin som vi gik der. Jeg kunne fornemme på ham, at han var jaloux, da jeg stoppede os op, og Justin kiggede med det samme på mig.

"Hvad er der min elskede?", spurgte han forsigtigt.

Jeg lagde mine arme om hans nakke, og kiggede ham lige ind i øjnene. Hans brune øjne var så smukke, så perfekte, så fantastiske. Jeg kunne stirre ind i dem til verdens ende, hvilket jeg kunne, men det tæller ikke lige nu.

"Jeg er her sammen med dig! Det kan godt være andre kigger, men det er dit blik jeg vil have. Den måde du kigger på mig, er hundrede gange bedre end den måde andre kigger på mig", jeg tog fat i hans ansigt, og trak ham tæt på mig.

"Jeg elsker dig så utrolig højt, og selvom du så", jeg sank. "Uanset hvad der sker, vil du altid være den eneste jeg kan være sammen med. Den eneste jeg kan elske på den her måde!"

Han nikkede, og lagde sine arme om min lænd. Hans læber fangede mine, i et utrolig krævende kys. Ikke at jeg havde noget imod det, for jeg kunne med lethed tage ham lige her midt på parkeringspladsen. Men de andre ville nok kigge lidt, og især hvis de så vampyrsex. Jeg skal lige sige det, det er langt bedre end de beskriver i bøger. Langt bedre! Hans læber satte bølger af nydelse gennem min krop, og fik mig til at tænke på, om hvor længe vi kunne stå her. Begravet i hinanden. Jeg ville meget gerne tilbringe evigheden sådan her. Så tæt på ham jeg elskede, så lykkelig som jeg overhovedet kunne. Men jeg kunne ikke være lykkelig, hvis jeg mistede ham, på nogen måde. Han var den eneste grund til at jeg levede, til at jeg havde lyst til det. Han slap kysset, og mit smil gik helt sikkert op til øjnene. Han smilede, og kiggede rundt. Hans øjne fandt mine igen.

"Vi burde gå ind, inden vi får mere opmærksomhed end vi har i forvejen. Vi er jo ikke de eneste med en stor aften", sagde han med et smil.

Jeg nikkede anerkendende, og gik med ham ind. Lige så snart vi kom ind, så jeg Mia og Lynn. De kom altid sammen til sådan noget, så der var ikke noget mærkeligt ved det. Jeg kiggede op på Justin, eller op og op, men lidt skulle jeg da. Han nikkede med et smil, og slap min arm. Jeg gik hen til pigerne.

"Hey girls!", sagde jeg med et kæmpe smil.

De hvinede, og det samme gjorde jeg. Vi gav hinanden et gruppekram, og stod og vuggede fra den ene side til den anden. Jeg elskede mine tøser, sådan var det bare. Men det eneste der irriterede mig var, at de ikke kunne vide hvad jeg var. Selvom jeg gerne ville fortælle hvor lykkelig jeg var med Justin kunne jeg ikke, for de ville ikke forstå jeg var vampyr. Selvom Lynn ville elske det, da hun var lige så stor fan af det overnaturlige som jeg var.  Mia ville helt sikkert gå i chok, da hun ikke ville tro på noget af det mystiske pladder!

"Hva'? Må vi andre ikke få en krammer osse?", spurgte Cody bag mig.

Jeg sukkede, det var ikke fordi jeg ikke gad Cody, han irriterede mig bare. Han kunne ikke lide Justin, og Justin kunne ikke lide Cody.

"Jo selvfølgelig!", sagde jeg med et smil.

Jeg krammede Cody, men da det hurtigt blev akavet trak vi os væk fra hinanden. Jeg mærkede en hånd tage min, og jeg kiggede til siden. Hvem andre end min evige soulmate stod der? Justin var bare så utrolig perfekt, og jeg måtte indrømme han så utrolig godt ud i aften. Selvom jeg syntes han så bedre ud på en seng helt nøgen! Uf! Det siger jeg bare! Justin smilede, da han sikkert kunne fornemme hvad jeg stod og tænkte på. Var jeg virkelig så åbenlys? But I do not care! Jeg så Xander og Mary komme gående, de fik selvfølgelig osse en krammer!

"Skal vi danse?", spurgte Justin mig.

Jeg rynkede mine øjenbryn, men han svarede med et nik. Jeg tog hans hånd, og vi gik ud på danse gulvet. At danse, tja, det var nok det eneste jeg var elendig til. Eller ikke det eneste, men jeg tror du ved hvad jeg mener! Jeg skulle til at tage det første skridt, men trådte på Justins fod. Jeg ville helt klart rødme hvis bare jeg kunne! Han havde et stort smil på læben, han kiggede ned på vores fødder.

"Jeg må vidst lære dig at danse", sagde han som om det var hans livs mission.

Jeg nikkede, og sank en klump. Ja, selvom jeg er vampyr, kunne jeg stadig blive nervøs! Han trak mig helt tæt ind til mig, og løftede mig op. Før jeg vidste af det, stod jeg på hans fødder. Jeg grinede, da det helt klart mindede om en vis bog. Han dansede med os begge, hvis man kan sige det på den måde.

"Hygger du dig?", spurgte han.

Jeg kiggede ham ind i øjnene, og så han virkelig mente det. Jeg smilede.

"Jeg er sammen med dig, jeg kan ikke andet end at have det godt", svarede jeg.

Hans smil voksede, og hans læber landede oven på mine, for nok hundrede gang!

Justins synsvinkel:

Det var helt forløsende for mig, at Leela til stadighed kunne virke nervøs, som den Leela hun var før forvandlingen. Hun havde i mine øjne ikke forandret sig dramatisk. Hun var stadig hende, blot mere krævende af sex og meget kærlighed, som hun forlangte af mig. Det kunne jeg bestemt heller ikke brokke mig over. Jeg elskede at være sammen med hende. Mit vampyrliv ville aldrig nogensinde blive ensomt, så længe jeg havde hende ved min side. Hun betød alt for mig og nok mere til.

Selv om hun morede sig med sine venner, så kunne jeg godt mærke på hende, at hun nok ikke skænkede sine tanker for meget for hendes venner. Jeg stilte mig lettere i baggrunden, da jeg ikke ville tage al Leelas opmærksomhed. Det var nok også fordi, at jeg bare ikke kunne klare Cody. Det var ikke sådan at jeg ligefrem hadede ham, men det var som om, at han havde en torn i siden på mig - det kunne jeg mærke meget på ham.

Hans falske smil prøvede at skjule hans tanker og idéer omkring mig, men han kunne godt spare sig, for jeg kunne stå og læse ham som en åben bog. Jeg begav mig over til buffétbordet for enden af den kæmpe store gymnastiksal, hvor der var linet op med små sandwiches, chips, nødder og den store punchbowle. Jeg skulle bestemt ikke nyde noget af det dér menneskelige ædelse, men punchen kunne gå an.

Jeg kunne specielt godt lide den lyse klare røde farve. Havde den blot været meget mørkere, ja nærmest sortrød, så havde det været den perfekte forestilling om blod. Jeg sukkede lettere fraværende. Bare tanken om den dejlige smag af blodet, fik mit vampyrblod til at bruse i kroppen på mig. Punchen smagte da af lidt, men ikke meget. Jeg og Leela havde ligesom en forestilling om at være så menneskelige som muligt, selv om det til tider var en kamp. Jeg betragtede alle skolens elever i salen.


Der var virkelig mange og mange af pigerne havde de mest fantastiske kjoler på, men jeg syntes bestemt at Leela slog alle med sin smukhed og sin dybe røde gallakjole. Pludseligt fik jeg øje på Leela og hun så mig stå med mit punch i hånden. Jeg stod blot og betragtede hende. Jeg var virkelig nervøs. Æsken i min inderlomme i min røde blazer kunne nærmest mærkes tydeligt. Jeg vidste virkelig ikke hvad jeg kunne forvente af denne aften? Det var problemet med Leela. Jeg kunne ikke se hvad hun tænkte, jeg kunne kun fornemme om hun var glad eller trist, alt efter hendes humør at bedømme.

Hun sendte mig et stort kærligt smil gennem salen, mens hun stod i en halv cirkel med sine venner. Var det nu eller aldrig? Hun vinkede mig hen med sin ene slanke pegefinger mens hun smilte på en forførende måde. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet. Jeg følte ikke at jeg kunne rykke mig ud af stedet, så nervøs var jeg. Hun sagde et eller andet til sine venner og forlod dem, for at komme over til mig. Jeg smilte kærligt og stilte mit punchglas på buffétbordet bag mig.

"Er du okay Justin?", spurgte hun forsigtigt.

Jeg bed mig lettere nervøst i underlæben og nærmede mig hende og lagde min højre arm om hendes lænd og trak hende ind til mig, så hun fniste stille.

"Jeg føler du skjuler noget for mig Justin? Du blokerer virkelig dine tanker for mig lige nu - hvorfor?", spurgte hun med et lille smil og lagde begge sine arme rundt om min nakke.

Fedt, jeg kunne skjule det. Var det en positiv ting lige nu?

"Min elskede, jeg har noget jeg gerne vil spørge dig om, men jeg føler ikke at jeg kan gøre det lige hér...", sagde jeg tæt ved hendes ansigt.

Leela fniste og havde hun været menneske, så havde hun helt sikkert blusset op af rødmen. Det gjorde hun ikke nu, men hendes ansigtsudtryk var ikke til at tage fejl af. Jeg nærmede min mund ved hendes højre øre.

"Ved du godt hvor smuk du er?", hviskede jeg ømt i hendes øre.

Hun fniste stille og drejede ansigtet mod mit, så vores blikke mødtes ret tæt på. Så tæt, at vores næser nærmest mødtes.

"Hvad vil du gerne spørge mig om?", spurgte hun stille. Jeg smilte lettere nervøst og tog hende i hånden.

"Kom min elskede, lad os gå lidt udenfor!", svarede jeg med et hjerte der hamrede hårdt i brystet.

Sådan følte jeg det i alt fald. Jeg slap ikke hendes hånd et eneste sekund. Vi begav os ud på den store grønne plæne, hvor det var sat brokader af lyskæder op. Det så smukt og flot ud her i mørket. Vi begav os hen til en oplyst pavillon. Leela fniste og uden at slippe hendes lille hånd, så lod jeg hende støtte til  mig, mens hun gik forsigtigt op ad de få trappetrin til selve pavillonen. Dette sted var seriøst perfekt for mit vedkommende. Det kunne næsten ikke være mere romantisk og jeg håbede at Leela ville sætte pris på det. Jeg slap flygtigt hendes hånd og begav mig selv op ad de få trappetrin. Hun gik hen til modsatte ende af pavillonen og lagde sine hænder på gelænderet op så op mod aftenhimmelen, der var klar og overstrøet af milliardvis af funklende stjerner. Jeg smilte kærligt af hende, mens hun stadigt stod med ryggen til mig. Hun var noget af det smukkeste nogensinde. Jeg følte mig virkelig heldig. Jeg gik hen til hende og lagde min arm rundt om hende bag fra og begyndte at kysse blide kys på hendes smukke nakke og hals. Hun sukkede frydende kunne jeg høre. Hun lagde sin højre hånd om mit hoved og lod mig kysse hende videre på halsen.

"Mmh, det er dejligt...", stønnede hun svagt.

Puha, jeg blev nød til at stoppe mig selv. Mit begær til hende blev lettere voldsomt. Jeg rettede mig op bag hende og lagde min anden arm omkring hende. Hun fniste stille og vendte sin opmærksomhed bag over og jeg fangede hendes blik tæt på. Hun smilte kærligt.

"Hvorfor stoppede du? Det var så dejligt...", spurgte hun stille, mens hun bed sig tændt med et smil i underlæben.

Jeg fugtede min læber med et smil. Hendes smukke øjne funklede som tusinder af stjerner i dette særlige lys, som de omkringpyntede lyskæder gav.

"Vi er på skolens område og der er mange elever omkring, så det er nok ikke så passende at elske lige her...", svarede jeg stille.

Leela fniste og vendte sig omkring og lagde sine arme om min nakke.

"Vi har jo skoven i nærheden, hvis det er?", svarede hun grødet tæt ved mit øre.

Jeg grinte smøret og trak hende lidt væk fra mig.

"Haha, den slags kan vi vist sagtens gemme lidt væk endnu.", grinte jeg med et blink med øjet. Hun slap slet ikke sine arme om min nakke.

"Så hvad var det du ville spørge mig om?", spurgte hun nysgerrigt. Jeg smilte stort. Så havde jeg for en gang skyld ikke røbet mine egne tanker.

"Du har virket ret nervøs Justin. Noget går dig på det kan jeg mærke og se på dig, men du lukke fuldstændigt af oppe på øverste etage.", smilte hun lettere bekymret.

Jeg kyssede hende blidt på munden og trak mig væk igen, for at tage et par skridt bagud. Hun betragtede mig intenst og grinte pjattet.

"Hvad skal du?", spurgte hun nysgerrigt.

Jeg sank en klump og gik ned i knæ foran hende. Hun så målløst ned på mig.

"Hv... hvad laver du?", spurgte hun pludseligt med rystende stemme.

Jeg fugtede mine læber og tog en dyb indånding, hvor ved jeg så væk fra hende et kort sekund inden jeg så op på hende igen. Hun så smuk ud på en mystisk måde her nede fra fordi måneskæret omkransede hendes yndefulde silhuet.

"Leela Marylee Bowen, min elskede - der er noget jeg længe har ville spørge dig om... Du skal vide, at det ikke har været nogen nem forestilling om hvornår jeg skulle tage skridtet, men efter alt hvad vi har oplevet sammen og hvad der er sket med din forvandling, så føler jeg inderst inde - eller du ved ligesom hvad jeg mener?...", grinte jeg små-nervøst, så hun selv begyndte at grine på en målløs måde, eller var hun overrasket?

Leela tog sig grinende til munden, mens hun så på mig.

"Jeg er virkelig overrasket Justin - det kommer meget bag på mig, vil du virkelig gerne det hér?", grinte hun nervøst. Jeg smilte kærligt op til hende og greb hendes højre hånd.

"Well, jeg ved ikke om du allerede har afsløret mine tanker for dig, min elskede, men jeg mener hvert et ord jeg siger. Leela, min elskede?...", fortsatte jeg med et nervøst bid i læben.

"Ja?", svarede hun på en frydefuld måde. Hun virkede meget opsat på hvad jeg havde at spørge hende om og vi veg ikke blikkene fra hinanden.

"Vil du følge mig i evigheden ved min side som min hustru?", spurgte jeg stadigt nervøs, men det værste havde lagt sig. Leela begyndte at græde men det var med glædestårer. HUn nikkede febrilsk.

"Ja... Ja jeg vil!", svarede hun snøftende. Jeg smilte lykkeligt og lettet og slap hendes hånd for at finde den lille røde æske i min inderlomme i min blazer, hvor jeg der efter åbnede den foran hende. Hun gispede og tog sin højre hånd til brystet.

"Jamen Justin, den ser jo ufattelig dyr ud?", grinte hun akavet. Jeg smilte smøret og tog ringen ud og placerede den på hendes ringefinger.......

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...