Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

32Likes
36Kommentarer
3424Visninger
AA

23. WHAT are you gonna do?

Med rystende bevægelser tager jeg mine (nu ret så beskidte) støvler af, og begiver mig ind i stuen hvor jeg kan høre drengene snakke.

"Så må vi vel finde ud af det." Hører jeg Louis sige, inden jeg åbner døren og alle drengene bliver tavse. Underligt? De behøver vel ikke stoppe bare fordi jeg kommer.
"Hvad snakker I om?" Spørger jeg nysgerrigt mens jeg går over i sofaen og sætter mig ved siden af Niall.
"Fest!" "Kage!" Sagde de i munden på hinanden.
"Kan jeg lige få den en gang til?" Griner jeg, da de alle sammen bliver helt stille.
"Vi snakker om æmhh.. En kage... Fest.. Jep en kage-fest!" Smiler Niall da han endelig bliver færdig med at bilde mig noget ævl ind.

"Ja'er klart!" Jeg rejser mig op, og går ovenpå til mit værelse. Lige nu har jeg brug for at være lidt alene, og tænke tingene igennem.
Adelie havde sagt at hun kun kunne hjælpe hvis jeg fortalte Zayn om min verden, og om hans kræfter.
Den eneste måde jeg kan hjælpe, er ved at træne ham. Gøre ham stærk, så han kan lære at kontrollerer sine kræfter. Havde hun sagt, og jeg vidste at det ville være det rigtige at gøre. På et eller andet tidspunkt ville han alligevel finde ud af det. Og hvis det først var når Akon kom for at hente ham, ville det være for sent at rede ham.

  Hvor langtid jeg havde siddet i mine egne tanker ved jeg ikke, men pludselig bliver jeg forstyrret, da jeg hører drengene snakke. Først prøvede jeg bare at ignorerer det, de snakkede alligevel så lavt, så det er vist ikke er meningen at jeg skal vide hvad de snakker om. Men mine sanser blev ved med at gå helt amok, så jeg slog til sidst min super hørelse til, bare for at få det til at stoppe. Jeg gik hen til døren og åbnede den stille så jeg kunne høre hvem der snakkede.
Louis: Du bliver nød til at spørger, det er dig hun stoler mest på.
Zayn: Det kan vel lige så godt være Niall, de går så godt i spænd.
Liam: Hun vil aldrig fortælle det til os andre. Vi er ikke lige så tæt på hende som dig.
Zayn: Vi kan også bare vente til Harry kommer hjem. Ham kan hun også godt lide.
Niall: Vi... Vi kunne også bare lade det ligge og vente til hun selv kommer og siger det.
Louis: Er du dum eller hvad? Hun vil aldrig sige det frivilligt!
Niall: Hvordan kan du være så sikker? 
Louis: Fordi vi kun har kendt hende i kort tid!
Liam: Stop så, Zayn finder ud af det. Slut.

Jeg slår super hørelsen fra, og går over i sengen igen. Fedt... Nu vil Zayn sladre til de andre drenge, når jeg først har fortalt ham det hele. 
 Jeg fisker min mobil op af lommen, og går ind under kontakter. Der er ikke særlig mange, for som sagt, så vil jeg ikke binde mig til folk, for de ender altid bare med at komme til skade. At jeg blev glad for drengene var en fejl.. Er en fejl. Og nu er det for sent at bakke tilbage.

-Jeg kan ikke fortælle ham det.. Han sladre til de andre! Skriver jeg til Adelie, og der går ikke mere end nogle minutter inden hun svarer. 
-Det må du tage hen af vejen. Det kan være du kan stole på dem?!

  Vi skriver sammen i lidt over en time, inden jeg lægger mobilen fra mig, og går ned til de andre, som er færdig med at snakke om mig. 
"Hej Mira!" Smiler kokken, da jeg går ind til ham. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?"
Jeg sætter mig op bordet, og svinger med fødderne.
"Faktisk." Starter jeg, og hopper så igen ned fra bordet. Spil af tid at hoppe der op enligt.
"Så ville jeg spørger om du har brug for hjælp." Siger jeg, og nikker hen mod grøntsagerne, som står og griner hånligt af ham. 
"Jo tak!" Smiler han, og giver mig en kniv, og så går jeg ellers i gang med at lave mad.

 

1 time senere:

Jeg stiller gryden fra mig på bordet, og klapper veltilfreds i hænderne. Det havde taget noget tid at få maden gjort færdig, men det var nu også kommet til at se ret så lækkert ud, og hvis det ikke var fordi jeg ikke behøvede at spise, så ville jeg bogstaveligtalt kaste mig over maden.

"Vi spiser!" Råber jeg ud i haven, hvor drengene er i gang med at spille bold.
"Hvad skal vi have!?" Råber Niall tilbage, inden han begynder at gå ind, og de andre følger hurtigt trop.
"Vent og se." Smiler jeg, og sætter mig på min plads. Duften fra pastaretten spreder sig hurtigt i min næse, og jeg for næsten lyst til at tage en portion. Men som sagt, så vil det bare være spild, når det alligevel skal bare skal op igen.  
 "Er det sikkert at spise det, nu hvor du har lavet det?" Joker Niall hvilket for de andre drenge til at grine.
Jeg kikker lumsk ned i gryden, og derefter over på ham.
"Det fortæller jeg ikke!" Siger jeg, og kommer med et lavt grin, hvilket for ham til at kikke forbavset på mig, for efter at få et kæmpe grineflip, så han rammer sin tallerken og maden lander over alt på gulvet.
Til sidst sidder vi alle og griner, og der er ikke noget der spiser noget af maden.
Drengene er nok blevet bange for at smage på den, hehe!

 

Zayns synsvinkel:

Klokken er snart 1, og alle de andre er gået i seng. Det var meningen at jeg også skulle, men Mira havde bedt mig om at vente, for hun havde åbenbart noget vigtigt at fortælle mig.
Jeg lader et suk undslippe mine læber, og læner mig tilbage i sofaen. Det var snart en time siden hun var gået. Hvorfor ved jeg ikke, men hun havde sagt, at hun skulle ordne noget inden hun fortalte mig det.

Et bib vækker mig fra mine tanker, og jeg kikker forskrækket over på bordet, hvor Miras mobil lyser. Jeg læner mig frem så jeg kan se hvem der skriver til hende.

Fra Adelie:
Har du fået det gjort?

Gjort? Fået hvad gjort? Jeg sørger for at der ikke er nogen, inden jeg tager hendes mobil og låser den op. En lang samtale dukker frem på skærmen, og jeg kan se at de alle er fra hende Adelie.

Adelie: Du må bare tage dig sammen og få det overstået!

Mira: Det er ikke så nemt som du tror!

Adelie: Hvis du ikke gør det, så vil Akon dræbe ham! Vil du have at det sker?

Mira: Nej....

Adelie: Og hvis du ikke gør som han siger, så vil han jo dræbe ham den anden...!

Mira: Jeg ved det.. Gør det i aften når de andre sover.. Ses <3

Adelie: Ses <3

Mine øjne er frosset til skærmen. Hvad skal hun gøre med mig!? Og hvem er ham Akon som vil dræbe mig og en anden hvis hun ikke gør det?
Sveden pibler fra min pande, og hele min krop ryster. Efter det jeg lige har læst, lyder det som om hun skal slå mig ihjel! Og at hun vil gøre det nu hvor de andre er gået i seng!

"Hvad laver du med min mobil!?" Lyder det pludseligt fra døren, hvilket får hele min krop til at spjætte, så jeg taber mobilen.
Forskrækket kikker jeg mig til siden, og til min store skræk er det Mira der står der.

"Har du læst mine beskeder!" Lyder det oprevet fra hende, mens hun bevæger sig tættere på mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Min mund er helt tør, og jeg føler mig stum. Jeg står bare som frosset til stedet, mens hun i vrede bevægelser kommer tættere og tættere op mig.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...