Miras synsvinkel:
Så skulle endnu en dag spildes på arbejde. Ja i hørte rigtigt jeg arbejder! Wuhuu! Not! Den eneste grund til at jeg gider bruge dagen på det er så jeg har råd til at blive boende i min pendhouse lejelighed. Jep du hørte rigtigt, jeg er riiiiiiig! Men det giver også sig selv, når jeg er professionel stylist.
"Mira?" Jeg kikker op på min "dejlige" chef, som står med sin gamle Nokia i hånden. "Der er nogle drenge der har lejet dig." Lejet? Pus jeg er ikke ludder. "De skal bruge dig til at style dem til en musikvideo." Og i en bevægelse fik hun vendt sig om, samtidig med at hun smed en seddel hen på mit bord, som væltede min kaffe. Hvis det ikke havde været dig der havde givet mig løn, så havde jeg drukket dig tom for længst! Jeg for tørret kaffen op, og kikker på seddellen, hvor der stod en adresse og et tidspunkt på.
"10:15! Der er jeg sku da ingengang stået op endnu!" Vrisser jeg surt. Fuck det, nu skulle resten af arbejdsdagen bare overstås.
***
Jeg kikker på mit ur som viser 17:30. Tid til aftensmad! I aften laver jeg en stor Mira-speciel. Ha ja i tænker nok at jeg skal i seng med en masse drenge inden jeg æder dem, men der tager i helt fejl små venner. En Mira-speciel forgår nemlig i en skov, og der er ikke noget seksuelt med i den.
Jeg hentede hurtigt min krave Peppe (jaja underligt navn til en krave det har jeg fået af vide før,) og satte så i løb.
Skoven var allerede meget mørk da jeg kom der ud, og kun få mennesker gik der ude. Tusinde tak tykke træer som gør det skide mørkt i skoven døgnet rundt. Jeg lagde mig ligeså stille ned, og lod tågen overfalde hele skoven som en tyk regn. Pigerne begyndte at gå i panik da tågen havde lagt sig over det hele så det var umuligt at finde ud, og jeg nød lyden af deres hurtige vejrtrækning som snart ville være heeelt væk..
Ligeså stille sneg jeg mig tættere og tættere på lydene, mens Peppe fløj rundt om dem, og holdt dem samlet. Ha det her var jo lettere end at stjæle slik fra et barn, (Og tro mig det har jeg prøvet.) I en hurtig bevægelse smed jeg mig over den ene af dem, som straks begyndte at skrige. De andre gik også helt i panik, men jeg var ligeglad. Deres tur kom også snart, lige nu ville jeg bare nyde lydene af deres døds skrig, mens jeg slubrede deres blod i mit til sidste tår var væk
