Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

33Likes
36Kommentarer
3347Visninger
AA

16. My first flascback

Jeg sad inde i stuen med de andre drenge. Ingen sagde noget, men hvad skulle vi også sige? Harry var ved at blive opereret og det var alt sammen min skyld. Hvis jeg ikke havde været så dum for 20 år siden, så var jeg ikke blevet til vampyr. Jeg ville have levet et helt almindeligt liv, måske med mand og børn. Det ville have skånet en masse uskyldige menneskers liv. Hvis bare jeg havde lyttet til mine forældre den aften...

 

Flashback.

"Miranda du tager ikke af sted! Høre du mig!?" Jeg smækker hårdt med døren, inden jeg begynder at løbe så hurtigt som jeg nu kan i mine tårnhøje stiletter. Fuck min forældre! De ville mig ikke noget godt i livet! Det eneste de lavede var at skælde ud hele tiden! Du må ikke dit, du må ikke dat, kender i ikke det? Og nu havde de forbudt mig at tage til den fest som Jonas holder, men der går grænsen altså! Der skal de ikke tro at de kan bestemme over mig! Jeg har været vild med Jonas i flere måneder, og det ved de godt!

  "Hej M!" Råber min "bedsteveninde" Rose ovre fra den anden ende af haven. Jeg kan ikke klare hende, hun er alt for stor en bitch efter min mening. Men hun har gjort mig populær, så jeg kan ikke stoppe med at være veninder med hende.

Jeg giver hende et vink, inden jeg begiver mig over til baren hvor Jonas står og snakker med et par fodboldspillere. Han ser så lækker ud sådan som han har sat hans blonde hår.

"Hej Miranda!" Smiler han, inden han ligger sin arm rundt om livet på mig, og giver mig et kys i panden. Sommerfuglene kommer flyvende som et jetfly, og en varm følelse spreder sig i kroppen op mig. Han er så dejlig, og han behandler mig som en prinsesse... Som hans prinsesse. Jeg har ingen ide om hvordan jeg skal takke ham nok for at gøre mine gymnasieår helt uforglemmelige fantastiske!

"Skal vi danse?" Hvisker jeg i øret på ham, inden jeg går over til dj'en og for ham til at sætte en mere rolig sang i gang.

"Kom," Jeg trækker ham langsomt med ud på dansegulvet (jep som er i haven) og lægger armene rundt om skulderene på ham. Vi begynder at danse langsomt i takt til musikken, og alle øjnene lander på os, men det er jeg ligeglad med. Det eneste der sker i min verden lige nu er mig og ham. Han er mit livs lys, min soulmate, og vi skal være sammen for evigt.

  "Vil du med væk?" Hvisker Jonas ind i øret på mig, og jeg kikker op på ham. væk? Jeg ville rejse til jordens ende med ham hvis han spurgte. Århh gid han gjorde.

"Kom." Han trækker med mig væk fra grunden, og ind i den store dystre skov. Normalt ville den skræmme mig, men i dag gør den ikke.

"Hvad skal vi?" Fniser jeg, mens jeg leger med hans hår som er ved at være godt og grundigt uglet.

Han svare ikke, og vi går videre i stilhed, men den er ikke spor akavet, den er dejlig. Alt er dejligt med ham. Det kan ikke andet. Han er den bedste i hele verden. Han gør mit liv til noget specielt. Men det er ikke så vi ikke kan skændes, for det kan vi godt. Fx hvad angår sex. Han vil gerne tage det næste skridt, men det er jeg ikke klar til. Når tiden kommer skal det være med ham det er helt sikkert. Men lige nu er jeg ikke.

"Ved du godt hvor smuk du er?" Hvisker han ind i øret på mig, inden han skubber mig op af det store egetræ. Et lille støn undslipper mine læber, og han begynder at kysse mig ned ad halsen. Mit ene støn bliver til flere, og jeg roder mine fingre ind i håret på ham.

Han river i et ryk min trøje i stykker, som for en smerte til at sprede sig i ryggen på mig, men jeg ignorerer det, og læner i stedet hovedet tilbage og presser brystet frem. Hans mund bevæger sig ned over halsen og videre ned til mine bryster, og så videre ned af maven på mig. Endnu et støn undslipper mine læber, hvilket fører til at han prøver at knappe min bh op.

"Jonas stop, du ved hvordan jeg har det med det" Hvisker jeg, men han stopper ikke. I stedet presser han mig hårdere op af træet, og begynder at åbne min bukser.

"Jonas stop du er fuld!" Siger jeg en smule højere, men han lytter stadig ikke. En ubehag går gennem kroppen på mig, og jeg prøver at vride mig fri.

"Jonas stop!" Skriger jeg, men det er nyttesløst. Han er ligeglad. Fuld og ligeglad. Han har planlagt det her hele tiden!

"Slap af babe! Det gør ikke særlig ondt." Hvisker han, inden han trækker mine bukser ned, og et gisp undslipper mine læber.

"Slip mig!" Skriger jeg, mens jeg slår ham alt hvad jeg kan. Tårende løber ned af kinderne på mig, og jeg har svært ved at få vejret af bare anstrengelser for at holde ham væk.

"SLIP MIG!" Skriger jeg endnu højere og sparker ham mellem benene, hvilket for ham til at ømme sig nok til at jeg kan slippe væk.  

 

Jeg løber og løber. Ved ikke hvor langtid jeg har løbet i, men jeg kan ikke stoppe. Jeg styrer ikke længere mine ben. De vælger at løbe, og jeg lader kroppen følge dem. Min hals er helt tør, og jeg kan ikke få vejret. Tårende løber om kap med regnen, og de har ingen ende. Jeg er kold. Ikke kun udenpå, men også inden i. Alt det der havde forgået imellem os var væk. Han var væk, og det samme var jeg.

  En sten for mig til at miste fodfesten, og jeg slår hovedet ned i den kolde hårde jord. Tårende strømmer ud af mig, og det samme gør mine skrig. Jeg har mistet alt. Mistet alt i nat. Jeg har intet tilbage.

"Hej smukke." En høj mørkhåret mand tager fat i håret på mig, og river mig op. Endnu et skrig undslipper mine læber, og jeg prøver at slå og sparke ham, men det nytter ikke noget. Han er ligeglad.

"Rolig nu tigermis." Hvæser han, inden han tager fat om nakken på mig, og svinger min krop ind i et træ så alt bliver sort.

Men dette var ikke min død. Dette var starten på mit helved! Starten på mine sidste måneder som menneske!

___________________________________________________________________________

Så fik i et lille stykke flashback fra Miras fortid. Det er ikke det sidste flashback i får, de andre vil komme i små bider.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...