Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

32Likes
36Kommentarer
3368Visninger
AA

26. Loverboy

Zayns synsvinkel:

"Tilfredsstil mig." Hans smil sad som klistret fast til ansigtet, mens han rakte mig kniven. Jeg havde lyst til at løbe. Lyst til at gøre modstand, men jeg kunne ikke. Han havde kontrollen over min krop, og jeg kunne ikke gøre noget for at stikke af.

"Du ved." Startede jeg, og pegede på kniven. "De fleste vampyrer går direkte til med tænder og voldsomme sener."  Dont blame me, jeg har set alt for mange vampyrfilm, og sådan noget her har ikke været med i dem.

"Med alt respekt!" Sagde han med ironi i stemmen. "Jeg er ikke vampyr. De er misdannelser som prøve at ligne mig." Han lod smilet glide lidt ned, så det nu så uhyggeligt ud, i stedet for at ligne en klovn uden makeup.
"Jeg er hybrid. En fjerdedel vampyr, en fjerdedel varulv. Og når jeg siger en fjerdedel, kan du vel selv regne ud at jeg er 2 ting mere."

Min krop stod stille som om jeg var helt afslappet, men det var også kun fordi han havde fået mig til det. Indeni rystede jeg af bare Pommern til.

"Og nu." Startede han igen, og rakte mig kniven. "Vil jeg have at du tilfredsstiller mig... Men uden et eneste ord!"
Med de ord førte jeg langsomt kniven hen til min arm. Jeg skreg indeni at jeg skulle stoppe, men min krop lystrede ikke det fjerneste.
Kniven sænkede sig ned til min pulsåre, og i én bevægelse, skar jeg den op. Blodet strømmede ud, og jeg skreg af smerte -indeni.- Udenpå stod jeg helt stille, og kikkede på hvordan blodet blev pumpet ud af kroppen på mig.

"Her!" Han rakte mig en kop, og pegede på det gabende sår i min arm. "Fyld den op! Og når du er færdig, så skær dig flere steder på kroppen... Bare så Mira forstår at jeg er alvoren!"
 

                                          ***

"Zayn kom tilbage! Du våger på at forsvinde!" Kunne jeg høre en råbe, og jeg prøvede i et mislykket forsøg at åbne øjnene, men de var som klistrede sammen. Hele min krop var som om den tilhørte en anden, og at jeg ingen kontrol havde over den.

"Zayn forhelved!" Blev der råbt en gang til, og et eller andet gav mig en kæmpe lussing. Hvis jeg havde kunnet, ville jeg have ømmet mig, men som sagt havde jeg ingen kontrol over min krop. Nu hvor jeg mærkede efter trak jeg heller ikke vejret, hvilket fik mig til at gå i panik indvendigt.

"Kom nu Zayn!" Græd den lyse stemme igen, og jeg kunne høre hvem det var. Mira! Hun havde fundet mig!
Kom nu for fanden! Tag dig sammen! Kæmp forhelved! Jeg havde lyst til at kæmpe. Mere end noget andet i hele verden, men jeg kunne ikke. Min krop ville ikke!

"If you leave me, I will kill you by myself!" Råbte hun igen, og gav mig endnu en lussing. Denne gang knap så hård, og jeg kunne mærke tårer falde ned på min hud.  

   "Det er for sent!" Hørte jeg en hæs stemme lidt væk fra. Stemmen som fik min krop til at gå i panik indvendigt, men stadig være rolig udenpå. Stemmen som fik mig til at skære mig selv til blods, og bagefter stikke kniven ind i maven på mig!

"Jeg har givet ham blod! Han kommer tilbage!" Hvæsede Mira, hvilket både gjorde mig bange og rolig. Hun havde en underlig effekt på mig. Hendes 2 halvdele havde en underlig effekt på mig. Den ene halvdel skræmte mig, og den anden gjorde mig vild.

"Han kommer kun tilbage hvis jeg beder ham om det." Blev der sagt koldt fra monsteret.
Jeg kunne høre Miras gråd blev mere voldsom, samtidig med at hun begyndte at skrige alt muligt på et sprog jeg ikke forstod.

"Lad mig tage ham!" Sagde han roligt, og jeg kunne mærke nogle arme tage rundt om mig.
"Hvis jeg tager ham, vil han overleve!" Konstaterede han, hvilket bare fik Mira til at hulke endnu mere. Jeg havde dårlig samvittighed over min opførsel overfor hende da hun fortalte mig om Akon og hende. Det er tydeligt at hun ikke vil mig noget ondt, hvilket gav mig lyst til at smadre et eller andet, for først at have fundet ud af det nu.

"Du kan ånde igen!" Hviskede han i øret på mig, med en stemme der gav hele min krop gåsehud, men jeg gjorde som han sagde, og tog en dyb indånding. Hele min krop var ved at eksploderer af bare nydelse. Men hvis jeg kunne, havde jeg stadig smadret ham synder og sammen.

  "Kik godt på ham!" kommanderede han til Mira, og jeg kunne mærke hendes øjne brænde sig fast på mig.

"Kik godt efter! For dette vil blive den sidste gang du nogensinde ser din loverboy!" Og med de ord kunne jeg mærke han begyndte at gå...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...