Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

32Likes
36Kommentarer
3364Visninger
AA

22. Likam-Vikka? What is that?

Miras synsvinkel:

"Forbandede gren!" Hvæsede jeg, mens jeg skubbede til grenen jeg var gået ind i. Mørket var begyndt at sænke sig, og det gjorde det besværligt at begive sig rundt i skoven. Jeg havde brug for hjælp, og hende der kan hjælpe mig er Adelie.

Akon havde truet mig voldsomt i dag, men jeg kan ikke give ham det han vil have.

"Prøv ikke på at gøre ligesom med Aron!" Havde han advaret mig, og jeg vidste at han havde ret. Hvis jeg ikke gjorde som han sagde, ville han dræbe nogen jeg holder af. Men jeg kan stadig ikke give ham det han vil have.

    Døren gik op, og en sorthåret skikkelse kom til syne. Jeg vidste med det samme hvem det var, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Det er næsten 17 år siden vi sidst havde set hinanden, og der var ikke gået en dag hvor jeg ikke havde tænkt på hende.

"Adelie!" Råbte jeg, inden jeg satte farten op, og nedlagde de sidste meter der var imellem os. "Mira!" Råbte hun ligeså begejstret tilbage, og kastede sig i armene på mig. Sådan stod vi i nogle minutter og sagde ikke noget, krammede bare.

Hun er en ener, og hvis nogen kan hjælpe mig så er det hende!

"Hvad bringer dig her?" Spurgte hun da vi endelig gav slip på hinanden, hvilket gav mig tid til at studerer hende. Hun så ældre ud en da jeg sidst havde set hende, men okay det er jo også mig der er udødelig, ikke hende.

Jeg gik ind i stuen og satte mig, mens hun lavede te til os. Alt så ud som det plejede. Eller ikke alt. Hendes kat var ny.

"Hvor har jeg savnet dig!" Smilte hun, mens hun skænkede te op. Jeg gav hende et smil som svar, og tog en tår af teen.

   "Jeg har brug for din hjælp!" Sagde jeg efter nogle minutters tavshed, og hendes ansigt ændrede sig til seriøst.

"Med hvad?" Jeg lænede hovedet tilbage og kikkede op i loftet, inden jeg begyndte at forklarede hende om det der var sket på det seneste. Jeg forklarede hende om Akon og hvad han ville have mig til at gøre. Jeg fortalte hende om hvad der var sket med mine forældre sidst jeg ikke havde gjort hvad han sagde, og jeg fortalte om de underlige følelser jeg var begyndt at få.

Hvor langtid det tog ved jeg ikke, men da jeg var færdig følte jeg mig for første gang i mange år træt. Min krop var helt tung, som om en byrde var blevet flyttet fra mine skuldre efter jeg havde fortalt om alt det som jeg havde gået med for mig selv. 
   "Jeg vil gerne hjælpe dig." Mumlede Adelie, mens hun holdt blikket fast på hendes kat.
"Jeg vil se hvad jeg kan gøre. Men jeg har brug for din hjælp.." Hun tog en dyb indånding inden hun fortsatte: "Og jeg har brug for hjælp af jer begge."
Jeg kikkede uforstående på hende. Hjælp fra os begge? Det ville betyde at jeg skulle fortælle ham om mig. Skulle fortælle ham om Akon, og skulle lede ham ind i en helt ny verden af magi, drab og flere overnaturlige ting end man kan forstille sig.
"Det kan jeg ikke!" Hvæsede jeg surt, og kikkede ud af vinduet. Hun af alle burde forstå hvorfor jeg ikke kan stole på mennesker. Sidst jeg gjorde det, gik det helt galt, og havde det ikke været for hende, så havde jeg ikke været her i dag.

"Hvis du ikke fortæller ham det, kan jeg ikke hjælpe jer. Han er stærk, og ud fra hvad du har fortalt, så tror Akon at han er den nye Likam-Vikka.
Likam-Vikka? Hvad er det for en slags vikka?

Adelie gav min hånd et klem, inden hun begyndte at forklare.
"Likam-Vikkaen er en ældgammel vikka stamme. De har flere kræfter en andre vikkaer, men deres magi er ikke lys som vores. De har sort magi, og det er derfor Akon har brug for ham. Hvis det er sandt at han er den nyeste Likam-Vikka, så besidder han flere kræfter en nogensinde før."  Hun holdte en lille pause for at få vejret, inden hun fortsatte: "Det siges at den nyeste Likam-Vikka ikke kun har sine egne kræfter, men også mange døde vikkaers kræfter."

   "Hvis jeg ikke giver ham til Akon, så vil han dræbe.." Jeg nåede ikke at færdigøre min sætning inden hun afbrød mig.
"Det ved jeg, og derfor skal han i træning. Han skal kunne bekæmpe Akon, så ingen bliver dræbt!"



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...