Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

32Likes
36Kommentarer
3366Visninger
AA

14. Is this the end for you Harry?

Miras synsvinkel:

"Niall!" Skreg jeg mens jeg løb over til diskoteket, hvor en gruppe piger stod samlet om drengene.

"Undskyld mig!" Råbte jeg, mens jeg skubbede pigerne væk så jeg kunne se drengene.

"Mira hvad er der?" Spurgte Louis forvirret, mens jeg stod og trippede på stedet.

"Det er Harry! Han er kommet til skade!" Råbte jeg, inden jeg begyndte at løbe tilbage mod busken hvor Harry lå. Synet af ham skræmte mig, han var helt bleg og hele hans krop rystede. Der var blod smurt over hele halsen på ham, og en kæmpe pøl lå på jorden under ham.

"Ring efter en ambulance!" Råbte Liam, mens de andre drenge havde samlet sig om Harry og prøvede på at stoppe blødningen. Eller det der var tilbage. Monsteret havde taget overhånd og jeg havde næsten tømt ham for blod. Jeg havde brugt et kvarter på at få noget af mit eget blod ned i ham, men det havde bare fået ham til at kaste mere blod op, og så var det at jeg var løbet efter hjælp.

   Ambulancerne kom sammen med en masse politibiler, hvilket fik mig til at gå endnu mere i panik. Hullerne i hans hals var tydelige, og hvis han klarede den ville han sikkert sladre om mig, og vampyrer der bliver fanget bliver altså dræbt. På hvilke måder ved jeg ikke, men de er grusomme og det er umuligt at flygte fra stedet.

"Undskyld frøken?" Jeg blev revet ud af mine tanker da en politimand stod foran mig.

"Er du Miranda Salvatore?"
"Ja det er mig." Jeg kikkede mig nervøst omkring. Ingen havde kaldt mig Miranda i snart 20 år, og jeg var sikker på at jeg var blevet afsløret. Jeg skulle sikkert dø nu. Aldrig mere se drengene. Harry ville dø og det samme ville jeg..

"Var du til stede da drengen blev angrebet?" Han pegede hen på Harry som var ved at blive båret ind i ambulancen med en masse læger omkring ham.

"Ømhh..." Jeg kikkede tilbage på politimanden som stod med armene over kors. "Nej.. Nej det var jeg ikke." Jeg gik over til en læge som stod og snakkede med drengene.

"Vil han klare den?" Spurgte jeg med rystende stemme. Hvis Harry døde ville det være min skyld. Jeg ville være skyld i at den store Harry Edward Styles fra One Direction ville dø af blodmangel.

"Han har mistet meget blod, så vi skal have ham til hospitalet så hurtigt som muligt og bla bla bla" Hun snakkede videre om alt muligt med bloddonere og alt muligt ligegyldigt i stedet for at svare mig.

"Klare han den eller ej!" Råbte jeg og skubbede til lægen som kikkede på mig med forskrækkede øjne.

"Det ved vi ikke endnu unge dame, jeg forstår godt at du er bange men det nytter ikke at hidse sig op!" Vrissede hun af mig, inden jeg hvæsede af hende og løb over til en af ambulancerne. Den med Harry i var kørt, og jeg blev nød til at komme hen til hospitalet for at se ham.

"Kan i tage mig med?" Jamrede jeg, mens en dame smilede til mig og viste mig vej ind i ambulancen.

 

  Turen til hospitalet føltes alt for lang. Ingen sagde noget, og jeg kunne ikke lade være med at tænke på Harry. Han havde brug for en masse blod for at overleve, og selvom han fik det var der ingen garanti for at han ville overleve. Hvis han døde ville flere millioner mennesker blive knust. Jeg ville blive knust. Han var alt for ung til at dø. Han havde hele livet foran sig.

"Så er vi her!" Sagde damen, inden jeg rev døren op og løb ind på hospitalet.

"Hvor er Harry!?" Råbte jeg til damen bag disken som bare smilte falsk til mig.

"Hr. Styles må ikke få besøg af venner lige nu." Sagde hun inden telefonen ringede.

Ikke få besøg? Af venner? hvad med familie?

"Jeg er hans æmhh søster" Vrissede jeg af damen, som bare smilte til mig inden hun vente sig om og snakkede videre.

Hallo! Du skal svare mig når jeg snakker med dig! Harry overlever måske ikke, og alt du kan sige er "Ingen besøg!"

 Jeg løb over til den lille glasnisse som stod på disken, og kylede den ned i jorden. Glasset føj til alle sider, og det store "bang" fik damen til at smide telefonen og kikke over på mig.

"JEG SKAL SE HARRY! NU!" Skreg jeg i hovedet på hende, mens hun stod som forstenet og bare pegede på et værelse lidt længere henne.

  Hurtigt løb jeg over til værelset, hvor jeg gennem vinduet kunne se Harry. Der var en masse apparater og slanger over alt om ham. Han var helt bleg, og en maskine viste at hans puls var meget lav.

"Du skal gå nu frøken." Sagde en dame inden hun begyndte at trække gardinerne for.

"Hr. Styles skal opereres nu og må ikke få besøg før i morgen. Hans tilstand er meget ustabil og vi ved stadig ikke endnu om operationen vil rede ham." Sagde hun, inden hun trak gardinerne helt for, og det sidste jeg så var hvid-blege Harry som måske ville være det sidste jeg nogensinde ville se til ham.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...