Half alive - half dead

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 22 feb. 2014
  • Status: Færdig
Mira blev brutalt dræbt for 20 år siden, og nu lever hun luksuslivet som vampyr. Hun har alt det som alle andre ville tigge og bede om at få, men alligevel er hun ikke lykkelig. Hendes træng til blod gør hende til et monster som ikke tænker på andre menneskers liv, og hver aften dør en eller flere som er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Men hvad sker der når hun skal være stylist for 5 drenge? Hvad sker der med de underlige følelser som begynder at komme for nogle af dem.
Og hvad sker der når en ond oprindelig vampyr pludselig blander sig i hendes liv?
(Se trailer) :-) <3

32Likes
36Kommentarer
3419Visninger
AA

25. Im lost!

Zayns synsvinkel:

Det var flere timer siden jeg var faret vild, og nu gik jeg bare rundt ude i en stor dyster skov. Det eneste man kunne høre var vinden der voldsomt susede hen over træerne, og en gang i mellem var der en ugle der gav en lyd fra sig. Hvis det ikke var for at jeg var så vred, så ville jeg ligge mærke til hvor uhyggeligt der faktisk er her ude.. Eller jo, det har jeg lagt mærke til. Jeg har bare ignoreret det.
Mira havde løjet for mig! I alt den tid, havde hun gået og løjet for mig! Det er umuligt at tro på det hun sagde i stuen, men noget i mig siger at det er rigtigt. At det er rigtigt hvilket monster hun er. Et smukt monster som kun er til skade for andre! Et monster der burde udryddes sammen med alle de andre misfostre hun kalder vampyrer.
"Du er i farer Zayn, men jeg kan hjælpe dig!" Pfhh! Ikke en skid om hun kunne hjælpe mig med noget som helst! Jeg er ikke i farer, det var garanteret bare en latterlig undskyldning for at få lov til at dræbe mig, ligesom der havde stået i beskederne! Føj for den lede hvor jeg afskyede hende! Det var da helt forfærdeligt! Og det der var mere forfærdeligt, var at jeg havde fået følelser for hende. Fået følelser for det!
'Det' er hvad hun er! Ikke et menneske, ikke et dyr! Ikke levende, ikke død... Bare et 'det.'
Jeg gøs ved tanken om hende. Hvordan kunne hun gøre det imod mig? Imod sig selv? Hvordan kunne hun leve som det monster hun er? Et monster hun tør kalde 'et menneske!'
"Zayn hvis du ikke lytter til mig, så vil det ikke kun gå ud over dig! Det vil også gå ud over..." Jeg havde afbrudt hende, ved at råbe at hun var psykopat! Hvilket menneske.. Nej hvilken 'ting' kunne finde på at sige at jeg ville være skyld i en andens død! Jeg er ikke skyld i nogens død! Det eneste jeg gør er at beskytte mig fra hende!

Gud jeg savner Hazza lige nu! Han ville vide hvad jeg skulle gøre! Jeg kan ikke vente med at se ham igen, han har virkelig været væk ALT for længe!

Jeg fiskede min mobil op af lommen, og fandt frem til Harrys nummer.

Til: Harry

Hey dude! Har du tid?

Der var ikke spor godt net, og beskeden havde svært ved at sende. Hvorfor fanden skulle jeg også smutte ud på Lars tyndskids marker? (Ja med det mener jeg at jeg er laaaangt ude på landet.)

Et bib lød, og min skærm lyste op med en besked fra Harry:
 

Fra: Harry

Self! Du ringer bare?

Fedt! Han kan man sgu altid regne med, også selvom han ligger på sygehuset efter at være blevet angrebet af et monster eller et eller.... Hey vent lige lidt! Det var Mira der "fandt" han den aften han blev angrebet, og hun var også smurt ind i blod! Kæmpe lussing til mig selv! Det var jo selvfølgelig Mira der havde angrebet ham, for efter at lade som om hun ikke havde nogen idé om hvad der var sket! Hvorfor var den tanke ikke faldet mig ind før? Fordi du troede at hun var en normal pige, indtil du fik noget andet at vide.

Jeg fiskede endnu engang til min mobil op af lommen, og trykkede hurtigt Harrys nummer ind. Ringetonen varede kun kort, inden jeg kunne høre en glad stemme i den anden ende.

"Hvad så dude? Hvad for dig til at ringe på denne tid af natten?" Jeg sukkede, og tog mig til hovedet. Ærlig talt så anede jeg ikke hvad jeg havde gang i lige nu.

"Lang historie, men der er noget jeg er nødt til at fortælle dig!" Min stemme havde nok lydt lidt hårdere end det var ment, men jeg var så frustreret lige nu, så hvis jeg ikke fik snakket med ham, endte jeg bare med at gøre et eller andet dumt, som jeg så ville fortryde fremover.

"Ja samme her! Men du starter!" Havde han noget at snakke med mig om? Hvorfor havde han så ikke ringet før? Nå lige meget, tilbage til virkeligheden.

"Det er om Mira, hun ømhh..." Jeg gik i stå. På den ene side havde jeg lyst til at fortælle Harry alt om hende, og på den anden side følte jeg at det var forkert.

"Hvad er der med hende?" Lød det i den anden ende af telefonen, og jeg tog en dyb indånding.

"Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det men..." Jeg stoppede brat op, da buskene foran mig begyndte at bevæge sig. Bevægelserne blev mere og mere voldsomme, og jeg skyndte mig at løbe i den modsatte retning.

"Louis hvad sker det? Er du okay?" Kunne jeg høre i den anden ende af røret, men jeg ignorerede det, indtil jeg var kommet langt nok væk.

"Ja det er lige meget.. Jo det med Mira, jeg har fundet ud af at hun er en.." Pludselig var det noget der slog mobilen ud af hånden på mig, så den røg flere meter hen af skovbunden.

"Det ville jeg ikke sige hvis jeg var sig!" Hele min krop gav et spjæt, og jeg vendte mig hurtigt om, for at se en høj mand stå foran mig.

"Hvem e-er du?" Stammede jeg, for det her var virkelig uhyggeligt. For nogle sekunder siden havde jeg været alene i skoven, og nu stod der en fremmed foran mig.

"Du må være Zayn!" Grinte han flabet, og begyndte at gå i cirkler rundt om mig. Min puls steg, og jeg kunne høre mit hjerte banke af sted som tusinde vildheste.
Jeg nikkede kort, og vendte mig om for at gå videre, men jeg nåede ikke mere end nogle meter, før manden stod foran mig igen! Hvordan fanden gjorde han lige det!?

"Jeg har helt glemt at præsenterer mig selv."

Jeg sank en klump ved lyden af hans stemme. Han skræmte mig til det yderste og så længere ud over.

"Jeg hedder Akon!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...