Jule-Movella

Jeg har IKKE skrevet den her historie ting, men jeg synes i skal læse den alligevel :)

1Likes
0Kommentarer
441Visninger
AA

18. December - 13

Jonathan holder blidt omkring din hånd og slipper den så for at hoppe op på en vaskemaskine. Han sætter sig ned på den, og peger på maskinen overfor sig. ”Sæt dig bare der.” siger han med et sødt smil. 
Du nikker og kommer med lidt besvær op på maskinen. 
”Nå..” siger han så og slår benet ind i vaskemaskinen. ”It sucks.” 
Du kigger på ham og lægger hovedet lidt på skrå. ”Hvad?”
Han kigger lidt rundt. ”Det hele. Det her.. ’fængsel’. Der er ikke noget som helst at lave. Og der er virkelig, virkelig få piger.. og de få der er.. de er ikke værd at samle på.” 
Du sender ham et fornærmet blik, og han skynder sig at snakke videre; ”Øh.. eh, altså, jeg mener.. øh.. indtil du kom. Hvilket var for et par minutter siden.” 
Du griner og hæver øjenbrynene. ”Hvad laver du her?” 
”Venter.” svarer han og trækker lidt på skuldrene. 
”Venter?” Du kigger spørgende på ham. ”Venter på hvad?” 
”På at komme ud.” Han smiler skævt. 
Du kigger på ham. ”Hvornår kom du herind?” 
Han kigger ned i gulvet og så op i loftet. ”I går.” 
”Hvorfor?” 
Han får et sjovt ansigtsudtryk og griner lavt. ”Øh.. Min kæreste.. eller.. nu er hun min ekskæreste.. ønskede sig billetter til den der nye Bieber film.. og.. jeg havde ingen penge, så øh.. min onkels ven er dommer, og jeg havde set, han havde købt den der julegave til hans datter.. billetter til Justin Biebers nye film.. præmieren.. og.. lad mig bare sige det på den her måde.. Det er ikke smart at stjæle fra en dommer.” 
”Hvor lang tid skal du være her?” griner du. 
Han trækker på skuldrene. ”Jeg har ikke fået en bestemt tid. De vil bare have mig til at tænke. I går var jeg i total isolation. Som om det skulle hjælpe en 16årig dreng med at tænke over, hvorfor han stjal Bieber billetter fra en dommer.. altså.. selvfølgelig tænker man, men.. man tænker mest over, hvor latterligt det er, at man er blevet sendt ind i et mørkt rum i 24 timer, for at tænke over, hvad man har gjort.. Hvad regner de lige med?” Han griner. ”Jaja, man tænker.. men jeg er en 16årig dreng. Og jeg var inde i et mørkt rum. Og der var stille, og jeg havde ikke noget at lave.. Så ja, jeg tænkte. I et par minutter, og så faldt jeg i søvn. I det hele sov jeg nok i.. hm.. 20 timer? Det kan godt passe! Isolation er faktisk ikke så dårligt, når man tænker over det.. hm.. Lidt ironisk, at jeg siger ’når man tænker over det’, når jeg lige har sagt, at man i isolationen sover mere end man tænker.. Haha! Jeg.. nej, undskyld, jeg snakker for meget.. men jeg har jo også lige sovet.. i lang tid.” 
Du hæver øjenbrynene og smiler. Han er egentlig ret sød. ”Hey, du.. Jonathan?” 
”Ja?” Han smiler til dig med sine flotte blå øjne. 
Justin smækker døren op indtil vaskerummet, genner alle andre end Jonathan og dig ud, og sætter sig så på maskinen ved siden af Jonathan. 
”Hva så?” Han puffer hårdt til Jonathan, så han er lige ved at falde ned. Justin når dog at gribe fat i hans trøje, før han mister balancen helt. ”Sidder du og flirter med min pige?” Justin smiler stort og falsk og lægger sin ene arm omkring Jonathans hals, hvorefter han gør det til en halslås, så han ikke kan komme ud af Justins greb. 
”N.. ne.. nej.. nej! Nej jeg g.. g.. Gør ej!” stammer Jonathan imens han desperat prøver at få Justins hånd væk. 
Justin strammer sit greb en smule og smiler så falsk til Jonathans uskyldige ansigt. ”Godt.. for hvis du gjorde det, ville det blive værst for dig selv..” Han roder rundt i Jonathans lyse hår og river med vilje lidt i det på samme tid. 
”D.. d.. dju.. Djås.. argh!” 
”Hvad?” Justin griner og giver Jonathan et langsomt men smertefuldt trælår. 
”Justin, stop dig selv.” siger du irriteret, da du hører stakkels Jonathan stønne af smerte. ”Hvad i alverden har du drukket?”
Justin kigger på dig og smiler. ”Jeg har ikke drukket noget særligt. Jeg vil egentlig bare ikke så gerne have, at små irriterende drenge skal flirte med min pige.” Han giver slip på Jonathan, slår ham i maven og skubber ham ned på gulvet. Der lyder et meget højlydt bump, men Justin er ligeglad, han tager bare fat i din arm og hiver dig ned af maskinen. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...