Jule-Movella

Jeg har IKKE skrevet den her historie ting, men jeg synes i skal læse den alligevel :)

1Likes
0Kommentarer
402Visninger
AA

16. December - 13

I sidder ved siden af hinanden. Justin og dig. Mr. Tomatpuré er forsvarer igen, men denne gang på det modsatte hold; hvilket nok kan blive en fordel for jer, da han, som alle ved, er en virkelig dårlig forsvarer..
Det er ikke den samme dommer, og han ser ud som om, han er på stoffer. Han sidder med en mikrofon – han er nok for træt til at snakke højt. 
”Sup.” siger dommeren ind i mikrofonen, og begynder derefter at grine som en eller anden orangutang på stoffer. 
Justin sender dig et mærkeligt blik og du kigger lige så mærkeligt tilbage. ”What the..” lyder det fra Justin. 
”Måske er han på stoffer..” hvisker du til Justin. 
Dommeren får pokerface, og retter sit blik imod dig. ”Jeg er ikke på stoffer.” siger han meget seriøst, og efter et par sekunders stilhed bryder han igen ud i latter. ”Eller hvad..” hvisker han til sig selv, fniser og ser så seriøs ud igen. ”Hr. Bieber. Og Julie. I lyvnede i går. I retten. Ved I godt, hvilken straf det giver?”
Justin griner. ”At.. at lyvne?”
Dommeren nikker meget seriøst. ”Det giver fængselsstraf. I kan få helt op til et halvt år. Men af hensyn til jeres alder og taget i betragning af, at det nu er december, så kan jeg bare lade jer sidde indtil januar.. decembuar, mener jeg.” 
Justin og dig kigger forvirret på hinanden. Dommerens ord giver ingen mening. 
”Forstår I, hvad jeg mener?” spørger dommeren. 
I ryster begge to på hovedet og trækker på skuldrene. 
”Well, well..” mumler den – bogstaveligt talt – høje dommer. ”Jeg kunne få jer i ungdomsfængsel, men come on? Det er december, mand. Peace til verden.” 
Der går ikke mange sekunder, før en bunke mænd kommer gående ind, griber fat i dommeren og hiver ham ud. 
”Hvad, mand?” hører I ham råbe. ”PEACE! Alt jeg ønsker er fred!” 
En dør smækkes hårdt i, og efter et par blink med øjnene sidder den rigtige dommer foran jer. Ham dommeren, der også var i går. 
”Det må I.. det må I virkelig undskylde.” siger dommeren og laver et irriteret blik efter peace-manden. ”Ham der var her, kan I nok godt regne ud, er ikke dommer. Han er stukket af fra.. øh.. et eller andet sted. Sikkert.” 
Dig og Justin smiler til hinanden og I klemmer jeres hænder sammen. 
”Nå..” siger dommeren og hoster kort. ”Jeg vil gøre det her hurtigt. En måneds isolation i det åbne-lukkede ungdomsfængsel lige uden for Washington. To besøg om dagen er tilladt, og besøgende har en længde på 5 minutter. I kører med de to betjente dernede om 5 minutter.” Han banker hammeren ned i bordet. ”Sag lukket.” lyder det bestemt. 
Både Justin og dig rejser jer hurtigt op, og kigger noget forvirret rundt. I begynder selvfølgelig at protestere, men det ser ud som om, I ikke rigtigt kan gøre andet, end bare at gøre som der bliver sagt. 
”Skal vi slet ikke diskutere sagen eller noget?!” spørger Justin desperat. 
”Hvad er der at diskutere?” spørger dommeren og hæver øjenbrynene. ”Gjort er gjort, straf er givet. Slut. Smut så med jer.” 
”Jeg nægter at samarbejde!” siger Justin irriteret. 
Dommeren ringer på en klokke i hans bord, og straks kommer de to betjente og hiver jer med ud af salen. 
I når lige at se Scooters og din fars forvirrede ansigtsudtryk, inden dørene bliver smækket i. 
”Flot, Justin!” siger du. 
”Hey, det er ikke min skyld..” mumler han. 
Du griner falsk og sparker ud efter ham. ”Nej, kun det hele, ikk?” 
Betjentene hiver jer længere væk fra hinanden. 
”Undskyld!” siger Justin. ”Undskyld, skat, jeg elsker dig..” 
Du kigger på ham, læner dit hoved på skrå og smiler falsk. ”Aww..” siger du med en falsk, alt for sød stemme, så Justin åbenbart tror, du ikke er sur på ham mere. ”Fjols.” 
Justin smiler bare calm. ”Easy, girl..” 
Den ene betjent griner. ”God fornøjelse med at tæmme hende, dude. Du skal tilbringe en hel måned sammen med hende.” 
”Ønsk mig held og lykke..” siger Justin og smiler til betjenten. 
Betjenten klapper ham på ryggen. ”Held og lykke, Bieber. Det får du brug for.”
”Hey, får jeg adgang til twitter?” spørger Justin. 
”Normalt har man ikke rigtigt lov til noget.. Men du er jo Justin Bieber, så ja.. mon ikke du får lidt twittertid..” Betjenten smiler og I bliver ført hen i en politibil, der fører jer hen imod der, hvor I skal være.. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...