Treat me like a princess.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
I historien følger vi, en helt almindelig pige på 17 år, ved navn, Emily Williams. Hendes liv tager sig en omdrejning, da skolens bad boy, Justin, træder ind i billedet. Vil Justin nogensinde vinde Emily's hjerte? Og på hvilken måde, har han tænkt sig, at vinde det på? Ihvertfald ikke på den måde, Emily havde forventet.

31Likes
10Kommentarer
965Visninger
AA

2. Justin vil altid være Justin.

Emily's synsvinkel:

Jeg vågnede, af solens skarpe stråler, der blændede mine øjne. Jeg prøvede desperat, at falde i søvn, men uden held. Jeg sparkede dynen af mig, i håb om, at kulden ville omfavne mig, sådan, at jeg kunne komme til at finde en ordenligt måde at ligge på. Jeg vendte og drejede mig. Jeg sukkede højlydt, og kiggede på mit digitale vækkeur. 06:02. Suk.

Jeg rejste mig, fra min ellers så dejlige seng. Og satte derefter kurs mod toilettet. Jeg lignede jo lort. Min mascara var tværet ud, i store mængder på mine kinder. Min lipgloss, sad klistret i mit hår. Det havde været en ret vild nat igår. Og selvom, at jeg virkelig ikke gad, så skulle jeg jo i skole. Suk.

Jeg åbnede mit tøjskab, og fiskede et par deminshorts op, som jeg derefter tog på. En løs hvid top, og et par slidte hvide converse. Puttede lidt mascara på, og lidt konsiler, da jeg stadig havde sorte render, under øjnene. Jeg fladede derefter mit lysebrune hår. Og tog et ekstra kig i spejlet. Uden at bemærke det, stod jeg og smilte for mig selv, hvilket resulterede i, at jeg var tilfreds.

Jeg tog min skoletaske, nede fra gulvet af, og svang den op på ryggen. Hvorefter, jeg løb ned af trappen til stuen. "Hej skat", sagde min far, uden at skænke mig et blik, han sad blot og så koncentreret ned i hans avis. Jeg undlod at svare ham, eftersom at han alligevel ikke ville kunne høre det jeg sagde, da han var så koncentreret. Det er ikke fordi at han er en dårlig far, overhovedet. Men han har sine fejl. Fejl, som jeg har lært at leve med, efter min mor ikke gad at se mig og min far længere.

Jeg løb op af den lange trappe til skoleindgangen. Åbnede den store dør. Åh ja, det er altid dejligt at komme i skole, til en flok larmende 1 g'er, efterfulgt af nogle trætte elever, som tydelig hvis hadede skolen. Lige som mig. Og til sidst, men ikke mindst, Natalia. Natalia, er min bedste veninde, det har hun været, siden 7 klasse. "Åh! Godt du kom, jeg var lige ved at tro at du var syg, og ikke kom i skole, og så skulle jeg....", fortalte Natalia, i en lang køre, hvorefter jeg stoppede hende. "Hey, chillax girl, jeg er her jo nu", svarede jeg, og smilede sødt til hende. Hun gengældte det, med et lille utydeligt nik. Vi gik videre hen af den lange gang, og stødte som sædvanlig på Justin, Ryan og Chaz. "Ååh! Vi er såååå smukke, og så lækre", sagde Chaz sarkastisk, og lavede pigestemme, hvorefter han prøvede, at efterligne piger, hvilket jeg lige ville tilføje, ikke gik godt. Mig og Natalia, rullede begge øjne af dem, og gik så videre hen af den lange gang. Jeg nåede dog ikke ret langt, da Justin greb fat i mit håndled, og trak mig hen til ham, sådan at jeg nu stod 20 centimeter fra ham. Jeg gispede, da jeg ikke havde set det komme. "Hvorfor så sur idag?", spurgte Justin, og kiggede dybt ind i mine øjne. Jeg sukkede irriteret, da jeg ikke orkede, at svare på hans latterlige spørgsmål idag. "Fordi at idioter som dig, Ryan og Chaz, altid skal ødelægge min dag", svarede jeg, og smilte falsk. Justin rynkede lidt på panden, men blev straks alvorlig igen. "Pas på hvad du siger tøs", sagde han, og klemte ekstra hårdt, på mine håndled. Jeg prøvede desperat, at bide smerten i mig, da det gjorde ret så ondt, men han skulle ikke se hvor smertefulde det var, så ville han bare være tilfreds. "Gør det ondt?", spurgte han, og klemte ekstra hårdt, sådan at det gjorde ekstremt ondt. Jeg tog en dyb indånding, og bed mig i læben, af smerte. "N-nej", fik jeg fremstammet, hvorefter jeg kiggede dybt ind i hans øjne. "Heller ikke hvis at jeg gør sådan her?", spurgte han, og satte sine nejle, direkte ned i mine håndled. Jeg skulle lige til at brøde sammen, af smerte, men skoleklokken ringede. Heldigvis. Jeg åndede lettet ud, og tog mig til håndledende, som gjorde en del ondt. Justin smilte smørret til mig. Jeg gengældte det med et falsk smil. "Kom, lad os gå til time", sagde Natalia stille, og hev mig i armen. Jeg fulgte med Natalia, men uden at slippe mit blik fra Justin, som stod og så tilfreds ud. Hvis det kun var mig og Justin der stod her, ville jeg havde gået hen, og slået løs på ham, selvom at jeg vidste, at han var stærkere end mig.

Det ringede ud til frikvarter. Endelig. Mig og Natalia satte kurs mod kantinen, hvor alle elever altid spiser. Jeg tog en bakke, som man kunne stille sin mad på, og stillede mig hen i den store mængde mennesker, der sultede efter mad. Jeg stod og betragtede en lyshåret pige. Sikkert en 1 g'er. Hun rakte sin bakke frem, for at få noget mad. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt fra sulten til forskrækket, da kantinedamen hældte en stor mængde grød på pigens bakke.

Det blev endelig min tur til at få noget mad, eller mad kunne man vidst ikke helt kalde det. Men jeg var hundesulten, så et eller andet måtte jeg jo spise. Mig og Natalia, satte os over til et bord i hjørnet. Jeg tvang mig selv til at spise grøden. Jeg tykkede lidt på det, men spyttede det så hurtigt ud igen. Natalia fniste lidt, men spyttede så også grøden ud, fra hendes mund. Hun skar ansigt, og rømmede sig så lidt. "Jeg hader det her mad", sukkede jeg, og skubbede bakken med mad, væk fra mig, hvorefter jeg satte mig tilbage i stolen. "Ligeså meget som du hader Justin?", spurgte hun, og kastede sit hovede over mod Justin, som sad og snavede med en random blondine. Jeg sukkede, og rystede derefter let på hovedet. "Justin vil altid være Justin, og nej, jeg hader Justin meget mere, end jeg hader denne her grød", svarede jeg, og kiggede på grøden, hvorefter jeg lavede en falsk bræklyd.

Jeg smed grøden i skraldespanden, og satte derefter bakken på et bord, ved siden af. Jeg skulede over til Justin og blondinen, idet jeg gik forbi dem. "Ahem! Undskyld mig", sagde jeg, og prikkede blondinen på skulderen. De trak sig ud af kysset, og kiggede på mig. Justin så virkelig irriteret ud. "Ja, det er bare fordi, at jeg lige vil minde dig om, at Justin har problemer med sit mundspydt, hvilket vil sige, at han har meget beskidte mundkirtler, så du burde passe på med at sidde her og dele mundvand med ham, med mindre at du vil blive syg", sagde jeg til blondinen, som nu så helt forskrækket ud. Hun skyndte sig væk fra sin stol af, og løb så ud af kantinen. Justin var ildrød i hovedet, og hans knyttede næver gjorde ham bare endu mere vred. Jeg smilte falsk til ham, og bevægede mig derefter, ud af kantinen med Natalia bag mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...