Treat me like a princess.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
I historien følger vi, en helt almindelig pige på 17 år, ved navn, Emily Williams. Hendes liv tager sig en omdrejning, da skolens bad boy, Justin, træder ind i billedet. Vil Justin nogensinde vinde Emily's hjerte? Og på hvilken måde, har han tænkt sig, at vinde det på? Ihvertfald ikke på den måde, Emily havde forventet.

31Likes
10Kommentarer
964Visninger
AA

5. Idiot!

Emily's synsvinkel:

Jeg blinkede et par gange, og prøvede at åbne mine øjne. Men det klistret stas på mine øjne, forhindrede mig i at kunne se noget. Jeg gned mig let i øjnene, og trak så derefter den ukendte dyne af mig. Jeg kiggede ned af mig selv, og opdagede, at jeg var nøgen. Shit. Jeg tog min blonde bh på, efterfulgt af mine blonde trusser. Mit syn blev klare og klare, og pludselig slog det mig, at jeg var på Justin's værelse. Mit hovede dunkede voldsomt og jeg havde en forfærdelig hovedepine, hvilket skyldes den store mængde alkohol jeg fik ned i mig igår.

Jeg prøvede at komme i tanke om det der skete igår, og hvorfor at jeg var på Justin værelse. Jeg vendte mig langsomt om på hælen, i håb om at Justin, ikke lå i sengen. Men det gjorde han. Jeg klemte mine øjne hårdt i, og prøvede desperat at komme i tanke om det der skete igår. Pludselig kom jeg i tanke om det. Billeder fra igår af, kom til syne i mit hovede, Justin havde jo på en måde, voldtaget mig. Hvilket han ikke skulle slippe godt fra, eftersom at jeg var en del sur!

Jeg gik over på den anden side af sengen, og rev dynen af Justin, hvorefter jeg lagde min hånd på hans mave, og ruskede derefter ham hårdt, for at vække ham. Han åbnede forskrækket øjnene. Jeg gispede, da jeg fik et chok, af Justin's pludselige forskrækkelse. Hans øjne borede sig ind i mine. Jeg knyttede mine næver, og sendte ham et vredt blik. Han gengældte det med en snerpen. "Hvad er du nu sur over!?", vrissede han, hvorefter han gned sig i øjnene. "Hvis du bruger det indvendige af hovedet, kommer du måske i tanke om hvad du lavede igår!", svarede jeg hårdt tilbage, og krydsede mine arme. Han tænkte lidt, hvorefter hans ansigtsudtryk hurtigt skiftede fra sur, til forbavset. "Nå, kom du i tanke om noget, eller?", spurgte jeg, og ventede på svar fra ham. Han kiggede på den tomme plads i sengen ved siden af ham, og så derefter på mig. Han gav mig elevator blikket, hvorefter han måbede. "Har vi? Du ved......?", spurgte han nervøst, og kiggede forventede på mig. "Tænk dig lige om en ekstra gang", sukkede jeg irriteret, eftersom at han ikke kunne huske en skid. Han åbnede hans mund for at sige noget, men lukkede den derefter skuffende i igen. "Vil du ikke nok fortælle mig det?", spurgte han bedende, og bed sig lidt i læben. Jeg sukkede højlydt. "Igår, var vi begge to ret fulde, og af en eller anden grund, trak du mig pludselig med op på dit værelse. Så lagde du mig ned, og tog alt mit tøj af. Jeg ville ikke, men du tvang mig til det!", hulkede jeg. Det stak i mit hjerte at fortælle det, da jeg helst ikke ville mindes om igår. Han måbede lidt, og så forskrækket på mig. "Det.... Det kunne jeg jo aldrig finde på, det kan godt være at jeg tit har været i seng med en pige, men jeg har fandme aldrig voldtaget en", sagde han i en lav tone. "Nå, men nu har du ihvertfald prøvet at voldtage en, hvordan føles det så?", spurgte jeg hulkende. Et smørret smil, blev pludselig plantet på hans læber. "Var jeg god?", spurgte han drillende, og løftede det ene øjenbryn. "Idiot! Du forstår ingenting vel? Igår var den værste nat i mit liv!!", skreg jeg, og kastede en pude på ham. Han greb den dog hurtigt, og lagde den blidt på sengen. "Hey, hvad nu hvis at vi lægger alt bag os, og bliver liggende her i sengen lidt", spurgte han, hvorefter han smilte smørret, og tog blidt fat om min hånd. "Nej tak!", svarede jeg arrigt tilbage, hvorefter jeg trak min hånd til mig. "Baby, don't be mad at me", sagde han, og blinkede med det ene øje. "Alle kommer til at gøre noget lort en gang imellem", sagde han atter, hvorefter han studerede min krop. Tårerne strømmede ned af mine kinder. Jeg snøftede en gang, hvorefter jeg tog mit tøj på, og bevægede mig derefter ud af hans værelse.

Jeg åbnede døren til mit hus, som heldigvis var ulåst. "Hej", råbte jeg, hvorefter jeg hang min jakke op på en knage, og placerede mine sko, pænt ved siden af hinanden. "Hej min skat", svarede min far uden at skænke mit et blik, da han stod og bandt sit sorte slips. "Hvor skal du hen i den fine tilstand?", spurgte jeg, og rynkede på panden. "Oh ja, det har jeg glemt at fortælle dig, jeg skal på foretningsrejse i en måned", svarede han, og sendte mig et sødt smil. En måned? Hmm... Så havde jeg da noget alene tid. Han løftede hans arm for at se hvad kl var. Han lavede store øjne, hvorefter han sænkede sin arm igen. "Og jeg skal faktisk afsted nu, vi ses skat!". Han kyssede mig blidt på panden. Jeg skar ansigt, da det gjorde ret så ondt, ikke at det var hans skyld, det var mere fordi at det var der hvor Justin havde slået mig. "Vi ses", sagde jeg, og sendte ham et utydeligt smil.

Faktisk så nød jeg mit eget selvskab. Selvom at det til tider kunne blive uhyggeligt, men så havde jeg jo altid Natalia som jeg kunne ringe til.

Jeg fandt en stor skål frem, og fandt derefter en pose med popcorn. Jeg hældte popcornene i, og gik derefter op på mit værelse. Jeg satte mig til rette i sengen, og tændte for min MacBook.

Pludselig kunne jeg høre en skramlen ved mig vindue. Jeg åbnede forsigtigt vinduet, og kiggede fra side til side, for at se om der var nogen. Jeg gispede, da et hovede kom til syne, få centimeter fra mig. Justin den idiot. "Hvad laver du her?", spurgte jeg vredt, og åbnede vinduet helt. Han kravlede forsigtigt ind af vinduet, og tråtte ind på mit værelse. "Hey, du skal ikke..", mere nåede jeg ikke at siger før Justin lagde sin pegefinger på mine læber. "Shh baby. Jeg kom bare for at sige undskyld", sagde han, og fjernede fingeren fra min mund af. Jeg kiggede forbavset på ham. "Virkelig?", spurgt jeg olmt, eftersom at det ikke lignede ham, at sige undskyld. "Jeg tænkte at vi måske kunne slutte fred?", spurgte han håbefuldt, og bed sig lidt i læben. Jeg sukkede højt, og satte mig på sengen, hvorimod Justin bare blev stående. "Jeg ved ikke Justin.... Du er ligesom ikke den sødeste person jeg nogensinde har mødt", svarede jeg, og kiggede med i gulvet. Han satte jeg stille ved siden af mig, og aede mig på ryggen. Han satte to fingre under min hage, og løftede mit hovede. "Hey, jeg kan altså godt være sød", sagde han, og sendte mig et sødt smil, som jeg faktisk tror var ægte. Jeg smilede tilbage til ham. Hans hovede bevægede sig tættere og tættere på mit, og pludselig plantede han sine dejlige og bløde læber på mine. Selvom at han kyssede mig igår, så føltes det er kys bare meget mere ægte, som om at han virkelig mente det.

Hej mennesker!

Tror i at Justin mener det?

Og vil Emily forelske sig i

Justin? Tak fordi at i har liket

movellaen. Det betyder en hel

del!:)

Xoxo Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...