The komodo monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Igang
Wendy mistede for noget tid siden sin bedsteveninde Elin, og ingen ved hvor hun er blevet af.
Mens Wendy kæmper med smerten om tabet på sin bedsteveninde begynder hun at få farlige mareridt, og til sidst vælger hun at tage ud til øen som Elin elskede så højt.
Men hvad vil der ske med Wendy, når hun selv tager om på den anden side af kloden for at lede efter Elin i en farlig skov? Og vil hun ende finde hende? eller vigtigere! Vil hun vende hjem igen...

1Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

1. The nightmare

Blodet løb ned ad benene på hende, mens hun løb igennem den smattede skovbund. Den var lige bag hende. Dragen. Monsteret. Fyldt med grøn-gult skæl ned over hele kroppen. Dens lange tunge bevægede sig, og sørgede for at den ikke mistede færten af hende. Hun var dødsens, og hun vidste det godt. Ingen ville kunne overlever et 3 meter langt monster, efter den havde angrebet én. Hun havde hørt om den før. Den bider sit bytte, som dør af dens bakterier, og der er ingen mulighed for hjælp, når man er midt i en skov.

Hun begyndte at sænke farten. Kunne ikke klare at løbe mere. Og til sidst faldt hun, midt i alt mudderet, i håb om at den ikke ville finde hende. Forgæves håb, hun vidste det godt. Men kroppen kunne ikke klare mere. Hun kunne se den komme tættere, og tættere. Til sidst stod den helt foran hende. Hun var ikke helt død, men var for svag til at kæmpe imod. Og så skete det. Den satte kæberne i hende. Det strømmede med blod rundt om hende, mens den rev hendes hud af. En uudholdelig smerte. Men hun kunne ikke kæmpe imod, havde ingen gang kræfter nok til at skrige og vride sig. Kunne bare ligge, og se på at den flænsede hende for kød og blod. 

 

Hun gispede efter luft. Det var bare en drøm. En uhyggelig livagtig drøm. Hun tog en dyb indånding, og satte sig op, rundt om hende var alt sort, men noget var forkert. Hun kørte hendes fingre i cirkler, til hun opdagede hvad det var. Græs. Fugtigt græs, og nede ved hendes fødder var der fyldt med mudder.

Hun kneb øjnene sammen, og lod sig vænne til mørket, hun var udenfor. Lidt væk kunne hun se en orange mur, og det gik op for hende at hun var i haven.

”Jeg må have været gået i søvne.” Hun pressede tommelfingrene mod tindingerne. En bankende hovedpine havde spredt sig, og hun fik kvalme.

Hvordan var hun endt udenfor? Det måtte have været sket mens hun drømte.  

    Der var også noget galt indenfor. Der lå noget på gulvet. Hun gik tættere på, for at se hvad det var. Blod. En kniv. Hun gik i panik, og løb baglæns ind i væggen. Blodet fulgte hende i nye pletter, når hun bevægede sig.  En smerte bankede i hendes ben, og hun kikkede ned. Blodet løb ud af et sår i hendes ben. Nej! Hun havde skåret i sig selv i søvne! Der var noget galt med hende. Det måtte der være! Det er ikke normalt at skære i sig selv! Og bestemt ikke i søvne!

Det er alt sammen din skyld. Hun kunne ikke lade vær med at tænke det. Hvis det ikke var for dig, var intet af der her sket!

Hun skjulte ansigtet mellem hænderne, og lod tårerne få frit løb. Hendes mørk-blonde hår var gennemblødt. Det klistrede til ansigtet, og fik hende til at tænke på mareridtet igen.

  Øen. Hun havde været på den ø, og hun kunne genkende den. Komodo. Hun havde været der med hendes klasse for nogle år siden. Hun kunne huske at hendes bedsteveninde Elin havde elsket den.

Komodo i Indonesien. Den bedste ø i verden. Havde de gået og sunget hele turen igennem.

Du og jeg Wendy. Du og jeg og Komodo. Hun havde været helt opslugt efter at komme der ned igen.

Der havde været mange dyr på øen. Men ét bestemt dyr havde stjålet Elins hjerte. Wendy havde ikke selv kunnet se det fantastiske ved dyret. For hende havde det været et monster. En dinosaur, der burde have været uddød for længst.

Det er farligt Elin! Du hørte selv hvad turguiden sagde!

Det er kun farligt, hvis du vil have det til at være det Wendy! Elin havde aldrig lyttet. Hun gjorde hvad der passede hende, og hørte ikke efter hvad de fik af vide om dyret.

                             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...