The komodo monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Igang
Wendy mistede for noget tid siden sin bedsteveninde Elin, og ingen ved hvor hun er blevet af.
Mens Wendy kæmper med smerten om tabet på sin bedsteveninde begynder hun at få farlige mareridt, og til sidst vælger hun at tage ud til øen som Elin elskede så højt.
Men hvad vil der ske med Wendy, når hun selv tager om på den anden side af kloden for at lede efter Elin i en farlig skov? Og vil hun ende finde hende? eller vigtigere! Vil hun vende hjem igen...

1Likes
0Kommentarer
511Visninger
AA

5. Im in Indonesia on my own!

”Lille ven vi skal af nu.” Hun blinkede med øjnene, og kom lidt efter lidt til selv. Hun kikkede sig omkring, og så at alle gangende var fyldt op med mennesker, som masede sig ud. Birgit og Gunnar var også gået, og nu sad hun og kikkede på alle menneskerne.

Flyveturen havde været lang, og der lugtede af sved og dårlig morgen ånde i flyet. Hun prøvede forsigtigt at mase sig ud i mængden. Men det var ikke nemt. Hun blev skubbet i ryggen, og folk bandede af hende. Nu skal jeg bare over til mit hotelværelse! Tænkte hun frustreret, mens hun igen og igen blev skubbet i ryggen.

  Da hun kom ud, stod der en høj buttet kvinde med et skilt, hvor der stod hendes navn. Wendy Heisting. Læste hun, og gik over til damen.

”Hallo darling. My name is Aninda. And im gonna drive you to the hotel.”  Sagde damen, og tog hendes bagage.

  Køreturen til hotellet varede en halv time. Hun var træt, og glædede sig til at komme op og sove i en rigtig seng.

  ”Wendy?” Sagde en høj mand, med tydelig dansk accent. ”Det er mig.” Sagde hun, og kikkede sig omkring. Det var et stort og flot hotel. Der var elevatorer og trapper over alt. Og midt i det hele, stod et stort springvand, i et hjerteformet bassin.

”Kom med denne vej.” Sagde han, og skubbede hende blidt i ryggen.  ”Hvordan kan det være at du kan snakke dansk?” Spurgte hun, mens de stod i elevatoren. ”Dette hotel er mere dansk end Indonesisk. Og for resten så hedder jeg Johan.” Han smilte til hende, og gik ud ad elevatoren.

  Der var fyldt op med værelser på gangen. ”204, 206, 208, her!” Han gav hende en nøgle, og vendte sig om for at gå. ”Hvis du for brug for andet, er de danske hjælpere i lobbyen på anden sal.” Sagde han, uden at vende sig rundt mod hende.

 

Værelset var meget simpelt. Der var et stort rum, med en dobbeltseng, et bord, en lille fryser. Og så var der et lille rum, hvor badeværelset var.

Hun smed hendes tasker, og åbnede køleskabet. Det var noget sodavand, lidt vand, og noget vin i det. Ad vin! Det skulle hun ikke nyde noget af. I stedet tog hun en cola, og tændte for tv’et. Der var en Indonesisk børnetegnefilm, om nogle kaniner der bankede en ræv, med deres køller. Det var ret barnligt, men alligevel underholdende at se på, når hun nu alligevel ikke fattede en dyt af hvad de sagde.

”I morgen skal jeg finde dig.” mumlede hun. Inden øjenlågene blev tunge, og hun faldt i søvn

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...