The komodo monster

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Igang
Wendy mistede for noget tid siden sin bedsteveninde Elin, og ingen ved hvor hun er blevet af.
Mens Wendy kæmper med smerten om tabet på sin bedsteveninde begynder hun at få farlige mareridt, og til sidst vælger hun at tage ud til øen som Elin elskede så højt.
Men hvad vil der ske med Wendy, når hun selv tager om på den anden side af kloden for at lede efter Elin i en farlig skov? Og vil hun ende finde hende? eller vigtigere! Vil hun vende hjem igen...

1Likes
0Kommentarer
462Visninger
AA

3. I know what to do!

Skoledagen sneglede sig af sted. Først havde hun 2 timers biologi, så 2 timers fysik-kemi, og til sidst 2 timers idræt. Havde det ikke været for hendes nye bedsteveninde Aria, som havde givet hende en albue i siden, hver gang de skulle skifte klasse, var hun aldrig været kommet igennem dagen.

   Mareridtet hang stadig over hende som en tung tåge.  Hun havde skåret i sig selv! Og ikke ligesom den der cuttede i sig selv med vilje. Dette havde været i søvne. Og ikke nok med det, så havde det også været hele vejen ned ad benet, så hun i dag gik og haltede.

 ”Du ligner noget katten har slæbt med!” Grinte Aria, mens de sad på bænken, og kikke på de andre som løb sig selv til døde.

”Jeg Havde mareridt.” Hun lagde forsigtigt hånden på det ømme ben. Hun havde taget cowboy-bukser på, så ingen kunne se at hun havde skåret sig.

”Og? Det har jeg sgu da hele tiden. Men jeg ligner ikke en som har fået besøg af djævlen!”

Hun kunne mærke at Aria kikkede irriteret på hende.

”Det var om Elin.” Hun sukkede. ”Da jeg vågnede havde jeg… Skåret i mig selv.” Det sidste næsten hviskede hun.  Det var hårdt at fortælle til Aria, også selvom hun prøvede at være forstående.

”Alle andre er kommet videre efter Elins forsvinding. Måske var det på tide at du også gjorde det?”

Aria havde aldrig brudt sig om Elin. Og det var også forståeligt nok, når man tænkte på alt det hun var blevet udsat for på grund af hende.

Hun rejste sig op i et hastigt tempo. ”Bare fordi du er glad for at hun er forsvundet, betyder det ikke at jeg er!” Råbte hun i hovedet på Aria, inden hun vendte sig om og gik.

 

Hun smækkede hårdt med døren i gangen, da hun kom indenfor. Gud hvor kunne Aria være en idiot nogle gange!

Hun fór op på sit værelse, og tændte for sin computer.

Priser for feriesteder på Komodo – Indonesien.

Der kom kun nogle få muligheder frem. Men det var nogle dyre og flotte steder.

”Hvis politiet har givet op på at finde dig, så må jeg selv klare det.” Sagde hun, og bestilte en uges ferie. 

Uge 22 til uge 23, skulle hendes forældre alligevel på ferie, så de ville aldrig opdage at hun var væk.

 

Under aftensmaden blev der ikke snakket så meget. Hendes forældre spurgte en gang i mellem, om hun var sikker på at hun godt kunne være alene hjemme. Det var jo allerede om en uge. Men hun blev ved med at sige, at det nok skulle gå.

Hun kunne ikke lade være med at tænke på, at hun selv skulle rejse til Indonesien. Og hvordan hun nogensinde ville kunne forklare hendes forældre, hvor alle de penge (som flybilletten, og ferieopholdet kostede,) blev af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...