Det Forventede

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2014
  • Status: Igang
Taissa er en af de piger, som egentlig ikke viser den største interesse for hvad der sker omkring hende. Hun holder ting for sig selv og lader aldrig nogen komme for tæt på, men bag alt det, er der hemmeligheder, som er ukendte.

Da hun flytter til den lille by Coven, finder hun hurtigt ud af at tingene omkring hende ikke er som de her. Coven, en lille by som er præget af hemmeligheder og mystik, er der, hvor det hele begynder...

23Likes
13Kommentarer
1771Visninger
AA

5. 4

~Kapitel 4~

       Den foregående dag havde være, for at sige det lige ud, et rent helvede. Selvfølgelig var det ikke kommet som en overraskelse da jeg vågnede op og stadig befandt mig på gulvet. Det var bare endnu en ting, der understregede, hvor højt elsket jeg var af min familie.

      Da jeg efter et par minutter var kommet på benene og havde vaklet ned ad trapperne for, at komme udenfor, havde de ikke så meget som værdiget mig et blik eller stillet et spørgsmål ang. min tilstedeværelse. 

       Selv nu, hvor jeg havde direkte kurs mod skolebygningen foran mig, virkede det som om at jeg bare svævede afsted, som var jeg usynlig til dem omkring mig. Ingen så meget som vendte deres opmærksomhed mod mig, selv ikke da jeg skubbede dobbeltdørene op og trådte ned ad gangen.

       Som altid, satte mit hjerte et helt orkester igang, mens jeg gik afsted. Det bankede hårdere og hårdere for hvert et skridt jeg tog, det samme gjorde min puls der bankede afsted, lige indtil jeg stoppede op.

       "Fuck det," mumlede jeg kort til mig selv og vendte straks rundt for at sætte kursen mod udgangen igen. Jeg nåede lige at komme udenfor, da klokken ringede og jeg satte i løb langs den store røde bygning. 

       Efter få meters løben, fandt jeg et passende sted og lod mig selv dumpe ned på den røde mur. Alting blev stille omkring mig, der var ikke én at få øje på nogle steder. Alle de elever der før havde befundet sig udenfor, var nu gemt et eller andet sted inde i bygningen.

      Jeg dykkede hurtigt ned i min frakkelomme og fandt den lille hvide pakke frem, for at hive en cigaret frem. Med hånden mod den anden frakkelomme, fandt jeg ikke andet end tomhed. Lighter... hvor var lighteren?

      Forvildenet famlede jeg efter den ikke tilstedeværende lighter, indtil jeg mærkede røgen blande sig med min smagsløg i munden. Langsomt skævede jeg op for, at se en person sidde direkte foran mig med et sort lighter i hånden, hvor flammen stod op direkte foran cigaretten. 

    "Tak," mumlede jeg kort og fjernede cigaretten fra mine læber for at puste den kvælende røg ud. 

    "Du lignede en der havde brug for hjælp," sagde drengen  og lænede sig op ad muren overfor mig. "Eren Ackerman".

       En bleg hånd blev strukket ud mod mig, hvor jeg hurtigt lukkede men egen hånd om hans . Hans hånd var kold, selvom varmen omkring os næsten var ulidelig. Jeg kunne tydeligt mærke hans knogler og årer under den tynde hud. 

        "Taissa," sagde jeg kort og trak igen hånden til mig for at fjerne den glødende cigarret.

      "Du er ny her, ikke?" Spurgte han og hev selv en cigarret frem fra hans inderlomme. Flammen skød op foran spidsen på den, og orange gløder skød frem, inden røg undslap hans læber. 

      "Jo," sagde jeg kort og så igen ud over den store plads foran mig. Bænke var placeret hist og her omkring, mens græs og træer svajede i den for engang skyld milde vind. Et par enkelte elever havde nu placeret sig ved de mange bænke og sad nu med bøger og papirer foran sig.

      "Tænkte det nok," svarede drengen, Eren, og fulgte mit blik ned mod de mange elever. "Hvor kommer du fra?"

       "L.A." sagde jeg kort og fjernede cigaretten fra mine læber for at puste røgen ud.

      "L.A.," sagde han kort og nikkede med hovedet som havde jeg lige lukket noget ud, der imponerede ham. "Stort... Noget af et skift,"

       "Jeg foretog desværre ikke selv valget," sagde jeg og så studerende på den glødende spids, inden jeg smed cigaretten fra mig. Den trillede let afsted hen over asfalten, da vinden fik grebet om den og slæbte den væk fra vores syn.

      "Ny elev, der allerede er træt af skolen," sagde han pludselig og lavede et skævt smil. "Alle bliver sgu træt af skolen på et eller andet tidspunkt... nogen hurtigere end os andre".

      Jeg lod mig selv glide ned fra muren af og vendte mig hurtigt imod ham.

      "Og nogle af os vælger, at være provokerende... hurtigere end andre," sagde jeg kort og begyndte at gå væk. Det var som om, at hans ord havde trykket en eller anden knap ned inde i baghovedet på mig. Irritationen og hovedpinen havde skudt frem i det sekund han havde lukket ordene ud.

      "Hey," 

     Jeg ignorerede hans stemme og fortsatte med at gå, indtil jeg mærkede den tynde hånd lukke sig sammen om min albue.

     "Det var ikke for, at provokere," sagde han kort og stak hænderne i lommerne. Cigaretten havde for længe forladt hans nu rødlige læber. "I det mindste, lad være med at bruge din tid her på skolen... En lærer kunne se dig."

      Hans ord gav nu god mening. Hvis en lærer tilfældigvis var gået forbi, var vi begge sikkert end oppe på kontoret, hvor vi ville have været sat til at forklarer os overfor viceinspektøren eller rektor for den sags skyld.

      "Hvis du beslutter dig for at lægge din tillid til mig, kan jeg sikkert nok vise dig nogle steder at tilbringe tiden," sagde han inden han gik forbi mig og begyndte at gå ned ad flise gangen, som var det mig der lige havde provokeret ham.

      Bagfra kunne man tydeligt se hans kropsbygning. Eren Ackerman var spinkelt bygget, lille, men høj på samme tid. Den grå t-shirt sad tæt mod hans bryst og fik ham ikke decideret til at virke større. Hans brune hår lå uglet på hans hoved, mens hans mørke øjne konstant virkede til at flakke rundt til hver en bevægelse.

     Hans ord hvirvlede rundt i hovedet på mig et par gange. Inden jeg kort lagde armene over kors og så til mens han forsvandt længere ned ad stien.

     "Hvad er det for et sted?!" Råbte jeg efter ham. 

    Han stoppede hurtigt op og vendte sig halvt tilbage mod mig, inden han med et smil over læberne trak på skuldrene og vinkede mig hen mod sig.

     Jeg satte hurtigt i løb efter ham og stoppede kun op da jeg nåede hans højre side. 

     "Rart at du ville følge med, frk. Taissa," sagde han og begyndte at gå videre.

    Med bankende hjerte fulgte jeg efter...

       

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...