Min mors største fejl =Mig

Denne movella vil handle om Jenny (Jen) som er 16 og hvis mor fik hende som 17 årig. Moren synes derfor at Jen har stjålet hendes ungdom. Jen bliver mishandlet og bare dårligt behandlet i det hele taget der hjemme.
Men hvad sker der når der pluslig dukker er dreng op, som får jenny til at blive helt tryg? vil hun begynde at stole på andre? bliver hun forelsket? får hun nogensinde sit første kys?
Læs med i Min mors største fejl =Mig og få svarene

4Likes
7Kommentarer
494Visninger
AA

11. skrig

Dannys synsvinkel

Jeg holder hende tæt indtil mig, jeg vil beskytte hende mod verden. Jeg er usikker. Jeg vil tage hende med hjem, men er ikke sikker på min mor vil bifalde idéen. Jeg sætter hende på sengen, og ringer til min mor. "Ja det er mig" lyder min mors altid travle stemme, "Ja kan du huske pigen jeg kørte hjem?" spørger jeg og smiler. "Ja hvad er der med hende?" jeg kan hører hvor nysgerring hun er, "Må hun bo hos os i et per dage?" spørger jeg og lyder nervøs. "Jaa?" siger hun tøvende, "hva da?" spørger hun så. "Det er ikke noget, farvel mor!" siger jeg hurtigt for at undgå spørgsmål. Jeg går over til jenny, og rusker let i hendes skulder. Hun vågner langsomt, og kigger sig forvirret rundt. "Kom" siger jeg, oh løfter hende op igen. "Hvad skal vi?" spørger hun mod min skulder, jeg kigger ned på hende. "Du skal bo hjemme ved mig nogle dage" hvisker jeg ned i hendes hår. Hun spjætter, og prøver at komme fri. "ssssh" siger jeg, og det virker beroligende på hende. Det hele virker syrealistisk. Jeg nærmer mig udgangen, og da jeg åbner døren kommer der et kraftigt vindstød. Der går en kulde gysning gennem os begge, jeg sætter i løb over mod bilen. Jeg sætter hende ind først "hvorfor?" spørger jeg da jeg har sat mig ind, hun kigger spørgende på mig. Jeg sukker "hvorfor prøvede du at slå dig selv ihjel?" spørger jeg og kigger hende i øjnene. "Er det derfor jeg er her? Fordi jeg næsten døde?" spørger hun og griner højt, "Jeg skar bare mig selv, og faldt i søvn." Hun er stædig. Jeg vil jo gerne holde mig gode venner med hende, så jeg tier stille. Jeg vil gerne tale med hende, om hendes ar. jeg siger intet, men det er tæt på at ordrene flyver ud af min mund... jeg stopper foran lejlighedskomplekset, "øøh så er vi her" siger jeg og åbner min dør. Jeg går om på hendes side, åbner døren og skal til at løfte hende ud. Pluslig skriger hun bare!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...