Min mors største fejl =Mig

Denne movella vil handle om Jenny (Jen) som er 16 og hvis mor fik hende som 17 årig. Moren synes derfor at Jen har stjålet hendes ungdom. Jen bliver mishandlet og bare dårligt behandlet i det hele taget der hjemme.
Men hvad sker der når der pluslig dukker er dreng op, som får jenny til at blive helt tryg? vil hun begynde at stole på andre? bliver hun forelsket? får hun nogensinde sit første kys?
Læs med i Min mors største fejl =Mig og få svarene

4Likes
7Kommentarer
458Visninger
AA

4. jeg vil ikke gøre dig noget

Jeg lukker øjnene og venter på slaget, men det kommer aldrig. Jeg åbner dem langsomt, han har sænket hånden igen. "Jeg slår dig ikke" siger han og rækker igen armen frem, jeg stoler på ham. Han lægger hånden mod mig kind, "jeg ville aldrig kunne slå på så smuk en pige" hvisker han og trækker hånden til sig. Jeg har ikke rykket mig en cm, jeg stirre. Han slog mig ikke, hvorfor slog han mig ikke? Hvorfor er han så sød mod mig? spørgsmålene skriger nærmest efter at komme ud. "Hvorfor er du så sød ved mig?" flyver det ud af munden på mig, "jeg har set hvordan de andre behandler dig" siger han bare. Oh god han er bare en af dem der har ondt af mig, han vil finde ud af ting og så sige dem vidre. Jeg rejser mig hurtigt, jeg har stadig flere timer tilbage. Men jeg er ligeglad, det er på tide jeg pjækker! Jeg løber hen til mit skab, tager alle mine ting i lynets hast. jeg er ude af døren på under 10 min. Jeg løber så hurtigt jeg kan, heller tæsk end at være i skole længere. Jeg kan hører skridt bag mig, jeg sætter farten op. "Vent!!" råber hans stemme bag mig. Jake. Jeg prøver at sætte farten ydderligere op, men knækker sammen på fortovet. Jeg dækker mit ansigt med hænderne, Jake kommer her hen. Han sætter sig ved siden af mig, og trækker mig indtil ham. "Ssssh hvad skete der? Hvorfor løb du?" hvisker han ned i mit hår. Jeg ryster voldsomt på hovedet, han kigger ned på mig. "Jeg må heller komme tilbage på skolen" siger han, og giver slip på mig. "Jahh det må du vel" siger jeg trist, "går du ikke med?" spørger du og rækker mig din hånd. Jeg nikker men ser bare på din hånd, indtil du lader den falde ned langs din side. Jeg går ved siden af dig hen til skolen, men med en lille meter mellem os. Jeg er stadig bange for dig, bange for at du pluslig slår. Jeg ser på dig, pluslig kigger du på mig. Jeg kigger væk. "Jeg ville aldrig gøre dig noget" hvisker du, og forsvinder ind i et lokale. Tilbage står jeg, fuldstændig forvirret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...