Min mors største fejl =Mig

Denne movella vil handle om Jenny (Jen) som er 16 og hvis mor fik hende som 17 årig. Moren synes derfor at Jen har stjålet hendes ungdom. Jen bliver mishandlet og bare dårligt behandlet i det hele taget der hjemme.
Men hvad sker der når der pluslig dukker er dreng op, som får jenny til at blive helt tryg? vil hun begynde at stole på andre? bliver hun forelsket? får hun nogensinde sit første kys?
Læs med i Min mors største fejl =Mig og få svarene

4Likes
7Kommentarer
462Visninger
AA

6. hospitalet

Da vi ankommer til hospitalet, er der med det samme læger over det hele. Selvfølgelig er dr læger, vi er jo på et hospital. Men da vi kommer ind, og jeg har store vejrtræknings problemmer. Lægerne ligger mig på en seng, og giver mig en iltmaske. Jeg begynder at blive træt, jeg lukker langsomt øjnene og mørket lukker sig om mig. Jeg er ikke bange for mørket, det virker trygt på en eller anden sær måde. Jeg åbner langsomt mine øjne, lyset er skarpt og det blænder mig. Der er en skikkelse midt i lyset, er det mon min far? Er jeg død? Mine øjne vænner sig til lyset, det er Danny. Hvad laver han her? Han vender sig væk fra vinduet, og ser at jeg på ham. "Du r vågnet" siger han blidt, og kommer hen til mig. Han sætter sig på sengekanten, det får mig til med det samme at prøve at flytte mig. En smerte skyder gennem min krop, jeg fryser til is nærmest. "Slap af. Jeg gør dig jo ikke noget" siger han, og får ig ned og ligge. Han lader sine fingre løbe gennem mit korte hår. Der går en gysen i gennem mig, jeg ved ikke hvorfor men han får mig til at føle mig så tryg. Døren går op, og der kommer en kvindelig læge ind. "Daniel du skulle sige når hun vågnede" siger damen og smiller til Danny. Så Danny hedder Daniel, intreresandt. "Hej jeg er Daniels mor sophia" siger lægen og rækker hånden frem "Jeg skal lige tjekke dig, og så vil Daniel kører dig hjem" forklare hun og lader hånden falde, da hun indser at jeg ikke tager den. Jeg nikker bare til det hun siger, "du har brækket to ribben, og forstuvet din højre hånd" fortæller hun og peger på mine ribben. Da hun forlader stuen, rejser Danny sig også "dit tøj ligger på stolen, jeg venter ude på gangen" siger han og går. Jeg sætter mig langsomt op, og mærker hurtigt smerten. Jeg arbejder mig langsomt hen til stolen, og får endnu langsommere mit tøj på. Jeg går ud på gangen, mens jeg skære forskellige grimasser. Da Danny ser mig skære grimasser, skynder han mig hen til mig. "Vil du bæres ud til min bil" hvisker han, men han venter ikke på mit svar. Han bærer mig hele vejen ud til hans bil, som når man bærer en brud.

tusind takk til jer der læser med. pliiiz jer der har sat på favorit vil i pliiiz kommenter med jeres mening...???

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...