Min mors største fejl =Mig

Denne movella vil handle om Jenny (Jen) som er 16 og hvis mor fik hende som 17 årig. Moren synes derfor at Jen har stjålet hendes ungdom. Jen bliver mishandlet og bare dårligt behandlet i det hele taget der hjemme.
Men hvad sker der når der pluslig dukker er dreng op, som får jenny til at blive helt tryg? vil hun begynde at stole på andre? bliver hun forelsket? får hun nogensinde sit første kys?
Læs med i Min mors største fejl =Mig og få svarene

4Likes
7Kommentarer
460Visninger
AA

3. Danny

Jeg åbner langsomt dørene til skolen, idet jeg træder ind flyver ordene mod mig: Luder, fuck en so og mange flere. Jeg skynder mig hen til mit skab, ordne fortsætter i et godt stykke tid. Jeg ved de snakker om min mor, min mor den løse tråd. Jeg er bare bange, bange for et fodboldholdet kommer efter mig igen. Jeg vil ikke have flere tæsk end nødvendigt. Jeg er i ført er langærmet sort trøje, sorte bukser og et bar udslidte sneakers. Om mine håndled sidder der flere armbånd, så min trøje ikke kan glide op om mine ar. Da jeg træder ind i klassen stopper alt snak, men det bliver hurtigt erstatet af hvisken. "Jeg så hendes mor med tre forskellige mænd, bare i går" Hvisker en blondine højrøstet. Jeg har intet mod blondiner, for jeg er selv blondt! Og stolt af det. Jeg er tæt på gråd, men jeg holder det tilbage. Jeg skal klare skolen, klare jeg skolen får jeg mindre tæsk. Hvilket er en god ting. Læren kommer ind, "åben jeres bøger på side 560" råber hun højt. Idet jeg bukker mig for at finde min bog, bukker en dreng sig ind mod mig. "Du skal ikke tage dig af dem" hvisker han og retter sig op. Jeg kigger på ham det er tydeligt at han går under kategorien: Freak. Hans hår er sort med blå striber, han har to ringe i under læben og en i øjnbrynet. Han sender mig et smil, jeg vender blikket mod bogen. Jeg følger med så godt jeg kan, det er matematik. Klokken ringer, alle løber ud. Altså alle udover mig, jeg bliver i klassen. Jeg vil ikke ned i kantinen. "Vil du med ned og have frokost?" spørger en blid stemme, jeg kigger op og ser drengen med ringene. "Jeg... Jeg bliver bare... her" får jeg fremstammet. "Okay" siger drengen og sætter sig på bordet ved siden af mig. "Jeg hedder forresten Danny" siger han og rækker hånden frem. Jeg rækker langsomt min hånd frem, i frygt for at han vil slå mig. "Je-jeg er Jen-jenny" stammer jeg stadig bange for at få slag. Danny ser underligt på mig, "Er du bange for mig?" spørger han nærmest nervøs? Jeg nikker, han rækker hånden frem mod mig....

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...