Your My Only One {1D}

Marie på 16 år har det ret svært med sin mor og det blev ikke bedre da hendes far døde da hun var 13 år gammel. Hendes mor vidste ikke hvad hun skulle gøre af sig selv da hendes mand døde så hun gemte sig væk og gik i seng med alle mulige mænd til tilfældige fester. Og det gjorde bare at Marie hadede hende mere end hun gjorde i forvejen
Hun har dog nogle ret gode venner som hun holder rigtig meget af!
Hendes bedste venner hedder Niall og Miles.
Der er noget imellem Niall og Marie men da Niall skal til Irland og sender Harry hen for at se til hende sker der noget helt andet...

Denne Movella er inspireret af nogle andre Movella'er som jeg har læst ;-)

6Likes
1Kommentarer
255Visninger
AA

4. Kapitel 4

 

 

Niall var taget af sted til Irland - over til hans familie. Jeg var blevet syg altså sådan rigtig syg med ondt i maven, hovedpine, ondt i halsen, snottet af helved til og værst af alt så ligner jeg et lig... Niall havde fået Harry til at passe mig, så lige nu lagde jeg på sofaen imens Harry lavede noget varm kakao til mig. 

"Værsgo søde har du det bedre?" spurgte han om da han kom ind. Jeg satte mig en smule op, og tog så i mod min dejlige kakao imens jeg rystede langsomt på mit stakkels lille hoved. Han grinte en smule men stoppede da jeg sendte ham et blik der virkelig kunne dræbe! Harry er min bedsteven når Miles ikke har tid til mig, og sådan som situationen er nu er Harry den eneste som er her for mig - for jeg vil ikke forstyrre Niall.

"tak fordi du gider Harry!" jeg kiggede op på ham med et træt blik. Jeg så ham lige ryste på hovedet før jeg lukkede øjnene, og lagde mig ned på sofaen igen. "selvfølgelig vil jeg det!" jeg kunne høre oprigtigheden i hans stemme, som fik mig til at smile men det gik hurtigt væk da jeg lige så stille faldt i søvn.

Harry's synsvinkel:

Jeg kunne sidde her og kigge på hende trække vejret tungt imens hun sov hele dagen. Jeg måtte sætte mig lidt længere væk for at få trængen til at kysse hende væk. Måske er det forkert og det ved jeg jo godt, men jeg har altid haft et eller andet for Marie. Hun er bare en af de få piger som ikke syntes hun er for tyk eller sådan noget, og det skal man lede langt tid efter..

Altså jeg mener jo ikke at det kun er det jeg går efter ved en pige for det er det jo ikke! Jeg kan bare godt lide Maries personlighed, og hendes udsende er ihvertfald ikke et minus. og hvis jeg skal være helt ærlig så var det jo mig der mødte Marie først så sådan set var det mig der havde førsteret? hvis man kan sige det på den måde... men jeg tror allerede at hun havde bestemt sig for at hun ville have Niall... og det bebrejder jeg hende ikke for, men selvfølgelig ville jeg jo gerne have at hun valgte mig i stedet..

***

Marie's synsvinkel:

Mit hoved gør ondt, min mave gør ondt... alt gør bare så pisse ondt.

Jeg vågnede ikke rigtigt af noget, men bare ved at jeg havde ondt tror jeg. Harry sad der hvor han gjorde da jeg faldt i søvn, og kiggede ret intenst på mig som om jeg havde et eller andet i ansigtet eller at jeg så virkelig sjov ud... nej okay måske ikke lige på den måde men det var ret akavet ihvertfald.

"Øhhmn Harry... lad venligst være med at glo sådan på mig?" Han grinte lidt akavet men smilede så bare til mig og lagde så hans hoved på min mave hvilket jeg ikke var særlig tryk ved så jeg rejste mig hurtigt op og gik ud i køkkenet for at tage noget morgenmad.

Jeg kunne tydeligt høre Harry sukke og komme nærmere. Selvom jeg stod med ryggen til ham kunne jeg fornemme at han kiggede på mig. Jeg vendte mig hurtigt om da jeg følte mig virkelig ubehaglig til stede og som jeg havde frygtet stod Harry næsten helt op ad mig. Jeg kunne se at han ville til at siger noget men trak det så i sig igen

"Harry hvorfo.." han lagde en finger på mine læber og tyssede på mig "ikke alle de spørgsmål lige nu prinsesse" Prinsesse det var altid det Niall kaldte mig... og pludselig uden jeg vidste det sad jeg nede på gulvet og tud brølede. Harry var hurtigt nede ved siden af mig og spørge hvad der var galt. Men han har altså bare været alt for klæbende på det sidste!

"Gider du godt bare at lade mig være?!?!" prøvede jeg at få frem hvilket jeg vil sige at jeg klarede OK fint - for jeg tudede virkelig helt vildt... Jeg kunne se at han skulle til at sige noget mere men trak det så i sig igen og gik. 

***

Jeg gik ned ad trappen og hørte Harry snakke med en eller anden i telefonen og jeg ved godt at man ikke må lytte på andres samtaler men da Harry nævnte mit navn satte jeg mig automatisk ned på trappen og lyttede godt efter. 

" ... i Marie og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre og jeg tror på en eller anden måde at hun har fundet ud af det"  jeg kunne høre at Harry virkelig var ked af et eller andet og jeg var jo hans bedsteveninde så jeg skulle jo gøre noget? ikke? men det gjorde altså...

"Harry?..." jeg kiggede op på ham og så ham vende sig hurtigt samt et kraftigt gisp. Han kiggede forskrækket på mig og sagde hurtigt til personen i telefonen at han ville ringe tilbage. 

"Marie... jeg så dig ikke komme ind" han kiggede mig intens i øjnene - altså på den måde som kun Harry kan og også den måde som jeg overhovedet ikke bryder mig om at han kigger på mig på! 

"...H-hvad -e-er d-d-der ga-a-lt Harry?" fik jeg frem men han kiggede bare på mig og rystede så på hovedet.  Han skulle lige til at sige noget men fortrød så igen og gik gadlæns ud af lokalet.

"det må du også selv om hvis du vil gå og være ked af det og så ikke engang fortælle det til din bedsteveninde! Helt ærligt Harry!!!" halv råbte jeg og blev ved med at kigge på dig til der var gået et par minutter og rystede så på hovedet for derefter at vende mig om og gå ud af lokalet

"vent..." jeg smilede og vendte mig så om for at se på en forvivlet-og-ked-af-det-Harry. Han kiggede ned på gulvet og tog en dyb indånding  inden han sagde det jeg ikke ville høre...

"Marie... jeg er vild med dig.." han kiggede forsigtigt på mig med en smule håb i øjnene og det gik op for mig at han faktisk mente det. Jeg føler jo ikke det samme for ham som han gør for mig...

"Harry je-.." Niall ringede lige i samme øjeblik hvilket faktisk var ret dejligt fordi jeg virkelig savnede ham og han redte mig for at knuse Harrys hjerte...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...