En ny verden

Den elleve-årige Tanya bor i England sammen med sin tante Merle, men synes, at der er alt for kedeligt. Hun vil gerne ud og opleve en ukendt verden, hvor man ikke kan regne ud, hvad der vil ske den næste dag. En dag sidder hun og kigger i en mystisk bog, som hun finder på stuebordet, og får en sindsyg idé.
Hun vil i helvede.

Historien er skrevet til "Pigen med parasollen"-konkurrencen. Der vil være engelsk ind imellem, men det meste står på dansk!^^

1Likes
0Kommentarer
380Visninger
AA

4. Mord

Tanya lader en finger glide hen over knivens blad. Den er skarp. Det er en hun har hentet ude i køkkenet. Heldigvis var onkel Charles madentusiast, selvom han nu egentlig var elendig til at lave mad. Men han samlede stadig på en masse skarpe knive, som han aldrig fik brugt – og derfor heller ikke slidt. Tanya har taget den største kniv, hun kunne finde. Det er et godt våben. Et mordvåben. Hendes øjne gløder over det der skal til at ske. Hun har planlagt det hele. Hun har pakket de ting, hun skal have med sig i helvede. Som den blå skjorte. Der er stadig lidt blod på den, og Tanya får dårlig samvittighed, hver gang hun får øje på det. Det er ikke til at få af, men hun har gjort alt hvad hun kan. Mere kan der jo ikke så let gøres. Så må det være sådan. Den ligger sammen med en bamse, som hun fik af sin mor da hun var lille – lige før mor og far tog ud på en af deres sædvanlige udflugter, som Tanya ikke kunne komme med på. Når de så kom tilbage, ville Tanya ligge i sengen med sin bamse. Mor og far ville smide sig på sofaen, dækket af blod og andet snavs. Så kunne de ligge der indtil næste morgen, og Tanya ville ligge og holde øje med dem hele natten. Tanya havde en meget ensom barndom, fordi hendes forældre aldrig var der. Derfor var det godt at hun havde sin bamse til at holde hende med selvskab. Tanya lægger kniven på håndvasken og trasker ind i værelset. Hun tager den efterhånden slidte bamse op og knuger den ind til sig. En tåre triller ned af hendes kind, men Bamse tørrer den væk og smiler venligt til hende, som han altid gør.

”Du skal ikke være bange, Tanya” siger han med sin blide stemme.

”Alt bliver meget bedre når du kommer i helvede!”

Tanya kigger på ham og tvinger et smil frem.

”Ja” sukker hun og blinker et par tårer væk.

”Ja, det gør det. For så kan jeg være sammen med mor og far igen!”

Bamse ser på hende med et lidt mistænksomt blik. Han ser ud som om, at han skal til at sige et eller andet helt vildt vigtigt.

”Du, Tanya” begynder han, og slår over i en hvisken.

”Jeg skal fortælle dig noget!” hvisker han helt ind i hendes øre.

”Hvad er det?” spørger Tanya og løfter Bamse endnu længere op mod øret.

”En hemmelighed” siger Bamse og fniser barnligt.

Tanya spærrer øjnene op. Hende og Bamse har altid delt deres hemmeligheder.

”Fortæl!” siger Tanya ivrigt og mindes de gode gamle dage, hvor der kun var hende og Bamse i hele verden.

”Dine forældre elsker dig ikke” begynder han, og det giver et sæt i Tanya, men han fortsætter alligevel.

”Det har de aldrig gjort. Det er derfor, de altid forlod dig i så lang tid ad gangen, da du var lille”

Tanya bliver helt stiv i kroppen og kan næsten ikke holde sig oprejst, men Bamse fortsætter.

”Du var bare et lille vedhæng, som de kunne besøge når de kedede sig. Og ved du hvad? Du elsker heller ikke dem. Det er slet ikke dem, som du længes efter i helvede. Du vil aldrig se de fjolser af et par forældre igen, nogensinde. Husker du?” Bamse smiler barnligt og ser op på Tanya, som stadig er helt stiv. Hun mister fornemmelsen i hænderne, og taber stakkels slidte Bamse.

”Av!” lyder det nede fra gulvet, men Tanya tager sig ikke af det. Hun står i sin helt egen verden. Bamse har jo ret. Hun elsker ikke sine forældre. Hun har aldrig elsket sine forældre. Hun vil stadig i helvede, men ikke på grund af dem. Nu er det kun på grund af fascinationen. Hun drømmer sig væk til en verden fuld af flammer og mørke skikkelser. En rødmen glider over hendes kinder. Det er det, hun vil have. Det er meget mere spændende end regnfulde England. Det er det, hun vil have. Lige præcis det. Intet andet. Et smil breder sig over hendes læber, og hun flyver tilbage til det mørke værelse igen. En tåre løber over hendes varme kind. Men det er en glædeståre. Hun har endelig indset sandheden. Bamse havde ret. Hun vil i helvede. Med en blussende glød i øjet samler hun bamse op fra gulvet og lægger ham oven på skjorten. Hun tager ham med i helvede, men skjorten kan få lov til at blive.

Tanya gennemgår kort sin plan inde i hovedet. Hun har pakket det, hun skal have med. kniven ligger på badeværelset. Efter hændelsen ringer hun til politiet og angiver sig selv. Så kommer de og tager hende, og så bliver hun henrettet og ryger direkte i helvedes åbne arme. Hun ser sig selv stå på dørtærsklen til dødsriget, med sin lille taske over skulderen (selvfølgelig med Bamses hoved stikkende op, så han kan få luft!), med glædestårer i øjnene, og selveste satan selv rækker hende hånden. Hun tager den, og sammen træder de ind i de blussende flammer mod en ny og ukendt verden. Ivrigheden springer rundt inde i hende, hun vil i helvede, hun vil i helvede nu, det er så spændende alt sammen! Hun går målsat hen mod badeværelset og griber kniven. Hun er vist kommet til at gribe for langt inde på skaftet, blodet flyder fra hendes hånd, men hun er ligeglad, hun kan ikke mærke det, rusen er for stor til at hun kan mærke noget som helst andet end længsel efter en ny verden. Efter helvede. Hun sætter den ene fod foran den anden, og før hun ved af det, fører hendes ben hende hen mod kontoret. Der er lys derinde, tante Merle er stadig oppe. Lige efter planen. Hun traver hen ad den mørke gang, og lægger ikke mærke til noget som helst omkring hende. Fokuser på målet. Altid fokuser på målet. Med et lille grin stopper hun op foran den kæmpemæssige dør og banker på, mens hun hurtigt gemmer den drabelige kniv bag ryggen.

Come in” lyder det søvnigt inde bag døren, og Tanya trækker ned i håndtaget, næsten en smule for ivrigt.

”Aunt Merle” siger hun og ser slukøret ned i gulvet.

”I-I just want to say that I'm sorry” stammer hun og ser op på tante Merle, som som sædvanlig står med ryggen til og roder i sine bøger, med tårer i øjnene.

Tante Merle vender sig om mod hende og noget lignende et smil breder sig over det grå ansigt. Hun slipper den bog, hun har fat i, så den falder til jorden. Hun styrter hen mod Tanya med åbne arme. Før Tanya kan nå at gøre noget, er hun fanget i grebet.

”You're so sweet, my dear” siger tante Merle med en grådkvalt hæs stemme.

Tanya forsøger at vride sig ud af det tætte greb, men forgæves.

”Please don't struggle, child” tigger tante Merle og griber endnu hårdere fat om hende, så hun næsten ikke kan få vejret.

”You know I love you, I always will” fortsætter tante Merle, og forsøger vist at lyde sentimental, men uden det store held.

”And do you know why I love you, my dear?” spørger hun med sin hæse stemme, og Tanya får med lidt besvær kæmpet sig til at ryste på hovedet.

”I love you” begynder tante Merle og slipper grebet lidt for at kunne komme til at se Tanya i øjnene. Hendes øjne er helt våde af tårer, og det ligner næsten, at hun rent faktisk mener det.

”I love you.. because your parents did.”

Tanya stivner midt i en bevægelse og kan ikke rykke en muskel.

”Even though you're kind of a struggle” begynder tante Merle og stryger noget hår væk fra Tanyas pande. Tanyas knæ er begyndt at ryste, og en nervøs trækning viser sig i hendes vibrerende øjenlåg.

”Even though, you ask a lot of tuff questions, your parents loved you anyway. And that's why I will always love you, even though you might only be trouble sometimes. But I will keep loving you anyway. Because they did.”

Tanyas er lige ved at falde fra hinanden, men tante Merle lader ikke til at lægge mærke til det overhovedet.

”And I know, that you love them to.” siger tante Merle og giver slip på Tanya, som om at hun kan stå selv.

Det var dråben. Tanya falder sammen på jorden, og tante Merle indser sin fejl i at give slip. Hun skynder sig ned på hug ved siden af Tanya.

”Tanya? Tanya, my dear? Are you all right? Tanya, talk to me!” piber hun ud gennem sine små smalle læber.

Tanya kan ikke røre en muskel. Hun ligger bare der. Vredestårer er begyndt at pible ned ad hendes kinder, og hun udstøder nogle gange et par små klynk.

Tante Merle lægger en rolig hånd på hendes skulder og forsøger at tale i et medlidenhedspræget tonefald.

”Your parents loved you true by heart, Tanya. Just as you love them.”

Just as I loved them. Tante Merle forstår ikke noget som helst. Tanya har aldrig følt noget for sine skideforældre. De elsker hende ikke, og hun elsker heller ikke dem. Hun kæmper sig op for at fuldføre missionen. Hun må gøre det for at komme til den nye verden. Hun smiler for sig selv, og tante Merle ser forvirret på hende og forstår ikke, hvad der sker, før Tanya i en hurtig bevægelse hiver den blodige kniv frem. Hun ser på hende med et vildt blik.

”W-where do you have t-t-that from?” er alt tante Merle kan få stammet frem. Tanya kæmper sig op på knæene og kravler tættere på tante Merle, som hjælpeløst kæmper sig bagud.

”There is one thing you should know” siger Tanya i et skummelt tonefald og nyder tante Merles panikslagne forsøg på at komme væk.

”My parents never loved me” begynder Tanya og lægger kniven på struben. Den skrækslagne tante Merle er fastklemt mellem kniven og bordet bag hende. Hun er fanget.

”And I defenitely don't love them!” siger Tanya og stikker til, lige som tante Merle skal til at råbe op. Skriget bliver kvalt af knivens blad, og en tyk bølge af blod løber fra tante Merle, som bare sidder op ad bordet med sit tomme blik rettet mod Tanya. Kroppen falder sammen og lander på gulvtæppet.

Stolt over sin gerning, griber Tanya den telefon, som hun har i hånden. Politiet er allerede i røret. Tante Merle har gjort det endnu nemmere for Tanya end hun havde regnet med, at det ville blive. Hun tager ivrigt telefonen op til øret og rømmer sig et øjeblik før hun går i gang med den store afslutning.

”I have commited a murder” siger hun stolt med et flammende blik.

”W-where?” siger den unge politibetjent desperat, og Tanya kan ikke lade være med at smile.

”Mr. and Mrs. Wetback Andersen's house in chesterfield” siger Tanya roligt, men kan alligevel ikke helt lade være med at grine over det, som hun lige har gjort. Hun kan høre, at politibetjenten allerede er løbet fra røret, og lægger på med et smil på læben. Alt går efter planen.

Tanya løber ind efter sine ting. Hun tager den slidte taske fra sengen og lægger forsigtigt Bamse ned i den med hovedet ud af åbningen. Politistationen er tæt på, så de må være her snart. Hun går målsat hen mod hoveddøren og stiller sig i åbningen. Ganske rigtigt er 3 politibiler netop på vej ind i indkørslen. Blodet på hendes tøj må kunne afsløre, at det var hende der gjorde det. Nu sker det snart. Hun kan komme i helvede. Hun kan komme til den nye verden. Endelig. Hun lukker øjnene og står afventende med åbne arme. Men der sker ikke noget. Hun åbner forsigtigt det ene øje. Der er politibetjente overalt omkring hende. Men de løber lige forbi hende og ind i huset. En venligsindet kvinde med lyst hår går op og tager Tanyas hånd.

”Are you all right, my dear?” spørger hun og stryger Tanyas kind.

”You should probably come with me” siger hun roligt og begynder at lede Tanya med over mod en af politibilerne uden at vente på svar.

”What are they doing?” spørger Tanya og ser op på kvinden.

Kvinden ser ned på hende med medlidenhed.

”They're trying to find the one that killed your aunt” siger hun i et beroligende tonefald og giver Tanyas hånd et lille klem.

Tanya forstår det ikke. Kan de da ikke se, at det var hende, som gjorde det?

”B-but it was me who did it” siger Tanya og stopper op. Kvinden vender sig om og ser på hende på den måde, som voksne altid ser på børn, når der skal snakkes om noget alvorligt.

”Shure it was, dear. Don't worry, you don't have to cover up on anyone, we'll protect you!” siger hun blidt og trækker Tanya med videre. Men Tanya stritter imod.

”It was me! It really was” insisterer hun, og kvindens blik begynder at blive uroligt.

”Then prove it!” siger hun med et lille smil på læben. Hun prøver vist på at være pædagogisk, men det går ikke så godt.

”Who was the one to pick up the phone?” spørger Tanya og ser alvorligt på det smilende ansigt.

”That was that young fellow over there” siger kvinden og peger på en ung blond betjent som står et stykke væk.

Før kvinden kan nå at reagere, river Tanya sig løs af hendes greb og går hen mod ham. Han vender sig om i det sekund hun kommer og ser også ned på hende med medlidenhed.

”Hello, little girl” siger han og smiler venligt.

Tanya smiler igen og lægger hovedet lidt på skrå, parat til at gentage sin replik fra tidligere.

”I have commited a murder” siger hun på den samme dystre måde som hun havde sagt det tidligere.

Mandens blik bliver panisk, og han vakler bagud mens han peger desperat på hende og mumler noget om, at det var hende der havde ringet. Selvtilfreds hanker Tanya op i den slidte taske og smiler.

Politimændene rundt omkring begynder at råbe op.

”What?”

”Was she the one, that called?”

”Could she have killed her own aunt?”

”Is that little girl the killer?”

”Well they couldn't find anybody else in the house, it must be her!”

”Can't the aunt have killed herself?”

”No, the knife was to far away”

”It must be the little girl!”

”She's the killer!”

Kvinden afbryder deres rablen og tysser på dem alle sammen, mens hun går om bag ved Tanya og lægger hænderne på hendes skuldre.

”Just because she might be the one who called, doesn't mean she's a bloody murdere. She's just a little girl, for christ sake!” udbryder hun og trækker Tanya med sig væk fra den forvirrede flok betjente og hen mod bilen. Hun sætter sig omme bagi sammen med Tanya, som har taget tasken om på skødet.

Tanyas øjne brænder stadig. Hun ser ned på Bamse, som smiler til hende.

”Vi gjorde det, Bamse” siger hun i et triumferende tonefald og trækker Bamse ind til sig.

”Ja, vi gjorde!” siger Bamse og griner.

”Vi er klar!” fortsætter han og hæver opløftet det ene øjenbryn.

”Klar til at komme i helvede. Til den nye verden!” afslutter Tanya og giver Bamse et kys på snuden.

 

Kvinden sender hende et uroligt blik, før døren bliver åbnet og de stiger ud i mørket.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...