En ny verden

Den elleve-årige Tanya bor i England sammen med sin tante Merle, men synes, at der er alt for kedeligt. Hun vil gerne ud og opleve en ukendt verden, hvor man ikke kan regne ud, hvad der vil ske den næste dag. En dag sidder hun og kigger i en mystisk bog, som hun finder på stuebordet, og får en sindsyg idé.
Hun vil i helvede.

Historien er skrevet til "Pigen med parasollen"-konkurrencen. Der vil være engelsk ind imellem, men det meste står på dansk!^^

1Likes
0Kommentarer
381Visninger
AA

3. Blod på tanden

En tåre løber ned ad den brandhede kind. Tanya savner sine forældre. Det er derfor hun må i helvede. Tanyas forældre endte i helvede, da de blev henrettet efter at have slået en masse mennesker ihjel i Amerika. Det var vist nok noget terror af en art, eller noget i den retning. Tanya var ikke selv med, de havde sat hende af ved tante Merle på vejen. Hun vil meget gerne være sammen med sine forældre igen. Altså må Tanya også slå ihjel, så hun kan komme i helvede og genforenes med dem. Hun smiler hemmeligt for sig selv, og en gnist gløder i hendes øjne. En hemmelig gnist, som tændt op af hendes flamberende hjerte, da ideen faldt hende ind. Hun ved præcist, hvad hun skal gøre. Hun skal finde en og slå ihjel, så hun selv kan blive henrettet og blive sendt videre til det fascinerende dødsrige. Men... er det egentlig lige meget, hvem hun slår ihjel? Hun må jo ikke spørge tante Merle om mere. Det har hun heller ikke lyst til. Men hvem kan hun ellers spørge? Hun ser sig om i klasselokalet. Alle de andre sidder med næserne klinet mod deres bøger. Det er vidst meningen, at de skal læse. Tanya kigger hurtigt efter, hvilken side det er på, og slår op. Men hun læser ikke. Hun lader bare som om. Så god er hun heller ikke til engelsk endnu. Lærerinden siger noget, og Tanya lytter halvt med, mens hun overvejer, hvem hun kan udspørge. Hun ser op et kort øjeblik og kommer i tanke om, at det er religion de har. Religionslæreren må da kunne hjælpe! Hun rækker hånden op, og lærerinden ser afventende på hende. Tanya rømmer sig en enkelt gang.

”Miss Fatcher, I have a question!” siger hun og ser nysgerrigt op.

Lærerinden smiler til hende og lægger hovedet lidt på skrå.

”What's it about?” spørger hun med en blid, venlig stemme, som Tanya godt kan lide. Miss Fatcher er en af Tanyas yndlingslærere.

”It's about hell” siger Tanya i en alt for rolig stemme, i forhold til reaktionerne fra Miss Fatcher og de andre børn.

”Well...” begynder Miss Fatcher og klør sig i nakken.

”That's a pretty tuff topic! But what is it, that you want to know?” fortsætter hun og prøver at virke rolig.

”If you kill a person to get to hell, does it matter what person it is?” spørger Tanya og fanger Miss Fatchers blik, som er stivnet ind i hendes.

Miss Fatcher står i lang tid bare og ser på Tanya som om hun er sindssyg. Hun får dog til sidst taget sig sammen, og rømmer sig et kort øjeblik.

At first, you're not supposed to kill any people at all. Never mind if they're good or bad. Second, I don't think anybody want to go to hell. Hell is a terrible place!” stammer hun, og sveden pibler ned fra hendes skinnende pande.

”But, hypothetically speaking, would you have a bigger chance of getting in hell if you kill a nice person, than if you kill a bad person?” spørger Tanya igen og lægger nysgerrigt hovedet på skrå.

Miss Fatcher ser på hende med udspilede øjne. Hun er vidst ved at fatte, at Tanya ikke bare laver sjov.

”Who told you about hell, Tanya?” spørger hun og kniber øjnene en smule sammen, som for bedre at kunne se.

”My aunt did” svarer Tanya i et let tonefald. ”Anything wrong about that?”

Miss Fatcher tager sig til hovedet og mumler et eller andet med for Christ sake.

“Well” begynder hun og sender Tanya et lettere skræmt blik, før hun vender sig mod tavlen for at tænke. ”Hypothetically speaking, you're still not supposed to kill anybody at all, so I guess that you end up in hell, no matter if it's a bad or a good person that you killed. Nobody deserves to die, so, in my opinion, every killer should burn up in hell.” sukker hun og vender sig om igen.

”Is that answer satisfying enough?” spørger Miss Fatcher lettere irriteret og ser ned på Tanya.

”Yes, thanks, that was most satisfying!” siger Tanya glad og smiler op til den forvirrede Miss Fatcher.

”Are you planning on going down to your mom and dad?” lyder det spydigt fra en af eleverne bag Tanya, men grinet bliver hurtigt slukket, da Tanya helt roligt vender sig om mod ham.

”Yes, actually I am!” siger hun og smiler. ”Would you like to come with me?”

Drengen ser skræmt på hende og rykker sig så langt væk som muligt, og alle de andre i klassen griner hånligt af ham. Tanya ser lidt forvirret på ham, men vender sig til sidst om mod sin egen plads. Miss Fatchers blik er ikke længere klinet mod hende, men er i stedet rettet mod drengen bag hende.

”What Tanya's parents did was a terrible thing. But that doesn't mean, that Tanya is going to become like that!” siger hun bestemt og ser ud over hele klassen. Hendes blik ender uroligt på Tanya, og hun stryger hende kort over håret før hun igen vender sig op mod tavlen.

”Class dismissed” siger hun stille, og alle rejser sig.

Dagen snegler sig fremad, men endelig er Tanya klokken halv tre fri af skolens lænker for i dag.

Hun slentrer hen ad fortovet, da hun mærker et eller andet hårdt i sit baghoved. Hun vender sig om. Nogle drenge står i en flok bag hende, blandt andet ham med den spydige kommentar. De kaster endnu en sten efter hende, som hun dog nemt undgår, og en af dem råber efter hende, da hun vender sig om for at gå igen.

”Hey, hellgirl!”

Hun vender sig om, og hans blik glimter triumferende over at have fået hendes opmærksomhed.

”How is mom and dad? Are you going down to visit them?” råber han og kaster endnu en sten efter hende, som dog rammer omkring en meter ved siden af, mens de andre drenge skriger af grin.

”I don't know how they are yet. I haven't visited them, but I'm going to!” siger hun i et roligt tonefald og ser på den forreste, som havde kastet stenene.

”You're crazy!” råber en af dem midt inde fra flokken. ”You're a fucking crazy bitch!” råber en af de andre, og de skraldgriner alle sammen i baggrunden.

You can go with me, if you want to?” siger Tanya og går et skridt nærmere.

Latteren forstummer fra den larmende flok drenge og de trænger alle sammen en smule længere bagud.

”All you need to do is kill a person and then die.” fortsætter hun, og skrækken maler sig i drengenes ansigter.

”Don't worry, It's much more exciting in hell than here in England” er det sidste hun når at sige, før drengene vender om på hælene og styrter væk.

”You're the devil!” er der en af dem der råber over skulderen.

”The devil, I say!”

 

Da Tanya kommer hjem, styrer hun direkte hen mod sit værelse. Hun må ind og planlægge. Hun ved hvad hun skal gøre. Hun har det hele oppe i hovedet. Hun skal bare lige...

En hånd griber fat i hendes skulder på vejen. En kold, ranglet og alt for velkendt hånd. Det er fanme løgn hvis Miss Fatcher har ringet til tante Merle. Vender sig langsomt om. Tante Merle står og ser på hende med milde øjne. Hun ser ligefrem glad ud. Måske har Miss Fatcher ikke ringet alligevel? Tante Merle trækker Tanya ind til sig og giver hende et tæt kram som hun umuligt kan undslippe.

I'm so sorry for yestoday, dear!” sukker hun blidt og stryger Tanya over pandehåret.

”It's okay...” mumler Tanya, mens hun forsigtigt prøver at vride sig ud af sin tantes greb.

”You just have to promise me... that you'll never speak of hell again” siger hun blidt og trykker Tanya endnu tættere ind til sig, så hun næsten ikke kan få vejret længere.

”Yeah.. y-yeah, I promise, aunt Merle!” stammer Tanya og hiver efter vejret. Hun er næsten helt ved at få tårer i øjnene af bare anstrengelse.

Good girl” siger tante Merle og giver endelig slip, da telefonen ringer. Fuck. Hvis det der er Miss Fatcher, må Tanya hellere se at komme ind på sit værelse. Hun går så hurtigt hun kan ned ad gangen. Hun går så hurtigt, at hendes ben næsten ikke kan bære hende længere. Hun er næsten nået ned til døren og når lige at nå håndtaget, da...

”TANYA!” lyder det inde fra stuen. Tanya løber ind på værelset og smækker døren efter sig. Tante Merle er vist vred. Meget vred. Hun kan høre hendes tramp ude på gangen, og forsøger at finde et gemmested selvom hun allerede ved, at hun alligevel bliver fundet til sidst. I sidste øjeblik får hun smækket sig inde i skabet, lige som døren går op og tante Merle styrter ind.

You're in sirius trouble, girl! Come on out! I'm gonna find you anyway!” råber tante Merle og begynder at rode hele værelset igennem. Tanya sidder og krymper sig sammen inde bag de krøllede kjoler hun engang fik af sin mor, og forsøger ud fra tante Merles skridt at bedømme hvor hun er henne i rummet. Til sin store skræk, hører hun skridtende stoppe ude foran skabet. Fuck. Der sidder en kjole i klemme i åbningen. Hun er afsløret. Tårerne triller ned, og hun kan ikke holde en lille hulken tilbage, da lågen langsomt bliver åbnet. Hun kan ikke se tante Merle for kjolerne, men hun kan mærke hendes stikkende blik hele tiden. Den sædvanlige hånd rager ind i mørket og griber fat om Tanyas håndled, og før hun ved af det, er hun ude i lyset. Hun misser svagt med øjnene og opfatter slet ikke, at tante Merle rusker i begge hendes skuldre som en galning.

”What did I tell you, child? You were not supposed to talk about this stuff in school! Now your teacher is starting to think you're crazy or something! I'm doing this for your own best, you know! I'm just trying to help you!” råber hun ind i hovedet af den knap så opmærksomme Tanya.

Well, it doesn't work that well” får Tanya fremstammet mellem alt ruskeriet. Det her lader bare til at gøre tante Merle endnu mere gal i skralden. Hendes øjne stikker som knive, og det er ikke til at se ind i dem overhovedet. Hun udstøder en gal lyd, som vist skal minde om et form for raseriudbrud og begynder at slå løs på Tanya. Kinder. Arme. Lår. Skuldre. Pande. Hovedbund. Hun går amok på alt. Smerte. Blå mærker. Blod. Blod overalt. Tanyas ansigt er indsmurt i blod, og det samme er tante Merles ranglede hånd. Der er også sprøjtet lidt op i hendes ansigt. Så får det i det mindste lidt farve. Tanya glemmer alt om tante Merle og alt andet omkring sig og drømmer sig væk til en anden verden. Der er fyldt med flammer. Dejlig varmt. Hendes forældre går hen mod hende, hånd i hånd. Der er så spændende omkring hende. Meget anderledes end England. Hun tager sine forældre i hånden, og sammen går de ud for at udforske det fremmede land.

Tanya vågner ved det sidste slag fra tante Merle. Hun synker sammen på det kolde gulv. Det er blevet mørkt udenfor. Tante Merle tørrer en enkelt gang hånden af i nederdelen og vender sig om mod døren.

Don't ever talk about it again!” når Tanya lige at opfatte, at der bliver sagt, før tante Merle går ud ad døren og efterlader Tanya alene inde i mørket. Tanya kæmper sig op og finder lyskontakten. Sådan, det var meget bedre. Hun rejser sig forsigtigt op på de svajende ben og halter hen mod spejlet for at se hvor slemt det er gået. Av for den. Hendes ansigt er helt smurt ind i blod og andet skidt, og hun er lige ved at falde bagover af det skræmmende syn. Hun tager sig sammen og bevæger sig hen mod badeværelset. I det mindste har hun da sit eget, så hun ikke behøver at bevæge sig ud mod gangen. Hun tænder lyset derinde og tænder for vandet. Hænderne ryger ned i det varme vand og tager sæbe med sig. Hun gnider sig i ansigtet for at få blodet væk, men det er som om, at det bare bliver hængende alligevel. De blå mærker op og ned af armene gør ondt, men er til at holde ud. I det hele taget er hun vist sluppet rimelig billigt i forhold til, hvordan det kunne have gået. Hun kan da i det mindste stå på benene. Men det er nu også kun lige knapt. Hun ser ned af sig selv. Den blå skjorte er blevet revet i stykker. Den blå skjorte. Tanya tager sig til hovedet og tårerne begynder at løbe. Den blå skjorte var hendes fars skjorte. Han havde givet den til hende lige før de tog til Amerika, og han havde sagt, at hun gerne måtte spilde på den. Sodavand, marmelade, hvad som helst. Når bare der ikke kom blod på. Tanya løfter lidt i ærmet og ser efter. Blod. Blod på ærmet. Hun har brudt løftet til sin far. Der er kommet blod på den blå skjorte. Ude af sig selv river hun sig selv i håret og ryster forvildet på hovedet. Blod på den blå skjorte. Det var det, som ikke måtte ske. Lige præcis det. Hun forsøger at vaske det af, men det bliver bare værre. Som om det breder sig jo mere hun vasker.

 

Tanya forsøger igen at få blodet af ansigtet. Men det er svært. Det er som om at der bare bliver ved med at komme mere. Hun tørrer sig om munden. Noget fugtigt rammer hendes hud. Blod. Hun ser sig selv i spejlet. Hun har fået blod på tanden. Bogstaveligt talt. Hun ved hvem hun skal slå ihjel.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...