You and I

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2013
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
det er nu 4 år siden vi sidst så Emma og Niall.
På Emmas fødselsdag skal hun ind og se One direction
Hvad mon der sker
følg med i min novelle You and I
ps. er ked af stave fejl
Dette er 2'eren af Best friends forever. Du behøver ikke at læse 1'eren.

10Likes
7Kommentarer
1153Visninger
AA

12. kapitel 12

Emma synsvinkel

Jeg vågnede næste morgen med en svag hovedpine. Har i nogensinde prøvet at græde så meget at man har fået hovedpine af det? Jeg har prøvet det 3 gange før.

Den første gang var en dag jeg var gået hen til hospitalet efter skole for at besøge min mor. Vi havde siddet og snakket sammen i en halv time da hun fik det dårligt, Nialls far kom og hentede mig, men min far blev og passede på min mor. Om aften kom min far hjem til Niall med tårer ned af kinderne. Han fortalte mig at der var ikke noget at gøre hun var gået bort. Der fik jeg en af de værst hovedpiner en 6 årig kunne få.

Den anden gang jeg fik så slem en hovedpine. Var da min far kom hjem en dag og sagde vi skulle flytte om på den anden side af jorden uden Niall.Tredje gang var da Niall skrev at han ikke havde brug for mig mere.

Jeg tænkte tilbage på det er skete i går juleaften , hvor Niall og jeg kom op og skændes. Jeg savner ham allerede, men Louis og de andre tager hjem til Niall i dag og fortæller ham jeg nok skal klare mig selv. Så jeg kan komme hjem og putte på sofaen med ham. Jeg glæder mig sådan til det .

Louis var kørt for en halv time siden, og Perrie var på vej her over , i mens sad Eleanor og jeg og drak te. Min hovedpine var så småt begyndt at gå væk måske er det alle det positive tanker jeg fik i gang da jeg tænkte på at komme hjem til Niall igen ?

Louis synsvinkel

Harry, Liam og jeg sad alle sammen ude foran opgangen til Nialls lejelighed, og ventede på Zayn . Det er typisk ham at komme forsendt, til vores aftaler. Men når man taler om solen så kommer solen, er der ikke et ordsprog der lyder sådan. Det jeg mener er at 2 minutter efter Harry havde sagt det jeg tænkte " typisk Zayn at komme for sent " kom han.

- skal vi gå op og snakke med ham Nialler hva'? Spurgte Zayn

Da vi havde sagt Hej, og gjort lidt grin med at det er altid ham vi venter på .

Vi gik op af trappen til 2. Sal og bankede på døren til venstre, og en Niall iført hvide underbukser, en hvid tank- top, uglet hår og knald røde øjne åbnede døren.

- hva' pokker laver i her ? Spurgte han

- vi kommet for at snakke , må vi komme ind ? Svarede Liam

- ja , selvfølgelig

Vi tog vores over tøj af og gik ind i stuen, imens gik Niall ind og tog noget tøj på. Han kom ind i stuen med en kande te og fem kopper, han satte det hele på sofa bordet hvor der lå en cd', hvor der stod " min version af take me home " på cd'en var der et billed af Emma .

Jeg besluttede for ikke at nævne noget da han sikkert ville komme ind på det.

- så hvad ville i snakke om ? Spurgte Niall da han havde sat sig i sofaen.

Drenge og jeg kiggede skiftevis på hinanden, der var ingen af os der rigtig gad starte samtalen eller også kunne vi bare ikke finde ord. Den forklaring Emma kom med i nat Lignede ikke den Niall som vi alle kender. Niall er jo så følsom og kan sætte sig selv i andres sted også elsker Niall Emma måske mere end han elsker Nando's og mad. Jeg tror der er sket en misforståelse

- Niall i nat kom Emma grædende hjem til Eleanor og jeg, Emma kom med sin forklaring , der slet ikke ligner dig, startede jeg ud med at sige

- Emma fortalte Louis og Eleanor at du havde sagt , at Emma bestemte alt og at hun aldrig hørte på dig sådan har jeg forstået det i hvert fald, sagde Zayn

- Og hvad, hvis det passer , gør det nogen forskel ?, Sagde Niall meget stille, han havde ikke øjnekontakt med nogen af os.

Måske fordi han ikke mente noget af det han lige havde sagt. Niall var blevet såret ellers ville han ikke sige sådan. Men hvad har Emma sagt eller gjort. Det må være noget hun ikke vil sige eller også vil hun ikke huske det.

Emma synsvinkel

Eleanor , Perrie og jeg havde siddet og drukket så meget te at vi alle var ved at springe. De gjorde alt for at jeg ikke kom til at tænke på det der skete i går, men jeg var så småt begyndt at glemme det , jeg glæder mig bare til at komme hjem til ham jeg elsker over alt på jorden.

Pigerne og jeg grinte af da vi så drengens alvorlige blikke da de kom ind i stuen. Men det jeg så aller først var at der kun var 4 drenge og den lyshåret dreng ikke stod der eller kom hen og kyssede mig og sagde undskyld. Han var der slet ikke og hvorfor står Harry med min sportstaske?

- hvor er Niall og hvorfor har du min sportstaske ? , var det første der blev sagt og stemmen kom fra mig jeg var i chok.

Eleanor nussede min arm og ville være sød og venlig som hun plager, men det var det sidste jeg havde brug for nu. Så jeg trak mig hurtigt væk og kiggede på hende for at se om hun blev sur , men hun smilede bare venligt til mig.

Et minut blev til flere og alle kiggede bare på mig med medfølende øjne

- vil i ikke godt svare mig ?, sagde jeg

- Niall er meget oprevet lige som du er, startede Liam ud med at sige

- hvad betyder det , spurgte Perrie

Hun havde opdaget at min angst for at få svaret gjorde at jeg ikke selv spurgte

- Niall har brug for en pause , han vil ikke se Emma i en måneds tid , Niall kom ikke med en grund hvorfor han har gjort som han har gjort , fortalte Louis stille og kiggede omsorgsfuld på mig.

Den første tanke var at jeg skulle have et svar på hvorfor han havde valgt som han havde valgt. Jeg løb ud af døren , men Harry nåede desværre at få fat i mig

- hvor skal du hen ?, spurgte han

- jeg skal have svar , vrissede jeg

- Emma, gør det i morgen og kom med ind så snakker vi om det , kom det råbende oppefra døren

- jeg har ikke brug for jeres omsorg , jeres medlidenhed , jeres medfølser, det jeg har brug for er at i lader mig være. Så slip mig Harry !!!, skreg jeg af mine lungers fulde kraft og helt grådkvalt.

Harry slap mig og jeg satte mig ind i bilen. Jeg drønede der ud af. Godt nok overholdte jeg færdensreglerne. Jeg løb så hurtigt jeg kunne op af trappen, jeg skyndte mig at låse døren op og brasede ind af døren så Niall kom med et tøse skrig fra sig

- hvad fanden laver du i mit hus ?!, råbte han da han så mig

- jeg skal hente mine ting , sagde jeg stille

En ting jeg hader og det er at råbe specialet af Niall, men jeg hader også at blive råbt af jeg føler mig så dum på en eller anden måde. Det er svært at forklar

- jeg har givet dig tøj , så du kan godt skride! , råbte han

- vil du godt være sød at holde op med at råbe af mig, jeg har ikke gjort dig en skid , sagde jeg og gik ind på Nialls værelse og tog mine bøger jeg havde gemt i min underbuksers skuffe for at være sikker på Niall ikke så dem. Jeg lagde dem ned i en Day taske. Jeg gik hen til min computer , hvor jeg skulle til at slukke den men så der var 3 faner åben . Den ende var min Twitter profil , hvor den var på den status jeg delte da vi fløj til LA. Den gang hvor et sladdershow sagde at jeg havde gang i to fyre Justin og Niall. Den anden fane var klippet Justin og jeg havde set da jeg havde besøgt ham. Og den tredje fane var en seksual hjemmeside, hvor overskriften var " hvordan bliver jeg stor nok til at kunne tilfredsstille hende" jeg læste siden ned og det lignede ikke noget jeg nogensinde har været inden på. Det var også en seksual hjemmeside for drenge.

Niall og jeg deler tit computer , hvis nu hans er løbet tør så plager han at låne min. Måske har Niall lånt min...

- er du snart færdig ?, råbte Niall fra stuen

Jeg skyndte mig at lukke min computer og lagde den ned i min taske. Jeg skulle til at gå ud af døren men Niall råbte efter mig. Måske har han indset at det er dumt det hele og vi bare skal putte på sofaen.

- hvad så Niall , sagde jeg smilende

- giv mig dine nøgler til min lejlighed, vrissede han

- hvad?!, svarede jeg chokeret

- du hørte mig godt , giv mig nøglerne,

Jeg stod længe bare og kiggede på ham for at se om det var en joke eller om han mente det. Der var ingen tvivl om han mente det. På en måde blev jeg vred, trist , bange , glad. Jeg følte alle mine følelser blev suget ud af min sjæl og at mit hjerte blev tilbage , men bare i tusind stykker.

- så tag dine latterlige nøgler, skreg jeg helt grådkvalt

Jeg kastede nøglerne af helvedet til og skyndte mig ud af døren. Satte mig i bilen også begyndte tankerne at kører på fuld drøn.

Det gik først op for mig da jeg havde kørt i fem minutter at det betød at Niall ikke ville have noget som helst med mig at gøre. Jeg følte mig pludselig mega dårligt til pas, følte mig utryg ved tanken om de ord der kom ud af Nialls mund. Tanken om det hele er min skyld gav mig en mega dårlig smag i munden.

Jeg har haft følelsen af at miste en man elsker mere en nogen anden på jorden før og følelsen er ikke rar. Jeg troede det var ham jeg skulle sige ja til at blive hans kone, jeg troede det var ham der skulle stå ved min hospitals seng og sige " kom så skat , bare pres til skat ", jeg troede det var ham der skulle løbe rundt i vores lille villa og lege fange leg med vores børn, jeg troede vi skulle lægge ved siden af hinanden når vi ikke skulle være på jorden mere . Men nej sådan skulle det ikke være.

Da jeg kom til Eleanor og Louis, smækkede jeg døren og i igen . Heldigvis var døren ikke låst. Alles øjne rettede sig hen, Liam løb hen og trak mig ind i et kram.

- gav han dig en grund ?, spurgte Harry og fik dræber blikke af alle og Louis gav ham en lammer,

- det er okay Harry , men han gav mig ikke en grund, i stedet tog han min ...min ... Mine nøgler , så nu er det altså slut , sagde jeg og rejste mig og gik ind på det værelse jeg havde fået lov at sove i. Jeg havde ikke løst til at fortælle nogen om det der var på min computer. Niall havde truffet sit valg og det andet hjalp ikke noget. Nu vil jeg bare glemme det hele. Og det her var jeg så bange for at skulle ske. Ikke nok med at Nialls og mit kæresteforhold er slut , men sikkert også vores venskab. Det hele er så trist. Jeg mangler dig virkelig mor .

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...