Revenge - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Færdig
I 2008 sendte Natalie Johnson hendes daværende kæreste, Zayn Malik, i fængsel for mord. Et had til Natalie voksede i ham og han lavede en aftale med sig selv om at når han kom ud, ville han tage hævn. Fem år efter bliver han løsladt og sender 2 venner ud for at kidnappe hende. Og det gør de. Natalie viser respekt for Zayn, for hun ved at hvis der er noget han hader, så er det når folk ikke tager ham seriøst. Men det Natalie gjorde var ikke pga had, det var for at hjælpe.

44Likes
43Kommentarer
3254Visninger
AA

7. 6

Jeg vågner ved at en dør smækker og jeg sætter mig op, mens jeg forvirret kigger rundt. Jeg er i min lejlighed. Jeg rynker panden og prøver at huske hvad der skete tidligere eller igår. Jeg åbner øjnene mere og mere, da jeg kommer i tanke om det hele.

"Louis hvad sker der?" Spurgte Harry og Louis gik hen til os. "Han slog hende" sagde Louis og tørrede noget blod væk fra mundvigen, inden han gik hen til mig. Han tog fat om mig og tog stille fat om mit hoved. Han kiggede på min kind og sukkede. "Han gav hende kraftedme et ar" mumlede han vredt og sukkede, mens han tog bedre fat om mig. "Jeg vil ikke være her mere" hulkede jeg og tog mig til hovedet, hvilket fik ham til at kigge på Harry. Louis kiggede på mig og lagde en arm om hoften på mig, inden han løftede mig op i hans arme. "Du skal hjem" sagde han og smilte, inden han gik ud af rummet. 

Jeg smiler forsigtigt og bider mig selv i læben, mens jeg langsomt rejser mig op. Mine ben føles ustabile under mig og jeg bevæger mig med langsomme skridt ud af værelset hen mod køkkenet. Louis står derude og laver mad. Gulvet knirker under mig og han vender hurtigt rundt, med en kniv rettet mod mig. "Natalie" siger han og smiler. Han lægger kniven, inden han går hen til mig og jeg slår armene om ham. "Tak" hvisker jeg og han tager armene om mig. Han rykker sig ansigt lidt væk og vi kigger på hinanden, inden vi slipper hinanden. Hoveddøren åbner og lukker. Jeg kigger skræmt på Louis, der smiler beroligende. Døren her indtil åbner og Harry kommer ind med en pose. Han lukker døren efter sig og rækker posen til Louis, der stiller den på bordet. "Hej Harry" siger jeg stille og han nikker kort, inden han forsvinder ind i gæsteværelset. Sofaen er opredt, så de har nok sovet her. "Har Zayn kontaktet dig?" Spørger jeg og Louis kigger hen på mig, mens han synker en klump. "Ja" mumler han og kigger væk igen. "Hvad sagde han?" Spørger jeg og tager fat i køkkenbordet. "At han nok skulle få sin hævn" siger han stille og kigger hen på mig igen. Jeg nikker og tager en dyb indånding, inden jeg går hen mod reolen. Jeg sætter mig på gulvet og lægger mig derefter helt ned. "Hvad laver du?" Spørger Louis forvirret og jeg rækker armen ind under reolen. Min hånd griber fat om mobilen og jeg trækker den ud, inden jeg sætter mig op og låser mobilen op. 7 ubesvarede opkald fra Kate og 3 fra Liam. Jeg får en klump i halsen og kigger op på Louis, der fortsætter med maden. "Jeg bliver lige nød til at ringe" siger jeg og rejser mig op. Jeg går ind på mit soveværelse og ringer Kate op. Den ringer lidt, før hun tager den. "Natalie? Er du okay? Hvorfor har ikke svaret?" Spørger hun panisk og jeg smiler forsigtigt. "Min mobil var gået død og jeg kunne ikke finde min oplader" lyver jeg og bider mig selv i læben, mens jeg sætter mig på sengen. "Ja det fint. Den rigtige historie tak" siger hun og jeg synker en klump. "Zayn kidnappede mig" siger jeg og der bliver stille. "Seriøst?" Spørger hun og jeg kigger ind mod stuen. "Seriøst" mumler jeg og kigger ned på mine negle. "Hvor er du nu?" Spørger hun stille og jeg kradser noget af neglelakken af. "I min lejlighed, med to af Zayn's venner. De hjalp mig" siger jeg og der bliver stille igen. "Er du fuldstændig sindsyg?" Spørger hun vredt og jeg sukker. "Du forstår det ikke. Den ene, Louis, reddede mig fra Zayn. Han bragte mig herhjem" siger jeg og rejser mig op. "Stoler du seriøst på ham?" Spørger hun panisk og jeg sukker højlydt. "Ja Kate, det gør jeg" siger jeg hårdt og der bliver stille. "Jamen så stoler jeg også på ham" siger hun og jeg smiler. "Jeg skal også ringe til Liam. Vi ses" siger jeg og fugter mine læber. "Og Kate. Tak" tilføjer jeg og smiler, selvom hun ikke kan se det. "Selv tak. Pas nu på dig selv" siger hun og lægger på. Jeg taster Liam's nummer ind og ringer op. "Det Liam" hans blide stemme fylder mit øre og jeg fugter mine læber, inden jeg åbner munden for at snakke. "Hej Liam, det Natalie" siger jeg stille og jeg kan høre ham rumstere i den anden ende af røret. "Natalie, hvor har du været?" Spørger han bekymret og jeg kigger ud mod køkkenet. Louis stiller nogle tallerkner på bordet og jeg bider mig selv i læben. Jeg kan ikke fortælle Liam sandheden. Selvom han lover ikke at sige det videre, siger han det sikkert videre. Især når det gælder sådan noget som det her. "Jeg har været syg." Siger jeg og han ånder lettet ud. "Jeg ved godt jeg skulle have ringet, men min mobil var gået død og jeg kunne ikke finde min oplader" fortsætter jeg og synker en klump. "Ok godt, troede der var sket dig noget slemt" siger han og jeg lukker øjnene. Øjeblikket igår hvor Zayn slog mig, kører gennem mit hoved og jeg tager mig til kinden. "Har bare haft feber, det er nok det eneste" siger jeg og griner lidt. Hans grin fylder mit øre og jeg kigger ned på mine ben. "Du kommer bare når du bliver rask. Vi ses" siger han og jeg smiler. "Vi ses Liam" jeg lægger på og smider mobilen i sengen, inden jeg smider mig fladt ned på ryggen. Det banker på døren herind til og jeg kigger hen mod døren, hvor Harry står. "Harry" siger jeg og sætter mig op. Han går længere ind på værelset og lukker døren lidt til, inden han sætter sig ved siden af mig i sengen. "Jeg ved du ikke stoler på mig, ligeså meget som ved Louis" siger han og jeg kigger hen på ham. "Men jeg mener det når jeg siger at jeg er på din side." Tilføjer han og folder sine hænder, mens han kigger fremad. "Men jeg mener det også når jeg siger at Zayn sikkert er rimlig vred nu. Og det er kun et spørgsmål om tid, før han finder lejligheden og opsøger dig" fortsætter han og jeg stivner, mens jeg kigger væk og fugter mine læber. "Det var bare det jeg ville sige" mumler han og rejser sig op. Han bevæger sig hen mod døren og stopper op, lige inden døren og vender rundt. "Der er forresten mad nu" siger han og forsvinder ud af døren. Jeg nikker langsomt og rejser mig op, mens jeg klør mig i nakken. Jeg går ud og mit brune hår svinger mens jeg går. Jeg går hen til bordet og sætter mig ved bordet. Louis kigger på mig og smiler, inden han rækker mig en skål med flutes i. Jeg smiler som tak og tager et, som jeg lægger på kanten af tallerkenen. Louis øser noget mad op til mig og jeg hælder cola op i vores glas. Jeg begynder langsomt at spise og kigger hen på dem, ud af øjenkrogen. Harry sidder og stirrer betaget på mig, mens Louis kigger bekymret på mig. "Hvorfor hjælper i mig?" Spørger jeg og lægger bestikket. Louis kigger kort på Harry og tilbage på mig, inden han fugter sine læber. "Fordi vi begge ikke ville det her i starten" begynder han og lægger sit bestik. "Men han fik os overtalt" indskyder Harry og jeg kigger væk, mens jeg nervøst piller ved mine hænder. "Vi besluttede os for at Zayn gik over gevind, så vi ville hjælpe dig" fortsætter Louis og Harry nikker. "Tak" mumler jeg og smiler forsigtigt, men mit smil forsvinder hurtigt. "Hvad hvis han kommer efter mig igen?" Spørger jeg og kigger på dem, hvilket får dem til at kigge på hinanden og tilbage på mig. "Så beskytter vi dig" siger Harry og smiler, mens Louis nikker. "Hvad hvis han kommer om natten" jeg tager mit bestik igen og Louis sukker. "Vi har styr på det. Der eneste du skal bekymre dig om er dig selv" siger Louis og lægger sin hånd på min. Jeg smiler forsigtigt og han gengælder det hurtigt, inden vi kigger væk igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...