Revenge - 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Færdig
I 2008 sendte Natalie Johnson hendes daværende kæreste, Zayn Malik, i fængsel for mord. Et had til Natalie voksede i ham og han lavede en aftale med sig selv om at når han kom ud, ville han tage hævn. Fem år efter bliver han løsladt og sender 2 venner ud for at kidnappe hende. Og det gør de. Natalie viser respekt for Zayn, for hun ved at hvis der er noget han hader, så er det når folk ikke tager ham seriøst. Men det Natalie gjorde var ikke pga had, det var for at hjælpe.

44Likes
43Kommentarer
3231Visninger
AA

2. 1

"Hvad mener du med at han er blevet løsladt?" Spørger Kate i den anden ende af røret. "At han er fri, hans skal ikke sidde i fængsel mere" siger jeg og putter lidt sukker i min kop te. Jeg lægger skeen og tager koppen, mens jeg går ind i stuen. Jeg sætter mig i sofaen og bider mig selv i læben. "Han kan da ikke bare sådan blive løsladt" siger Kate og jeg sukker. "Jo Kate. Det kan han. Han skulle have frem år og han har været derinde i fem år nu" siger jeg og puster på teen, for at den bliver hurtigere kold. "Det eneste der skræmmer mig ved tanken om at han er fri, er hans sidste ord til mig" siger jeg stille og stiller koppen fra mig. "Ja jeg ved det. Det skræmmer også mig" siger Kate og jeg studerer mine negle. "Hvad var det nu han sagde?" Spørger hun og jeg kigger op. "Jeg får min hævn Natalie, bare vent" siger jeg og lukker øjnene i. "Wow. Han var virkelig vred, var han ikke?" Spørger hun og jeg nikker, velvidende om at hun ikke kan se det. Jeg får tårer i øjnene ved tanken om at han opsøger mig og jeg snøfter en enkelt gang, før jeg åbner mine øjne. "Hør Kate, vi ses" siger jeg og kigger rundt i stuen. "Ring hvis der er noget" siger hun og jeg slukker opkaldet. Jeg smider mobilen på sofaen og tager mig til hovedet. Jeg tørrer tårerne væk og kigger rundt igen. Jeg tager fjernbetjeningen fra bordet og tænder tv'et. Det flimrer lidt, men billedet bliver hurtigt klart og jeg skifter mellem kanalerne. Jeg sukker og lægger fjernbetjeningen igen, med blikket limet fast til tv skærmen, der viser nogle af de første afsnit af Gossip Girl. Jeg lægger mig godt til rette og trækker tæppet over mig, mens jeg langsomt lukker øjnene i.

•••

Jeg vågner med et sæt og kigger rundt, inden jeg sætter mig op. Jeg havde den særeste drøm. Jeg løb rundt i en have med flotte skulpturer ud af buske og træer. En lyd udenfor lejlighed, får mig til at kigge rundt igen og jeg rejser mig op. Jeg synker en klump og går hen til vinduet. Jeg kigger ud og ser at det bare er en hund der går rundt derude. Jeg griner lettet og lukker vinduet, inden jeg kigger op på himlen. Månen lyser gaden op og jeg smiler svagt. En lyd skærer gennem luften og jeg kommer med et forskrækket skrig. Jeg vender hurtigt rundt og kigger rundt i stuen. Lyden kommer igen og jeg slår mig i panden. "Det er din telefon dumme" griner jeg og går hen til sofaen. Jeg fumler rundt efter min mobil og tager den op, mens jeg trykker på den grønne knap. "Hallo" siger jeg og sætter mig på sofaen's ryg. "Hej Natalie" siger en hæs stemme og jeg gisper. "Har du savnet mig" spørger han og jeg smider telefonen. Jeg sparker den væk og den glider ind under min reol. Jeg glider ned af sofaen og trækker benene op til mig. "Det er ikke sandt, det er ikke sandt" hvisker jeg og kigger skræmt rundt. Det banker på min dør og det giver et sæt i mig. Jeg kravler hen til min bord, som jeg kravler ind under, mens jeg kigger hen mod døren. En krølhåret dreng står derude og jeg ånder lettet ud, mens jeg kravler ud fra bordet og rejser mig op. Jeg børster støvet af mine bukser og går hen til døren. Jeg låser op og åbner. Drengen kigger på mig og sender mig et smil. "Hej" siger han og jeg smiler. "Hej" hilser jeg og han bider sig selv i læben. "Jeg kom egentlig fordi jeg gik fordi din lejlighed og hørte et skrig herinde fra" siger han og jeg løfter det ene øjenbryn. "Så er du okay?" Spørger han og jeg nikker. "Ja, tak fordi du spurgte" siger jeg og sender ham et smil. "Det var så lidt" han kigger rundt og kigger ind i min lejlighed. "Er du alene hjemme?" Spørger han og jeg nikker langsomt. "Hvorfor?" Spørger jeg og rynker panden. Jeg synker en klump. Hvad hvis han er en indbrudstyv? "Jeg laver ikke indbrud" siger han og jeg bider mig selv i læben. "Men jeg gør noget andet" mumler han og jeg lægger hovedet lidt på skrå, da han vinker til nogen. Jeg går baglæns og smækker døren i, men han holder en hånd på den og den lukker ikke. Jeg vender rundt og løber ind i stuen. "Fang hende" råber en stemme og jeg kigger panisk rundt efter min mobil. "Den skubbede du jo ind under reolen" mumler jeg og smider mig ned. Jeg rækker ud efter den og mine fingre strejfer den, men jeg bliver rykket væk. Jeg skriger og nogen holder mig om munden. "Hold kæft" vrisser en dyb stemme og jeg klemmer øjnene i. Han løfter mig op over skulderen og går ud af lejligheden. Vi kommer ud i en bil og han smider mig ind bag i. Jeg ser et lille glimt af den anden dreng der sætter sig ved rettet, inden alt sortner. 

•••

Første kapitel. Hvad synes i? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...