Havregrynspakkens flugt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 13 dec. 2013
  • Status: Færdig
Der stod engang en havregrynspakke bagerst i skabet...Der blev den ikke stående.

0Likes
0Kommentarer
190Visninger
AA

2. Historien

 

Bagerst i køkkenskabet, der hvor lysstrålerne er få og støvfnuggene mange, dér stod engang en pakke med havregryn i en pose af groft papir. Havregrynspakken vidste, at dens dage var talte. Snart ville menneskene have spist hver et gryn fra den tidligere pakke, og så ville den stå for tur. For at undgå denne forfærdelige skæbne kravlede pakken længere og længere ind i skabets mørke, helt op i den fjerneste fjerne krog, hvor lysstrålerne aldrig når ind og støvfnuggene fylder luften. Så skete det, at menneskene løb tør for havregryn, og skabslågen blev åbnet, og lyset strømmede ind. Blinde hænder strakte sig ind i skabet, og pakken klemte sig helt op i hjørnet for ikke at kunne nås. Men skabsvæggen bag den forsvandt, og havregrynspakken tumlede ud af skabet og ud på græsset. Foran den havde den skubbet murstenene ud af væggen, så der nu var kommet et havregrynspakkeformet hul. Havregrynspakken lo for sig selv ved synet af de blinde, fumlende hænder, der aldrig nogensinde ville kunne nå den nu. Og så tog pakken på eventyr. Den kravlede over havens grønne græs og gennem dens skov af høje blomster. Den kravlede frem, imens solen steg højere på himlen, indtil den ved middagstid besluttede sig for at holde et hvil under et bredt rarbarbarblad. Havregrynspakken lagde hovedet tilbage og lukkede øjnene og var lige ved at tage på rejse til drømmeland, da noget kildede den under næsen. Den slog øjnene op og fandt sig vækket af rottens nysgerrige knurhår. ”Hvad er du for én?” spurgte rotten og snuste til havregrynspakken. ”Jeg er en havregrynspakke på flugt fra menneskenes munde,” svarede havregrynspakken stolt. ”Nå,” sagde rotten. ”Sådan én har jeg aldrig mødt før, smager du godt?” Rotten åbnede sin lange mund, og havregrynspakken blev grebet af panik, men svarede hurtigt: ”Nej! Jeg smager aldeles ikke godt, jeg smager nemlig af havregryn, og havregryn er sunde og smager ikke godt!” ”Nå,” sagde rotten og lukkede skuffet munden. ”Så vil jeg ikke spise dig.” Med de ord gik rotten videre, og havregrynspakken fik sin middagslur.

~*~

Da Havregrynspakken vågnede igen, var der blevet koldt i skyggen af rarbarberbladet, og den besluttede sig for at kravle videre. Den kravlede over havens grønne græs og gennem dens skov af høje blomster, indtil den igen holdt hvil. Men det blev et kort et, for den var ved et uheld kravlet ind i hønsegården. Her boede både høns og mus, og begge elsker de havregryn, så da de fik øje på pakken, sprang de glade over den, pibende og gokkende. Havregrynspakken nåede lige akkurat at kravle væk, og de dumme høns hakkede næbene ned i jorden, hvor de sad fast. Men havregrynspakken var allerede borte, så musene krøb med hængende hoveder tilbage til deres huler for at gnaske solsikkefrø.

~*~

Aldrig havde havregrynspakken kravlet så hurtigt, som den gjorde da, og før solen var gået ned, var den nået ud af haven og ud på vejen. Her lagde den sig til at sove, men næppe havde den lukket sine øjne to, før en bil drejede ned ad vejen. Havregrynspakken ville kravle væk, men bilen kørte så hurtigt, at den ikke engang nåede at rejse sig. Det var såmænd også meget heldigt, for bilen var så høj, at havregrynspakken lige netop kunne ligge under den uden at blive ramt. Så lå den ellers der og kiggede op på himlens tusinde små lysende havregrynsstjerner, og den ønskede af hele sit havregrynshjerte, at den også ville kunne komme derop og skinne en dag. Pludselig opdagede havregrynspakken, at den var våd, og at være våd er ikke godt, når man er en havregrynspakke. Duggen var faldet, og nu var dens papir gået i opløsning, så alle havregrynene begyndte at drysse ud på den våde vej. Da de også blev våde, begyndte de at vokse. De voksede og voksede hele natten lang, og da solen stod op næste morgen, spærrede havregrynsbunken vejen. Menneskene gik helt i panik, for de havde travlt, for de skulle i skole og på arbejde, og nu kunne de ikke komme ud ad vejen. Til sidst besluttede de sig for at holde en fridag, hvilket de nok også trængte til. Så forældrene legede med deres børn den ganske dag, og til frokost spiste de alle sammen lækre pandekager med sukker og syltetøj. I et af husene stod et fjernsyn tændt, men ingen så på det, for familien var ude og spille bold i haven. Havregrynsbunken havde aldrig set fjernsyn før, så den kravlede nysgerrigt over til vinduet for at se ind. Det var der en reklamemand, som så, og han fik pludseligt travlt med at filme det sære syn.

~*~

Sådan gik det til, at alle menneskene holdt en dejlig fridag, og havregrynene blev ikke spist, men fik en rolle i en bredbåndsreklame. Og tro det eller ej, men reklamen blev så stor en succes, at havregrynsbunken blev en kæmpestjerne, og lur mig om den store lysende måne ikke er havregrynsbunken, der skinner for os om natten.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...