Because of you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Færdig
Madison Reed og Justin Bieber plejede at være bedste venner, men Justin's ry kom i vejen for deres venskab. Madison var fuldstændig knust, eller er hun det stadig?
Madison plejede altid at være en glad, sød og imødekommende person, men efter hendes forhold blev ødelagt har alt gået ned af bakke for hende.. Madison spiser en del, hun er ikke tyk, hun er bare normal størrelse, men på hendes high school er man dømt til at blive mobbet hvis bare man ser en smule forkert ud, og mobbet, det bliver Madison. Det er ikke fordi Madison er forkert hun er faktisk meget smuk, men de populære syntes åbenbart noget andet.
Madison's far døde lige før Justin havde 'forladt' hende, men hvad sker der den dag de populære på hendes skole finder ud af at lige netop dét er hendes svage punkt, og hvor er Justin i alt det her?
Følg med i 'Because of you - Justin Bieber' og find ud af det.
* Denne novelle læses på eget ansvar* (Justin er ikke kendt)

136Likes
102Kommentarer
19574Visninger
AA

8. Kapitel 7

*Ikke rettet igennem*

(Madisons synsvinkel)

 

 

Jeg hørte nogle begynde at råbe og hvis jeg ikke tog meget fejl var det Justin der råbte… Jeg vidste jeg ikke skulle have stolet på ham igen, det er så typisk mig. At tro der er noget godt tilbage i de mennesker der har såret mig mest.

Jeg løb ud af kantinen og ned af gangen uden at vide hvad jeg ville. Da jeg så pige-toilettet valgte jeg at storme der uden at tænke på om der var nogle. Jeg kom der ud og så med det samme: Selena, Jasmine og Venessa… Ja, det er jo så de tre bitches i Justin ’gang’. Selena er Justins eks-kæreste, så det er jo bare super…

Jeg vendte mig om for at gå ud, men ind kom Justin, fuck. Jeg forstenede med det sammen, hvis jeg gik bag ud var pigerne der, men hvis jeg gik ligeud var Justin der… Da Justin tog et par skridt hen mod mig tog jeg automatisk et par skridt bag ud.

Jeg kunne høre pigerne grine bag mig så jeg stoppede med at gå, men da Justin kom for tæt på mig skubbede jeg ham væk og løb ud af toilettet og ned af gangen. ”Madison”, råbte Justin og da jeg kiggede bag ud var han foruroligende tæt på. Hvorfor anstrenger drengen sig overhoved så meget? Justin fik fat ii mit håndled og i samme sekund blev jeg presset op af nogle af skabene.

Justin stod helt tæt op af mig så jeg kunne mærke hans bryst mod mit. ”Fjern dig fra mig”, græd jeg mens jeg forgæves prøvede at komme fri fra hans greb. Han havde et fast greb rundt om mine håndled, mens hans havde presset mine arme op mod skabslågen lige ud for mit hoved. ”Madison hør nu forhelvede på mig, jeg elsker dig, okay? Jeg er fandens vild med dig og ville aldrig gøre dig noget ondt. Du skal ikke høre på hvad Ryan siger, du er ikke mit nye legetøj, okay? Jeg elsker dig mere end noget andet, hvad er det du ikke forstår når jeg siger det til dig? ”, sagde Justin mens jeg bare stod og kæmpede imod, men det hjalp ikke det store. ”Justin slip mig”, sagde jeg uden overhoved at svare på noget af det han lige havde sagt til mig. ”Sig mig hørte du slet ikke hvad jeg sagde? ”, spurgte Justin og så en smule vredt på mig. ”Jeg hørte dig udmærket, jeg tror dig bare ikke”, sagde jeg med sammen bidte tænder. Hans vrede blik ændrede sig nu til et sørgmodigt et, han så kort ned i jorden, men vendte igen blikket mod mig nu med en tåre trillende ned af hans kind. ”Du bliver nød til at tro mig, jeg kan ikke uden dig”, sagde han og kiggede meget alvorligt på mig. ”Det skulle du nok have tænkt på før du stoppede med at snakke med mig i to år. TO ÅR JUSTIN”, sagde jeg vredt. Justin så skamfuldt ned i jorden. ”Tror du måske ikke jeg manglede dig de to år? Hvis du var i tvivl så kan jeg fortælle dig det; det gjorde jeg. Min far var lige død og så forlader du mig, hvad fanden er det for noget? ”, spurgte jeg og Justin vendte igen sot blik op mod mig og mødte mine øjne.

Justin slap grebet om mine håndled, men da jeg troede det var en hentydning til at jeg måtte gå tog Justin sine arme rundt om mig og holdte mig ind til ham. Jeg stod lidt som en slatten klude dukke, men da jeg hørte hvor voldsomt han begyndte at hulke ned i min skulder kunne jeg ikke lade værd med at svinge mine arme rundt om ham også.

Da Justin mærkede jeg krammede ham tilbage knugede han mig bare endnu hårede ind til ham. ”Jeg elsker dig”, mumlede han ned i min skulder. Jeg trak på smilebåndet og grinede kort. Nu måtte jeg bare have tiltro til at han ikke ønskede mig noget ondt. ”Jeg elsker også dig”, sagde jeg ned i hans skulder.

Han trak sig lidt ud fra krammet, men kun for at skubbe mig blidt op mod skabende og presse hans læber mod mine. Han smilede i kysset hvilket også fik mig til at smile og os begge til at grine så vi blev nød til at trække os. Han lagde in sene hånd på min kind og kiggede mig dybt i øjnene. Han pressede på ny hans læber mod mine…

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...