Because of you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Færdig
Madison Reed og Justin Bieber plejede at være bedste venner, men Justin's ry kom i vejen for deres venskab. Madison var fuldstændig knust, eller er hun det stadig?
Madison plejede altid at være en glad, sød og imødekommende person, men efter hendes forhold blev ødelagt har alt gået ned af bakke for hende.. Madison spiser en del, hun er ikke tyk, hun er bare normal størrelse, men på hendes high school er man dømt til at blive mobbet hvis bare man ser en smule forkert ud, og mobbet, det bliver Madison. Det er ikke fordi Madison er forkert hun er faktisk meget smuk, men de populære syntes åbenbart noget andet.
Madison's far døde lige før Justin havde 'forladt' hende, men hvad sker der den dag de populære på hendes skole finder ud af at lige netop dét er hendes svage punkt, og hvor er Justin i alt det her?
Følg med i 'Because of you - Justin Bieber' og find ud af det.
* Denne novelle læses på eget ansvar* (Justin er ikke kendt)

136Likes
102Kommentarer
19590Visninger
AA

7. Kapitel 6

*Ikke rettet igennem*

(Justins synsvinkel)

 

 

Vi var på vej over mod skolen og klokken den var blevet tyve minutter i elleve, så vi kunne lige nå det til spisefrikvarteret. Vi gik hånd i hånd hen mod skolen og jeg nød følelsen af hendes fingre der var låst sammen med mine. Jeg havde følelsen af jeg kunne passe på hende når vi gik sådan her, og følelsen af at hun ikke kunne glide ud af mit liv fordi jeg holdte fast på hende.

Vi drejede ind mod skolen, men Madison stoppede pludselig op, så jeg også blev nød til det. Jeg kiggede undrende på hende, men hun havde blikket limet fast på noget bad mig. Jeg åbnede munden for at spørge hvad der skete men hun pegede bare bag mig så jeg kiggede derom. Der stod så hele mit ’gang’ eller hvad de nu var… De stod nede ved rygerskuret og pulsede løst på deres smøger.

Jeg sukkede tungt og vendte mig om mod Madison da hun tog sin hånd ud af min. ”Hvad er der? ”, spurgte jeg og kiggede undrende på hende. Jeg prøvede at få fat i hendes hånd igen, men hun trak den bare til sig. ”Justin det er dine venner. De kan ikke lide mig, så jeg tror bare vi ses senere ikke? ”, sagde hun og vinkede akavet. Men da hun prøvede at gå forbi mig for at gå ind på skolen standsede jeg hende og pressede mine læber mod hendes. Hun blev en smule overasket men kort efter lagde hun sine arme om min nakke og kyssede med. Jeg havde mine hænder på hendes ryg og trak hende tæt på mig.

Hun trak sig ligeså stille efter vi havde kysset en god rums tid. Hun så helt omtumlet ud efter det hede kys, hun så kær ud. Hun havde stadig sine arme rund om min halt, og jeg havde flyttet mine hænder fra hendes ryg op til hendes kinder. ”hvis de ikke kan respektere hvem jeg er kærester med, så er de ikke mine venner”, sagde jeg stille og kysede kort hendes pande. ”Kæreste, er jeg da det? ”, spurgte hun lettere forlegent og kiggede kort ned i jorden, men derefter op på mig igen. ”Hvis du vil? ”, spurgte jeg og nu var det min tur til at kiggede ned i jorden.

Jeg løftede blikket lidt da hun ikke sagde noget, men da jeg kiggede op smilede hun fra øre til øre og nikkede ivrigt. Jeg smilede et stort smil der blottede alle mine tænder. Hun trak mig ned til hende og vores læber smeltede sammen på ny.

Vi trak og begge og jeg tog hende i ånden og vi gik sammen mod indgangen.                                                        Lige da vi kom ind af døren var det som om at alle de mennesker der var på vej ned i kantine, stoppede op og så måbende på os. Jeg prøvede bare at lade som om jeg ikke så det og trak Madison med mig.

Vi nåede ned i kantinen og jeg havde slet ikke sluppet Madisons hånd på noget tidspunkt. Vi stod i køen for at få mad da jeg blev prikket på skulderen. Jeg vendte mig om blot for t møde Ryans øjne der lyste af noget jeg ikke hel kunne aflæse. Jeg vendte mig bare om igen. ”Ryan jeg gider ikke høre på dit lort lige nu”, sagde jeg tørt imens jeg tog en sandwich og en juice ned på min bakke og fulgte med strømmen. ”Så du tør ikke tale med mig, hvad Bieber? ”, spurgte han efterfulgt af et flabet grin.

Jeg vendte mig igen om og så Ryan havde stoppet helle køen og stod med armene over kors. Jeg sukkede tungt. ”Hvad er det du vil Ryan”, spurgte jeg med en irriteret stemme. Han kom et par skridt hen mod mig og alle i kantinen havde stoppet hvad de havde gang i og stod eller sad nu og lyttede med i hvad vi havde at sige til hinanden.

”Jeg vil skam bare snakke lit med dig”, sagde Ryan med et kækt smil på læben, Jeg fnyste irriteret over hans flabethed og vendte mig om, tog min bakke og tog Madison i hånden og skulle til at finde et sted af sidde, da Ryan gjorde noget han ikke skulle have gjort. ”Ville også bare høre hvor lang til du har tænkt dig at bruge Madison og hvornår du havde tænkt dig at finde en ny og lege med ligesom med alle de andre”, jeg stoppede med det samme op og vendte mig om blot for at se Ryan stå der med hans overlegne smil på hans læber.

Det var et fejt kort Ryan havde trukket, han vidste udmærket godt jeg ikke var den person mere. Ja indrømmet jeg havde leget med mange pigers hjerte kun for nydelsen, men det var jo noget helt andet med Madison. Madison gav mig en hel anden følelse i min krop. En følelse jeg aldrig havde følt før med andre end Madison, en følelse der gjorde mig glad.

Jeg blev revet ud af mine tanker da Madison rev hendes hånd ud af min. Jeg vendte mig om og mødte nogle meget sørgmodige og fugtige øjne. ”Jeg vidste det hele bare var en leg for dig”, sagde hun med en dirrende stemme. ”Vent, du tror da ikke på ham, gør du? ”, spurgte jeg med et forvirret blik. Forvirret over hun valgte at stole på hvad Ryan sagde. ” Jeg vidste det her var en fejl”, sagde Madison og begyndte af mase sig ud af den flok mennesker der havde samlet rundt om os. ”VENT, MADISON”, råbte jeg men hun gik bare videre.

Jeg vendte mig om og gik med vrede skridt hen mod Ryan der bare stod med et smil på hans læber. ”Du fatter det ikke, gør du? Du ved intet om mig og Madison. Hun er noget helt andet, hun er noget særligt og jeg elsker hende. Fatter du det? ”, skreg jeg arrigtig lige i Ryans ansigt og skubbede ham hårdt så han væltede ind i de folk der stod bag ham.

Jeg vendte mig om og begyndte at løbe efter Madison. Jeg skubbede bare til alle de mennesker der stod i vejen. Nu skulle jeg ud og få hende overbevist om at det ikke bare er en leg for mig, igen…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...