Because of you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Færdig
Madison Reed og Justin Bieber plejede at være bedste venner, men Justin's ry kom i vejen for deres venskab. Madison var fuldstændig knust, eller er hun det stadig?
Madison plejede altid at være en glad, sød og imødekommende person, men efter hendes forhold blev ødelagt har alt gået ned af bakke for hende.. Madison spiser en del, hun er ikke tyk, hun er bare normal størrelse, men på hendes high school er man dømt til at blive mobbet hvis bare man ser en smule forkert ud, og mobbet, det bliver Madison. Det er ikke fordi Madison er forkert hun er faktisk meget smuk, men de populære syntes åbenbart noget andet.
Madison's far døde lige før Justin havde 'forladt' hende, men hvad sker der den dag de populære på hendes skole finder ud af at lige netop dét er hendes svage punkt, og hvor er Justin i alt det her?
Følg med i 'Because of you - Justin Bieber' og find ud af det.
* Denne novelle læses på eget ansvar* (Justin er ikke kendt)

136Likes
102Kommentarer
19614Visninger
AA

14. Kapitel 13

*Ikke rettet igennem*

 

 

 

(Madisons synsvinkel)

 

 

Der var gået en uge og vi havde fået juleferie. Justin var i gang med at pakke, han skulle med sin familie til Hawaii og holde jul og nytår. Jeg sad bare på hans seng og sad og kiggede ud i luften med tårende på renden til at falde ud af min øjenkrog og ned af mine kinder. 

Justin kom ud af hans walk in closet med endnu en stak tøj. Han puttede det ned i hans kuffert og lukkede den. Han kiggede smilene hen på mig, men da hans øjne mødte mine falmede smilet på hans ellers så perfekte læber. De læber jeg skal undvære i to uger. De øjne, det smil, de kinder, den krop, den dreng jeg kommer til at savne mere end noget andet. Det kan godt være det kun er et par uger, men Justin har virkeligt fået en stor plads i mit hjerte igen, efter den uge vi hr været sammen. Han har selvfølgelig hele tiden haft en stor plads i mit hjerte, men jeg har bare gået og hadet at jeg elskede ham. Nu elsker jeg bare at jeg elsker ham, og at han elsker mig.

Justin skyndte sig hen på sengen til mig og omfavnede mig med det samme, så jeg satte mig på hans skød og låste mig med mine ben rundt om ham. ”Hvad sker der babe? ”, spurgte Justin og nussede mig i nakken. Jeg knugede ham bare endnu tættere på mig og holdte hårdt om ham. ”Jeg har manglet dig i to år, du må ikke gå igen”, sagde jeg ned i hans skulde og snøftede en gang. Han grinede kort af mig, og jeg kunne ærligt ikke se det sjove i det. ”Jeg er jo kun væk i to uger”, sagde han stille og nussede mig stadig i nakken. ”Du må ikke tage af sted”, sagde jeg klynkende ned i hans skulder. Ynkelig når det var bedst!

Justin trak mig stille ud af hans favn og skubbede noget hår væk fra mit ansigt og om bag mit øre. ”Tag med mig”, sagde Justin helt hviskende lige ud for mit ansigt. Jeg lavede store øjne og kiggede overrasket på ham, ville han virkelig have mig med? ”Justin, hvad med min familie? Jeg har jo heller ikke nogen billet eller noget. Hvor meget jeg end ville så… ”, jeg blev afbrudt af Justin der lagde hans læber over mine.

Jeg blev en del overrasket men kyssede bare stille med. Justin bed mig kort i underlæben og slap mig helt. Han rykkede ikke sit hoved væk fra mig, så jeg kunne nærmest mærke hans læber snitte mine. ”Det var ikke et spørgsmål, babe. Du skal med mig, jeg har aftalt det hele med din mor, og hun vil gerne give dig din billet som din Julegave”, svarede Justin. Jeg trak mig lidt ud fra ham og kiggede med kæmpe øjne på ham. ”Mener du det? ”, råbte jeg ham lige i hoved. Han grinede bare af mig og nikkede.

Jeg overfaldt straks hans mund og snavede ham ivrigt. Han fik et chok og væltede bag over i sengen. ”Tusinde tak”, mumlede jeg mellem vores hede kys. Han nikkede bare stille som et ’det var så lidt’, mens han kørte hans hænder om på ryggen af mig under min trøje.

Jeg sukkede frydende da Justin i en glidende bevægelse vendte os om så jeg lå nederst med han over mig. Han trak sig lidt fra kysset g kiggede smilende ned på mig og fjernede lidt hår fra mit ansigt. ”Madison, er du jomfru? ”, spurgte Justin og man kunne se han blev felt genert over at tale om det. Hvor sødt. Jeg nikkede stille med mit hoved. Jeg var lidt flov over jeg ikke havde været i seng med nogle, jeg var jo trods alt sytten år… Men det er da også normalt ikke?

Justin nikkede stille med hoved og smilede kærligt ned til mig. ”Er du? ”, spurgte jeg med et lille forsigtigt smil. Justin nikkede med hovet hvilket overraskede mig, jeg havde ikke regnet med han var jomfru. ”Jeg troede du havde været i seng med Selena? ”, spurgte jeg og kiggede endnu mere undrende på ham. Han rystede bare silende på hoved, hvilket også fik mig til at smile.

Jeg trak ham igen ned til mig og kyssede ham intenst. Han kyssede glædeligt med og flyttede hans kys fra min mund, ned til min hals og nakke. Jeg sukkede frydende og nussede ham stille i hans nakkehår. ”Jeg elsker dig”, hviskede han ind i mit øre så jeg helt fik kuldegysninger. Han bed mig kort i øreflippen og kiggede mig intenst i øjnene. ”Jeg elsker dig så højt”, blev han ved. Det var lidt svært for mig at forstå det han sagde, det var jo ikke fordi han ikke havde sagt det før, men det virkede bare så ægte og intenst lige nu.

Han kiggede nervøst på mig da jeg ikke sagde det igen. Det var ikke fordi jeg ikke elskede ham, tvært imod, jeg var bare bange for at indrømme det. Ikke kun over for ham, men også mig selv. ”Sig noget”, sagde Justin bedende og kiggede ned på mig med lidt triste øjne. ”Jeg… ”, stoppede mig selv midt i min sætning, det var som om ordende ikke ville ud af min mund. Det var jo heller ikke fordi jeg heller ikke havde sagt til ham, jeg elskede ham, men jeg var bare bage for at sige det og kigge ham dybt i øjnene.

Justin satte sig op med benene ud over sengekanten. Jeg satte mig også op og så Justin sidde med hans hoved i hans hænder. ”Du elsker mig ikke”, sagde han trist. Han kørte sine hænder gennem sit hår og sukkede tungt. ”Jo Justin, det må du ikke sige. Du ved jeg elsker dig, det ved du”, sagde jeg og satte mig hen bag ham med benene rundt om han mave bag fra. ”Hvorfor sagde du det så ikke bare? ”, spurgte han og sukkede tungt. ”Fordi jeg aldrig har sagt til et andet menneske jeg elsker dem”, sagde jeg stille ned i hans skulder, da jeg omfavnede ham bag fra. ”Det passer ikke”, sagde Justin stille og viklede sig ud af mit greb så han kunne stille sig op. Jeg sukkede, for han havde ret, jeg havde sagt til et andet menneske jeg elskede dem.

”Du har ret, jeg har sagt til et andet menneske jeg elskede dem… Men det er ikke det samme med dig Justin, jeg er bage for at sige det til dig”, sagde jeg stille og vendte mit blik mod madrassen, hvor jeg nervøst legede med lagnet. ”Hvorfor er du bage for at sige det til mig? ”, spurgte han stille og satte sig på hug foran mig. Han tog to fingre under min hage og løftede mit hoved så jeg så direkte ind i hans øjne. ”Jeg er bange for at indrømme det”, sagde jeg med ærlighed i stemmen, så han ikke ville tro det bare var en løgn jeg fandt på…

”Men du har jo indrømmet det? ”, spurgte han undrende, undrende over hvorfor det dog var å svært for mig at sige tre simple ord; jeg elsker dig. ”Det er ikke dig jeg er bange for at indrømme det overfor… Eller jo, men ikke kun dig, jeg er også bange for at indrømme det overfor mig selv, fordi sidste gang jeg indrømmede mine følelser over for dig, for mig selv, blev jeg såret… Og jeg er ikke sikker på jeg ville kunne klare det en gang til, for mt hjerte er allerede meget skrøbeligt, så der skal ikke meget til før det bliver knust… Og at sige til dig hvad jeg føler er ligesom at give dig retten til at lege rundt med mine følelser, det er jo ikke fordi jeg ikke stoler på dig, jeg er bare blevet sviget så mage gange her i livet, og jeg er kun sytten. Så Justin, jeg er bange”, sagde jeg ud i én lang køre. Justin så ud som en der lige skulle synke det hele, hvilket var forståligt, det ville jeg også slev skulle hvis en sagde sådan til mig. Han smilede kort over det jeg sagde, og jeg kunne ikke se det morsomme i det, overhoved. ”Var det ikke dig der i sidste uge sagde vi ikke skulle leve i skyggen af fortiden og i frygt for fremtiden, men leve i nuet? ”, spurgte han kækt. Det var jo rigtigt, det havde jeg jo sagt til ham i sidste uge…

”Jeg elsker også sig Justin”, røg det ud af min mund helt ukontrolleret. Det kom så uventet så jeg blev nød til at tage en hånd op foran min mund, fordi jeg var i chok over hvad jeg lige havde sagt. Jeg sad lidt tid med lukkede øjne og ventede bare på lyden af mit hjerte knuse, men da lyden jeg ventede ikke kom, åbnede jeg stille øjnene. Først det ene så det andet. Det enesete jeg så var en smilende Justin. ”Se det var jo ikke så svært, var det? ”, spurgte Justin kækt. Jeg slog ham kort på armen, men rystede dog på hoved, for det var det jo ikke.

Jeg tog hans hænder og flettede vores hænder sammen og kiggede ham lige i øjnene. ”Jeg elsker dig”, sagde jeg stille og lænede min pande mod hans. ”Jeg elsker dig”, sagde han og lagde straks hans læber over mine…

 

 

Hey alle, jeg er så ked af de fejl der er i mine kapitler, men jeg orker ikke at rette igennem... Ikke fordi jeg er doven, men jeg bliver næsten aldrig færdig med at skrive før klokken er langt ud på natten, og så orker jeg altså ikke sidde og rette det hele igennem... Så undskyld for fejl... Men tusinde tak til alle jeres søde kommentarere! de er så søde! Jeg elsker jer. God jul, stay happy! 

xx

//Ester

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...