Because of you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Færdig
Madison Reed og Justin Bieber plejede at være bedste venner, men Justin's ry kom i vejen for deres venskab. Madison var fuldstændig knust, eller er hun det stadig?
Madison plejede altid at være en glad, sød og imødekommende person, men efter hendes forhold blev ødelagt har alt gået ned af bakke for hende.. Madison spiser en del, hun er ikke tyk, hun er bare normal størrelse, men på hendes high school er man dømt til at blive mobbet hvis bare man ser en smule forkert ud, og mobbet, det bliver Madison. Det er ikke fordi Madison er forkert hun er faktisk meget smuk, men de populære syntes åbenbart noget andet.
Madison's far døde lige før Justin havde 'forladt' hende, men hvad sker der den dag de populære på hendes skole finder ud af at lige netop dét er hendes svage punkt, og hvor er Justin i alt det her?
Følg med i 'Because of you - Justin Bieber' og find ud af det.
* Denne novelle læses på eget ansvar* (Justin er ikke kendt)

136Likes
102Kommentarer
19941Visninger
AA

13. Kapitel 12

*ikke rettet igennem, igen igen igen*

 

 

(Justins synsvinkel)

 

 

Fuck.

Fuck.

Fuck.

Hvad fanden har jeg gang i? Jeg ved ikke hvad jeg har gang i?! Kan kærlighed virkelig gøre blind? I dette tilfælde, ja! Jeg har bare en eller anden svaghed for hende. Det er som om når man bringer tiden op fra dengang hvor jeg ikke havde hende ved min side, bliver jeg vred og ked af der. Ikke vred på andre, nej, vred på mig selv, vred over jeg kunne finde på at skubbe hende væk fra mig. At hun så lige fandt den trøje, det var bare lidt flovt, men også i stand til at gøre mig ked af det, igen. ”ARHH”, udbrød jeg frustreret og sparkede til en dåse der lå på vejen.

Jeg tog mig med begge hænder bag min nakke og knækkede mit hoved bag over og lukkede øjnene hårdt i. Jeg satte mig med et bump ned på min røv i sneen og begravede mit hoved i mine knæ jeg havde trukket op under mig. Jeg ved ikke engang hvorfor jeg sidder her? Hvorfor er jeg ikke der hjemme og sidder og ser fil med Madison eller snakker med hende?

”Hva fanden har du gang i Justin”, sagde jeg stille til mig selv og løftede mit hoved fra mine knæ. Jeg kiggede lidt ned af vejen og lagde mærke til købmanden lå længere nede ad gaden. Jeg rejse min op og børstede sneen af min røv og satte i løb ned mod købmanden.

Da jeg nåede indgangen var jeg lige ved at støde ind i en men undveg. ”Sorry”, sagde jeg og skulle til at gå videre da vedkommende greb fat i mig. Jeg vendte mig om og så ind i nogle helt klare blå øjne – Ryans.

Jeg skulle til at vende mig om og gå ind i købmanden igen, da Ryan greb fat om min arm og jeg vendte mig irriteret om. Jeg kiggede bare afventende på ham, da han jo måtte have noget på hjertet siden han greb fat i mig. ”Justin, jeg er sku ked af det jeg sagde i kantinen i dag… Det var ikke meningen at gøre dig sur, jeg var nok bare lidt jaloux… ”, sagde han mumlende og kiggede ned i jorden. Jeg fnyste bare af ham og vendte mig om og gik ind mod butikken ”Tillykke med hende, man. Hold godt fast, jeg har altid vidst hun var noget helt særligt for dig”, kunne jeg høre Ryan sige bag mig.

Jeg smilede lidt over det han sagde, vente mig om, og nikkede kort som et tak til hans bemærkning. Jeg vendte mig atter om igen og gik ind i butikken. Jeg gik målrettet hen mod alt slikket og trak en masse ned fra hylderne. Jeg Havde alt mugligt blandet! Der var nok et par kilo slik og chips… Jeg gik op til kassen da jeg også havde valgt den flotteste buket roser og en halvanden liters cola.

Jeg betalte for tingene og vendte snusen hjem ad.

----

Da jeg kom ind af døren smed jeg mine støvler og alt mit over-tøj. Min mor kom ud til mig og så små surt på mig. ”Hvad fanden har du gang i Justin. Du har endelig fået hende tilbage i det liv, og så vælger du at skubbe hende væk fra dig. Jeg troede jeg havde opdraget dig bedre”, sagde mig mor og fik mig til at kigge ned i jorden, af ren skamhed. Jeg skammede mig over jeg var blevet så sur på Madison da hun bare prøvede at trøste mig, og finde ud af hvorfor jeg var så ked af det.

”Er hun meget sur? ”, spurgte jeg stille og kiggede op, og mødte min mors skuffede øjne. Hun rystede kort på hovet af mig og vendte sig om. ”Hvorfor spørger du hende ikke slev”, sagde hun med ryggen til. Hun formulerede det ikke som et spørgsmål, men en handlig jeg skulle gøre.

Der kom alligevel et lille smil på mine læber over at hun ikke var gået hjem til sig selv, men var blevet her – hos mig.

Jeg samlede alle mine ting op fra gulvet – slikket og det – og gik stille op af trappen. Jeg kom hen til min dør og kunne desværre høre små snøft der inde fra; hun græd. Hele dagen havde bare været et kæmpe rod… Alt var endt i tåre, i stedet for glæde. Jeg åbnede stille døren med min albue, da jeg havde mine hænder og arme fyldt med alt det andet. Jeg kom ind på værelset og så Madison ligge på side med ryggen til mig.

Hun rykkede sig ikke det mindste, selvom jeg vidste hun godt havde hørt mig. Jeg sukkede og gik hen og satte mig i fodenden af sengen. ”Madison”, prøvede jeg, men igen, uden held. Jeg sukkede igen og løftede dynen, sådan så jeg kunne komme til at ligge inden under den. Jeg kravlede op i den anden ende af sengen og lagde mig ind til hende. Hun rykkede sig blot længere væk fra mig og endnu engang sukkede mig.

”Madison forhelvede, jeg prøver, men det hjælper heller ikke du skubber dig selv væk fra mig”, sagde jeg og lagde mig på ryggen med mine hænder i nakken og kiggede op i loftet. Jeg kunne se ud af øjenkogen at Madison med ét vendte sig om og kiggede på mig som om jeg var idiot. Hun satte sig op og jeg vendte mit blik hen mod hende. ”Mig der skubber mig væk fra dig? Det klare du eller så fint selv Justin. Du har jo gjort det før, så hvorfor ikke bare gøre det igen? ”, sagde hun, imens der trillede tåre ned af hendes kinder. Der kom igen lyd fra hende, bare tåre der rendte ned af hendes kinder, som var det et kapløb.

Jeg blev slev ked af det hunsagde, for jeg vidste jo godt det passede, men det var jo ikke min mening at skubbe hende væk fra mig. ”Madison, det er jo ikke noget jeg gør fordi jeg gerne vil”, sagde jeg og satte mig også op, så vi var nogenlunde på samme bølgelængde… ”Du har det ellers gjort det før”, sagde hun mumlende. Jeg tror ikke det var meningen jeg skulle høre det, men det gjorde jeg. ”Hvornår er det du forstår hvor meget jeg fortryder det jeg gjorde. Hvornår er det du forstår at jeg ikke kan leve uden dig. Se hvad det har gjort mig til. Jeg er blevet det menneske jeg aldrig nogen sinde har ville være. Men så kom du ind i mit liv igen og så blev alt vendt op og ned igen, og jeg er kun i gang med at tilpasse mig, og så gør jeg dumme ting i forbi farten, men det har aldrig været min hensigt at skubbe dig ud af mit liv, nu hvor du lige er begyndt at blive en del af det igen”, sagde jeg også med tåre rendende ned af mine varme kinder.

Uden at tænke mere over det trak jeg hende ind til mig så mit hoved hvilede på hendes mave, og mine arme var rundt om hende. ”Jeg kunne få mig selv til at skubbe dig væk fra mig igen, jeg kan ikke undvære dig. Du ér min bedre halvdel, uden dig er jeg ikke mig”, sagde jeg stille og snøftende, ind mod hendes mave.

Hun sagde ikke noget men lagde sig bare ned i sengen igen, stadig med mit hovet hvilende på hendes mave.  Hun begyndte at nusse mit hår stille og jeg sukkede tilfredst. Jeg borrede bare mit hoved længere ned i hendes mave og puttede mig så langt ind til hende så mugligt.

Jeg lagde mærke til hun stadig kun havde mit trøje på fra tidligere, så jeg baksede også mine egne bukser af. Jeg satte mig lidt op i snegen så Madison kiggede lidt spørgende på mig, men jeg rev bare trøjen af mig selv og lagde mig ned under dynen igen. Denne gang lagde jeg bare mit hoved på hendes bryst, mellem hendes bryster, og det var altså ikke perværst ment. Jeg følte mig bare så tryk når jeg kunne høre hendes hjerte slå, og når ja, s var det også dejlig behageligt og blødt.

Madison grinede kort af mig mens jeg bare legede lidt med fingrene å hendes højre hånd, med min venstre.

”Den der trøje der… Det er en trøje jeg har sovet med hver nat siden jeg overlod dig til dig selv, og knuste dit og ikke mindst mit eget hjerte… Jeg græd mig selv i søvn hver nat i meget lang tid mens jeg bare knugede trøjen ind til mig. Det var det eneste jeg havde tilbage fra dig, som stadig duftede af dig”, sagde jeg stille og lidt mumlende med lukkede øjne. Jeg sagde ikke rigtig noget i et stykke tid, hvilket gjorde mig lidt bange, hun syntes sikkert jeg var et vær tude fjæs… ”Hvis du var så ked af det, hvorfor kom du så ikke bare tilbage? ”, spurgte hun og legede igen med mit hår. Jeg åndede lettet ud, fordi det ikke virkede som om hun syntes jeg var mega dum eller sådan.

”Fordi, jeg… Jeg var bange, okay. Du var min første kærlighed, du var den første jeg forelskede mig i, og jeg var bange. Jeg var skræmt over den her følelse jeg fik hver gang du var i nærheden af mig, eller den følelse jeg fik i maven så jeg så dig smile eller hørte dig grine. Og ikke mindst skræmt over den følelse jeg fik i pikken hver gang vi var ude og bade sammen og du næsten intet tøj havde på. Det var derfor; jeg var bange”, svarede jeg ærligt på hendes spørgsmål. Hun grinede lidt over et jeg sagde med min pik, men helt ærligt, jeg var en fjortenårig den, lidt bange blev jeg da. ”Jeg gider ikke leve i fortiden, og jeg gider ikke leve i frygt for fremtiden, lad os bare live i nuet og nyde alt det gode vi har”, sagde Madison stille. Jeg kunne ikke lade hver med at smile over hvor poetisk hun lød da hun sagde den sætning. Jeg nikkede og puttede mig så langt ind til hende som jeg overhoved kunne.

Efter lidt tid hvor tiden var gået med at snakke og slappe lidt af kom der et bank på døren. ”Kom ind”, sagde jeg og straks kom min mors hoved til dyne i døren. ”Org, godt I fandt ud af det, jeg var bange for jeg skulle begynde at blande mig”, sagde min mor med et lille grin. Jeg grinede kort over hende bemærkning og satte mig lidt o i sengen. Jeg lagde mærke til alle de ting jeg havde købt stadig lå på gulvet. Jeg rejste mig op fra sengen og kun iført stramme boksershorts og sokker, gik jeg ben til alle tingene. Jeg samlede dem op i mine armende og smed dem på sengen og så hvordan Madisons øjne strålede da hun så det alt sammen. Jeg så min mor gå ud f døren igen og gik hen og samlede roserne op og gik hen mod sengen igen.

”Babe, jeg er rigtig ked af min dumme opførsel, så jeg tænkte jeg kunne gøre det godt igen ved at forkæle dig lidt. Jeg tænkte vi kunne æde os fede mens vi ser film med Channing Tatum. Lyder det som noget? ”, spurgte jeg med et kækt smil på mine læber. Jun nikkede ivrigt og jeg rakte hende blomsterne som hun duftede til for derefter ta ligge dem på mit nat bord. Hun trak mig ned til hende og jeg landede på hende og støttede med mine hænder ud for hendes skuldre. Hun trak mig ned i et blidt tungekys som jeg nød hvert sekund af.

”Jeg har seriøst den bedste kæreste i verden”, sagde Madison glad da vi havde trukket og lidt fra kysset. ”Umuligt! For det har jeg”, sagde jeg charmerende og kyssede hende kort på munden inden jeg satte en film på og lade mig op til hende i sengen. Hun puttede sig ind til mg og jeg ønskede at sætte tiden i stå lige nu. For lige nu, var alt perfekt…

 

 

 

Allerede 100+ på favorit listerne! Jeg elsker jer piger! I er de bedste! Jeg er så glad for at i alle gider følge med, men jeg ville gerne vide hvor mange af jer der egentlig følger med, så smid lige en kommentar hvis du gør! Og gerne skrive hvad du syntes, både ris og ros. Også gerne hvad du gerne vil have skal ske i historien, måske vil dit øske gå i opfyldelse, det er jo trods alt jul! Men tak igen guys! Love you

xx

//Ester

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...