Because of you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 16 jan. 2014
  • Status: Færdig
Madison Reed og Justin Bieber plejede at være bedste venner, men Justin's ry kom i vejen for deres venskab. Madison var fuldstændig knust, eller er hun det stadig?
Madison plejede altid at være en glad, sød og imødekommende person, men efter hendes forhold blev ødelagt har alt gået ned af bakke for hende.. Madison spiser en del, hun er ikke tyk, hun er bare normal størrelse, men på hendes high school er man dømt til at blive mobbet hvis bare man ser en smule forkert ud, og mobbet, det bliver Madison. Det er ikke fordi Madison er forkert hun er faktisk meget smuk, men de populære syntes åbenbart noget andet.
Madison's far døde lige før Justin havde 'forladt' hende, men hvad sker der den dag de populære på hendes skole finder ud af at lige netop dét er hendes svage punkt, og hvor er Justin i alt det her?
Følg med i 'Because of you - Justin Bieber' og find ud af det.
* Denne novelle læses på eget ansvar* (Justin er ikke kendt)

136Likes
102Kommentarer
19614Visninger
AA

12. Kapitel 11

*Ikke rettet igennem*

 

(Madisons synsvinkel)

 

 

Jeg fatter ikke Justins lige afviste Selena på den måde! Jeg mener, hun er jo en hver drengs drøm? Og jeg er bare… Mig? Jeg slap stille kysset og kiggede Justin lige i øjnene. ”Hvorfor gjorde du det? ”, spurgte jeg og kiggede lidt undrende på ham. Han kiggede også bare spørgende og undrende på mig mens han grinede lidt tørt. ”kyssede dig? ”, spurgte han med en sødt lille smil. ”Nej det med Selena”, sagde jeg og hentydede hen mod døren hun havde forladt for nogle minutter siden.

Han kiggede overrasket på mig, ha havde nok ikke forventet jeg ville spørge om sådan noget. Han satte sig lidt op i sengen og lagde hans hovet på hans hånd og hans albue i sengen, så han var hævet lidt over mig. ”Høre du det hele? ”, spurgte han med t lidt genert smil. Jeg nikkede stille og smilede. ”Det var ikke meningen du skulle høre det”, sagde han med små blussede kinder. ”Mente du virkelig det du sagde? ”, spurgte jeg i frygt om at han kun sagde du for at slippe af med Selena på. Han kiggede bare dumt ned på mig med et sødt lille smil. ”Selvfølgelig mente jeg det jeg sagde, ellers havde jeg jo ikke sagt det, vel? ” sagde han og lagde en håns på min hofte under min trøje. Jeg smilede som en idiot og trak Justin ned til mig og kyssede ham sympatisk.

Jeg trak mig lidt og kiggede ham lige i øjnene. ”Jeg elsker dig Justin”, sagde jeg stille og kærtegnede hans kind helt blidt. ”jeg elsker også dig”, sagde han stille og kyssede mig på kinden. Jeg rettede mig lidt op g sidde, så Justins hånd faldt af min hofte og han kiggede lidt uforstående på mig. ”Jeg mener det Justin, jeg elsker dig virkelig”, sagde jeg med en alvorlig stemme. ”Jeg mener det da også, jeg elsker dig mere en du aner Madison”, sagde han og satte sig op ved siden af mig og tvang mit blik til at møde hans. ”Jeg mener det virkelig, jeg elsker dig”, sagde han og kyssede blidt mine læber.

Jeg nikkede stille da vi havde trukket os fra kysset og jeg rejste mig op, og lagde mærke til jeg ikke havde nogen bukser på, kun Justins bluse? ”Hvor er mit tøj? ”, spurgte jeg undrende og kiggede lidt rundt i rummet for t lede efter det, da mit blik faldt på et billede der stod ovre på hans skrive bord. Jeg gik hen mod skrivebordet og tog billedt op i mine hænder og kørte min tommelfinger hen over glasset. Det var et billede af mig og Justin for tre år siden… Jeg kan tydeligt huske det er min far der har taget dette billede. Det var en dag vi alle var på stranden sammen og mig og Justin løb rundt og grinede med hinanden.

Jeg vendte mig om stadig med billedet i min hånd og kiggede over å Justin der sad og kiggede på sim mobil, kun med et par hotpants på. ”Du har stadig dette”, sagde jeg og vendte billedet om så han kunne se det. Han kiggede hen mod mig og smilede og nikkede kort, for derefter at vendte hans opmærksomhed ned mod hans mobil igen. Jeg går hen og sætter mig på sengekanten og kigger lidt rundt i værelset. Der er meget der er ændret, men stadig en masse ting der holder ved den gode gamle Justin.

Jeg kigger lidt rundt og ligger mærke til den dør jeg aldrig har lagt mærke til før. Han havde et toilet herinde men hvad mon den anden dør er? Jeg rejste mig op og gik hen til døren og trak ned i håndtaget. Mine øjne poppede ud af hoved på mig da jeg så hvad det var; et walk in closet!

”Omg”, udbrød jeg hvinene og løb ind på det og pillede ved alt hans tøj, sko, caps, halskæder og hvad der ellers var. Jeg gik hen og satte mig på en stod og beundrede hele ’værelse’. Jeg kunne mærke jeg havde sat mig på noget, så jeg løftede røven og hev den trøje ud jeg havde sat mig på. Da jeg holdte trøjen foran mig gik det op for mig, det var min trøje? En trøje jeg ikke har kunne finde i evigheder.

Jeg rejste mig stille fra stolen og gik ud mod Justin med trøjen i hånden. Jeg gik hen og satte mig på sengekanten og kiggede bare undrende på trøjen, hvorfor har han den? ”Justin”, sagde jeg stille for at få hans opmærksomhed. ”Mhm”, svarede Justin lettere fjernt. Jeg vendte mig om og så han stadig var begravet i hans telefon, what a nerd. ”Hvad er det her? ”, spurgte jeg og holdte trøjen op foran ham. Han slap blikket fra mobilen og lagde hans opmærksom hed på trøjen, så snart han så den frøs han fuldstændig. ”Det er ehmm… ”, sagde Justin men kunne ikke få de rigtige ord ud. Jeg sad bare og kiggede afventende på ham. ”Det er din”, sagde han lettere flovt og kiggede ned i jorden. Jeg forstod ikke helt hvorfor han blev så flov? ”Ja det lagde jeg godt mærke til. Men hvad laver den her? ”, spurgte jeg og kiggede på Justin der blev ildrød i hoved.

Han sagde ikke noget, rejste sig bare fra sengen og stormede ud på badeværelset. Jeg forstod igen ting? Hvorfor bliver han så flov? Jeg sukkede og rejste mig fra sengen og gik over mod hans toilettet. ”Justin, åben døren”, sagde jeg og bankkede stille på. Jeg hørte ham bare mumle noget i retningen af; nej.

Jeg hørte et snøft derude fra, og det var først der jeg ble rigtig bekymret. Jeg trak ned i håndtaget, og til mit store held var det åbent. Hvorfor tænke jeg ikke på det noget før? Jeg skyndte mig ind og så Justin side på toilettet med sit hoved begravet i sine hænder. Jeg satte mig på hug foran han og prøvede at fjerne hans hænder, men han rystede bare mine hænder af. ”Madison, vil du ikke nok være sød t gå ud igen”, sagde han og det var ikke engang ment som et spørgsmål, det var nærmere en kommando. ”Justin, hvad sker der dog? ”, spurgte jeg og var selv ved at få tåre i øjnene. Det var hård at sen en man holder af, være så ked af det, af en grund man ikke kender til. ”Madison… Gå”, sagde han med små snøft indimellem.

Det gav mig et stik i hjertet, at han gerne ville have jeg skulle gå og ikke trøste ham? Av. Jeg sukkede hårdt og satte mig op af vægen ved siden af toilettet. Jeg lod den første tåre trille ned af min kind, og den tåre blev straks erstattet med en masse andre.

Justin vendte endelig sit blik op mod mig og kiggede undrende på mig. ”Bad jeg dig ikke om at gå? ”, spurgte han hårdt, men hans stemme knækkede flere gange og hans øjne var helt opsvulmede og røde. Jeg rystede på hoved og svarede ham ikke. ”Fint så går jeg!!” sagde han med et hårdt suk og rejste sig. Han gik med hastige skridt ud af badeværelset og smækkede døren.

Jeg brød blot ud i endnu mere gråd og begravede mit ansigt i mine knæ. Jeg troede lige vi var blevet enige om t der ikke skulle være mere drama for i dag?

Jeg sukkede hårdt da jeg hørte hoveddøren smække. Kort efter hørte jeg skridt ude foran badeværelset. ”Madison? ”, spurgte Patricias bløde og kærlige stemme. Jeg svarede ikke, men kort efter åbnede hun også døren ud til badeværelset og kiggede ned på mig. Jeg vendte mit blik op og mødte hendes medfølende blik. Jeg rejste mig og smed mig med det samme i hendes arme.

Jeg trak mig stille og hun holdte om mit ansigt med hendes hænder og tørrede mine tåre væk med hendes tommelfingre. ”Hvad sker der min pige? ”, spurgte hun med et svagt smil. Jeg snøftede og tørrede min næse kort med min håndryg. Vi gik stille sammen ind på værelset og satte os på sengen og Patricia lagde straks mærke til trøjen og tog den op i hendes hænder. ”Det var den her du fandt ikke? ”, spurgte hun og vendte hendes blik fra trøjen og over på mig. Jeg nikkede stille og havde langt om længe fået styr på de forvildede tåre der før havde strømmet ned af mine kinder. ”Madison… Den her trøje, den har Justin haft i evigheder… Jeg kan huske de førte par måneder efter han havde cuttet jeres venskab, det var de allerværste måneder… Jeg kan ikke huske ham græde sig selv i søvn før, men de her måneder, der græd han sig selv i søvn mens han krammede den her trøje og hulkede dit navn. Og når han så endelig var faldet i søvn lå han og mumlede dit navn i søvne. Han har sovet med den her hver dag de sidste to år. Han sagde til mig: ’jeg kan ikke glemme hende, mor. Jeg kan ikke give slip, hun er mit alt’, det sagde han for en to måneder siden… Madison, du er virkelig et skrøbeligt punkt for Justin. Han havde meget svært ved at slippe dig og nu hvor du er tilbage i hans liv, er jeg sikker på han er bange for at miste dig igen. Jeg er sikker på han kommer hjem igen om lidt igen”, sagde hun roligt. Jeg var fuldstændig målløs… Betød jeg virkelig så meget for Justin? Det var da også meget sødt han sov med min trøje!

Jeg nikkede stille og krammede Patricia igen. ”Tusinde tak, Patricia. Det betyder meget jeg nu ved hvorfor han blev så ked af det, jeg var helt forvirret”, sagde jeg stille og trak mig stille fra krammet. ”Kæreste, kald mig bare Pattie, ligesom i gamle dage”, sagde hun smilene og rejste sig fra sengen og gik mod døren. Jeg nikkede med et lille smil på læben. Da eg hørte døren lukke i smed jeg mig tilbage i sengen og kiggede lige op i loftet. Sikke noget rod…

 

 

Hej alle dejlige læsere. Jeg er ked af jeg ikke har opdateret jer så meget i denne uge, men der har været så meget her op til jul. Her kommer et kapitel og jeg er ked af al dramaen, men jeg lover det bliver mere kærlighed fremover, frem for tåre hele tiden ;) Jeg vil få skrevet alt det jeg kan i jule-ferien og opdatere jer så tit jeg kan. Håber i gider dele denne novelle med jeres venner. Og smil lige et like, eller smid historien på jeres favorit-liste, det ville være super dejligt. Skal vi ikke lige se om vi kan å den op over 1000 læsninger inden jul? Det ville være den bedste jule gave nogensinde! Så del den gerne! Elsker jer alle

xx

//Jay Bee

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...