What the ??? ~1D~JB~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Carrie Carter, One Direction og Justin Bieber. Fantastiske personer, der alle indgår i historien, så burde der være noget for enhver smag.

1Likes
0Kommentarer
357Visninger
AA

5. patty?

Carrie's synsvinkel:

Jeg vågnede næste morgen med en masse råbende og skrivende stemmer i mine ører. Jeg åbnede øjnene og så straks hundredevis, hvis ikke tusindevis af teenagepiger der skreg. Jeg kiggede på Justin, der var ved at vågne. Da han åbnede øjnene, så han helt forskrækket ud. Han kiggede efter vores tøj, men nogen måtte have taget det. Han satte sig op og råbte noget til mig, som jeg ikke hørte. Han gjorde tegn til mig til at rejse mig op. Han gjorde det samtidig, så vi kunne have dynen omkring os. Så løb vi. Der var mange der tog billeder, og filmede, imens vi løb. Da vi var kommet væk, kiggede Justin efter sin telefon, som ikke var der "pis, den er væk!" Sagde han: "må jeg låne din?" Spurgte han og kiggede på mig "jeg har ikke nogen" sagde jeg. Ihvertfald ikke efter løbeturen derhjemme, hvor jeg kastede den ned i astfalten. "Så må vi gå" sagde han bare. Imens vi gik (hvem ved hvorhen) spurgte jeg: "Hvad lavede alle de piger der???" "Altså, der er noget jeg ikke har fortalt dig" han kørte hans hånd en gang igennem håret: "jeg er Justin Bieber" sluttede han af. "Er du? Jeg troede bare du var en lækker dreng!" Jeg tog hånden op for munden. Han grinte bare "vi er her nu" han pegede op på et kæmpe rigmandshus. Men selfølgelig, han var forfalden da Justin Bieber! "Er du sikker på at det er okay?" Spurgte jeg nervøst. "Jaja, selfølgelig!" Jeg tvivlede lidt, men jeg stolede mere på ham. Da vi kom ind stod der en småbutted kvinde, med et surt udtryk, i døren, der nok gik ud til køkkenet. "Justin" startede hun ud, men han trak min med ind, og bremsede hende på den måde "vi snakket senere" sluttede hun af og gik ud i køkkenet. Justin gik hen imod en trappe der stod i gangen, og vinkede mig med. Jeg fulgte lydløst efter ham. Vi kom op i en flot udseende gang, som vi gik hen ad. Vi drejede ind på hans værelse. Det var meget.... Drenget. Altså rodet, plakater, den slags. Jeg havde forventet nået andet. Nok noget med dyre møbler, og den slags. Men sådan var det altså ikke. "Der må du virkelig undskylde, jeg skulle ikke have givet dig lov" startede jeg med det samme jeg havde lukket døren, men han afbrød mig: "det var mit valg, jeg ville jo gerne. Og desuden, du kunne jo ikke vide at jeg var Justin Bieber" sagde han og smilede. Han gik hen til det store skab, jeg gættede på var hans: "vil du låne nogen bukser?" Spurgte han, med hovedet inde i skabet. Jeg nikkede som svar, men kom så i tanke om at han ikke kunne se det . "Det ville være rart, tak". Han kom ud af skabet, med en t-shirt og nogen bukser. Jeg tog bukserne på. Det var store grå bukser, for store til mig, men de duftede skønt af Justin. Det var underligt at jeg følte mig så tryk ved ham allerede, og jeg ville let komme til at savne ham, der var jeg helt sikker på.

"Men, Justin Bieber?" Startede jeg ud: "hvordan er det?" "Hvordan hvad?" Spurgte han. "Hvordan er det at være Justin Bieber, din klovn!" Sagde jeg og grinte "nårh, det er.... Fint nok" "ej, helt seriøst, har du ikke nogen sindssyge fans eller et eller andet?" Spurgte jeg igen. "Jeg burde nok ikke fortælle dig det her, men jeg har nogen ret sindssyge fans! Engang var der en pige, der kravlede op på en limousine jeg kørte i. Og det var imens den kørte!" Jeg kiggede på ham med store øjne, men han sendte mig et 'det-er-sandt' blik. "Vildt!" Han nikkede bare. "Men, jeg har nogen ting at ordne i byen, vi kan køre forbi dig og hente nogen ting, så kan du blive og sove inat?" Spurgte han og rejste sig op. Jeg rystede stille på hovedet og kiggede ned "jeg har ikke noget hjem. Mine forældre er højst sandsynligt døde. Jeg stak af fra mine adoptivforældre, fordi de ville tvinge mig til at bo i London med nogle fremmede drenge..." Jeg undlod at sige at det var One Direction jeg skulle bo ved, men det behøvede ingen at vide. Han satte sig over ved siden af mig på sengen. "Hey, du kan blive her så længe du vil" sagde han opmuntrende. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og han holdt øjenkontakten, indtil hans øjne flakkede ned til mine læber og så tilbage, så ned til mine læber igen. Gud! Han ville kysse mig! Men et par bløde læber afbrød min tankegang. Hans læber var bløde, og præcis som de skulle være. Vores tunger legede sødt sammen. Jeg var i himlen! Det var fantastisk. Det fortsatte længe. Hans mor åbnede døren, og afbrød det fantastiske øjeblik. Vi trak os hurtigt fra os anden. "Åh, undskyld!" Hun skyndte sig at lukke døren. "Øhm, det er min mor, Patty." Sagde han akavet "hun er helt okay, men jeg er snart tilbage, du kan bare sige det til Patty hvis der er noget, jeg skal nok fortælle hende jeg er væk" sagde han og smilede beroligende og opmuntrende til mig. Jeg nikkede bare og smilte tilbage til ham. Han havde nok også brug for at tænke, ligesom mig selv. Da han var gået så jeg lidt fjernsyn, men det blev kedeligt efter lidt tid, så nu lå jeg bare i sengen og pillede ved min mave. Der blev banket på døren, og jeg skyndte mig at sætte mig op og trække trøjen ned. Døren blev åbnet, og Patty kom ind. Hun lukkede døren og gik hen og satte sig ved siden af mig. "Jeg så jo dig og Justin før" startede hun ud "og jeg ville bare høre om det var seriøst? Jeg har ikke hørt noget før nu, jeg fik bare besked på at behandle dig ordentligt" sagde hun og grinte lidt. "Jeg ved det ikke. Jeg har ingen anelse. Vi mødte jo først hinanden igår og sådan..." Sagde jeg "igår?" Jeg nikkede. "Aha. Justin er jo nok snart tilbage, men du siger bare til vis der er noget?" Jeg nikkede og smilte "tak, der er sødt af dig at lade mig blive her" hun grinte "ja, jeg fik nok alligevel ikke lov til at bestemme noget, når det kommer til Justin"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...