What the ??? ~1D~JB~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Carrie Carter, One Direction og Justin Bieber. Fantastiske personer, der alle indgår i historien, så burde der være noget for enhver smag.

1Likes
0Kommentarer
342Visninger
AA

11. Oh, hell no!

Da det blev aften, var vi, altså mig og Justin (ja, nu er vi jo officielle kærester) klar til at køre. Vi havde besluttet at køre selv, så vi kunne køre, hvis vi gerne ville hjem. Det skulle nok blive sjovt! Men nu sad vi og fik et glas rødvin på Justins værelse, for at hygge lidt. "Justin?" "Ja, elskede lille dejlige skat" sagde han og grinte. Om det var rødvinen vidste jeg ikke, men det var en mulighed. "Hvornår skal vi afsted?" Spurgte jeg. Jeg var ret nervøs. "Når du syntes" sagde han "eller, egentligt, skulle vi køre for ti minutter siden. Okay, måske skulle vi se at komme afsted. Han rejste sig op fra sengen, hvor han lå, og tog vores glas med ned i køkkenet. Jeg rejste mig op og fulgte efter. Da vi havde ryddet op efter os, satte vi os ud i bilen. Justin startede bilen imens jeg spændte min sikkerhedssele, men det syntes Justin ikke jeg skulle: "ej skat, det behøver du da ikke" han spændte min sele op, og startede bakkede ud af indkørslen. Vi kørte hen ad vejen. "Hvor langt er der?" Spurgte jeg. "Ikke så langt, 5 km.,Tror jeg" "jeg keeeeeeeeeder mig!" Sagde jeg for sjovt, som et lille barn. "Bare rolig lille skat, vi er der snart" sagde han og grinte. Jeg fortsatte fra hvor jeg slap "jeg keeeeeeeeee" jeg blev afbrudt af en hvinende lyd. Jeg kunne mærke bilen lave et hårdt sving. Jeg skreg og kiggede febrilsk over på Justin. Jeg kunne se hans mund bevæge sig, men ikke høre hvad han sagde. Lige pludselig kunne jeg mærke et hårdt slag i siden. Jeg kiggede derover og så en anden bil ramme vores bil. Jeg hørte en skærene lyd af de to biler der ramte hinanden. Jeg kunne høre Justin kalde på mig. Jeg kiggede over på ham, men kunne ikke høre hvad han sagde, larmen var for høj. Lige så stille blev larmen mindre og mindre, indtil den var væk. Alt føltes mere roligt nu. Jeg lukkede øjnene og slappede af, for jeg følte mig så træt. Det sidste jeg husker er at alting gik i sort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...