What the ??? ~1D~JB~

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2013
  • Opdateret: 25 dec. 2013
  • Status: Igang
Carrie Carter, One Direction og Justin Bieber. Fantastiske personer, der alle indgår i historien, så burde der være noget for enhver smag.

1Likes
0Kommentarer
362Visninger
AA

1. Carrie Carter

Jeg var på vej over mod busstoppestedet, hvor Tobias stod og ventede. Da jeg drejede rundt om hjørnet så jeg min dejlige ven Tobias. Han var faktisk ret lækker. Faktisk så lækker, at jeg kunne kaste mig over ham, hvert sekund. Så lækker. Han havde markerede kindben, brun hud, brunt hår, og brune øjne. Der var også ret mange piger efter ham. Men han fandt af lige vel altid tid til hans kiksede veninde. Bedre kendt som, trommesolo: Mig! Ja, jeg var upopulær og... Øøøh.... Knap, så køn. Jeg har leverpostejsfarvet hår, som stod ud til alle sider, tykke hængekinder, lille og butted og så har jeg isblå øjne. Men ihvertfald, der stod min (lækre) ven og ventede. Jeg gik hen imod ham. Da han fik øje på mig, lyste han op i et smil. Jeg vinkede til ham. Det var en gammel tradition, at når vi så hinanden vinkede vi. Mærkeligt, og akavet. Meeen, lige meget? Tak. Da jeg nåede over mod ham krammede vi hinanden. Jeg gned mine små tykke hænder mod hinanden, for at få varmen. Bussen holdte ind til siden, for at samle os op. Da vi var kommet ind i bussen og havde sat os, kørte den. Altså bussen. Sjovt nok. Da vi kom over til skolen, stod Nanna og ventede. Nanna var en af mig og Tobias fælles venner. "Hey Nanna, hvad sker der?" Spurgte Tobias med et smil. "Har i ikke??? I har ik'??? I ved??? I ved det ikke?". "Nannaaaaa, Sig det!" Plagede jeg. "One Direction er set i byen! I vores by! Er det ikke fedt?" Nanna er KÆMPE One Direction fan. "Øøøh, Nanna, jeg er ikke fan af dem, og Carrie hader dem, sååå". Nanna kiggede såret på os. Det så ud som om hun kunne begynde at græde når som helst. "Men, hvil i så ikke, med ud og kigge efter dem?" Hun lignede en MEGET bange mus. Jeg kunne høre at Tobias skulle til at sige nej, men jeg afbrød ham: "jo, selfølgelig" jeg kunne ikke skuffe det ansigt. Hun kiggede mistroisk på mig, men jeg nikkede opmuntrende til hende. Tobias kiggede irriteret på mig, men jeg svarede med et strengt blik. Klokken ringede, og dagen startede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...