Juleaften

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 dec. 2013
  • Opdateret: 12 dec. 2013
  • Status: Igang
bvf

0Likes
0Kommentarer
204Visninger

1. Juleaften.

Sneen dalede ned. Da jeg vågnede i morges, var der kun et tyndt lag sne udenfor. Nu var hele vores have fyldt med sne. Den var kridhvid. Jeg kunne ikke kigge ud på sneen i mere end et par minutter, uden det gjorde ondt i øjnene.

Jeg tvang min dyne væk fra mig selv. Jeg hoppede ned i mine dejlig varme futter. Jeg tøffede ud på badeværelset og kiggede mig i spejlet. Mit lyse bølgede hår stod ud til alle sider. Jeg satte det op i en hestehale og børstede mine tænder.

Kakaoen varmede min hals. I dagens anledning kunne jeg godt tillade mig at drikke varm kakao og spise kleiner til morgenmad. Det var jo juleaften. Jeg havde gået og glædet mig, til lige præcis den her dag, i et helt år.

Jeg var alene hjemme. Min mor, far og lillesøster var taget ud for at købe julegaver. De skulle sikkert også købe mad og alt muligt andet. Men jeg magtede ikke at tage med.

Min mormor og morfar kommer også i aften. Og Hassan. Jeg må indrømme at jeg virkelig var spændt på at se Hassan.

Jeg dagdrømte lidt, men vågnede med et spjæt. Jeg havde spildt brændende varm kakao på mit ben. Jeg styrtede ud i køkkenet og nærmest hoppede op på køkkenbordet. Jeg slog mit ben ned i vasken, og lod det kolde vand løbe ned af mit ben.

Jeg havde siddet med et stykke vådt køkkenrulle, på mit ben i noget tid. Min familie var kommet hjem for længst. Klokken var lidt i fire, gæsterne ville komme snart! Jeg glædede mig som et lille barn.

Det ringede på døren. Min lillesøster og min mor gik hånd i hånd ud i entreen. Min far kom lidt efter. Jeg stod allerede der ude. Min lillesøster åbnede døren og min mormor og morfar stod på den anden side. Der blev sagt pænt goddag. Der blev krammet. De andre havde bevæget sig længere ind i huset. Men jeg blev stående. Min mor havde bedt mig om at lukke døren. Men jeg ignorerede det. Jeg vidste, at lige om lidt ville Hassan stå i døren. Han ville have sit søde smil på. Jeg smilte for mig selv. Jeg hørte en der rømmede sig og jeg kiggede op. Hassan. Jeg smilte som en sindssyg. Det smittede åbenbart, for Hassan begyndte også at smile.

Jeg tog hans hånd og førte ham ind til alle de andre. Jeg præsenterede Hassan for min familie. Og så skulle vi spise. Efter vi havde spist kastede vi os over gaverne. Min lillesøster delte gaver ud med hjælp fra min mor. Da jeg havde fået mine gaver, trak jeg Hasan med ud i køkkenet. Jeg åbnede køkkenskabet og trak en gave ud. Jeg gav den til ham. "Glædelig jul" sagde jeg. Jeg lænede mig stille og roligt hen i mod ham. Jeg kyssede ham på kinden og tog hans hånd. "Tag overtøj og støvler på, vi går en tur" sagde jeg til ham. Han smilte og nikkede. Jeg fortalte min familie at vi lige ville gå en tur. Min mor smilte bare. Inden døren smækkede bag os hørte jeg min mormor fortælle noget om hvor søde vi var. Jeg ved ikke om Hassan hørte det, men det gjorde jeg.

Der lå sne overalt. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord. Jeg vidste meget om Hassan og omvendt. Men alligevel fik jeg nogle ting af vide, jeg ikke vidste før. Både gode og dårlige ting.

Det begyndte at sne. Vi gik en smal sti i møde, med træer på begge sider.
Jeg kiggede på ham. Han kiggede på mig. Jeg vendte hovedet og smilte. Han kiggede stadig på mig. Jeg ville tage min hånd i min jakkelomme for at varme den. Men i samme øjeblik tager Hassan min hånd. Jeg kiggede ned på vores hænder. Jeg smilte varmt til ham.

Vi snakkede videre. Men vores hænder var stadig flettet sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...