Endnu en

Unge Grace går igennem et hårdt brud med hendes elskede Matthew. Hun holder sig sammen med hendes bedste ven og ekskæreste Logan. Men han begynder at holde mere og mere af Grace og det bliver et problem for ham.

0Likes
0Kommentarer
250Visninger
AA

1. En kæmpe nød

"Jeg har kæmpet for at vi to skulle fungere! Og så gør du bare sådan noget mod mig! Du er en... En nød! En kæmpe fed nød som ikke fortjener andet end en røvfuld!" Jeg lagde på. Skuffet, irriteret, provokeret. Det var kun nogle få ord der kunne beskrive mine følelser lige nu. "Fuck my life." Var det eneste der kørte rundt i mit hoved. De mange måneder, næsten et helt år, jeg havde brugt... Nej, spildt sammen med ham. De mange andre drenge som pigerne i klassen dånede over havde tit tilbudt mig at jeg kunne være sammen med dem. Men siden jeg jo var sammen med Matthew så sagde jeg pænt nej tak. Skuffet og irriteret forsvandt smilet på drengens ansigt. Havde jeg bare vidst at Matthew ville være mig utro med min bedsteveninde så havde jeg holdt en lille dør åben til de andre drenge. Hvordan kunne hun også gøre det mod mig? Den pige jeg havde delt mine hemmeligheder med. Mine tanker om alt. Om venner, skolen, drømme. Livet endda. Ha... Livet. Mange mennesker troede ikke at jeg ville snakke om livet efter den mindre misforståelse som der var sket for nogle år siden. Men det er noget jeg helst ikke taler om længere.

 Min telefon vibrerede. Hvis det var Matthew ville jeg kaste mobil ind i væggen så jeg ikke ville kunne høre ham ringe længere. Det var tredje gang i dag. Jeg tog mobilen op til øret og blev lettet over den velkendte stemme fra den anden ende af røret. "Hva så Logan? Kan du nu ikke finde din fjernbetjening igen?" Han lo lidt af min spydige kommentar fra sidst vi havde snakket sammen. Altså for femten minutter siden. "Haha. Hvor er du bare sjov." Han var sarkastisk. Som altid. "Jeg ville faktisk tale med dig om noget seriøst." Det var sjældent at det blev en seriøs samtale når vi ikke kunne se hinanden. Men seriøsiteten i hans stemme fangede min opmærksomhed. "Hva' så?" Spurgte jeg spændt. Jeg vidste godt at han ville snakke med mig om Matthew og Brianna. "Hvordan har du det?" Han var rolig og virkede mest som om det var normalt at tale om mig og mine latterlige følelser. Og det var det måske også, men bare ikke nu. Ikke om noget så seriøst som dette. "Det ved jeg ikke. Der er svært, jeg kommer jo ligesom til at se ham hver eneste fucking dag." Jeg sukkede højlydt. Næsten falskt.

"Jeg ved det er svært men... Bare vent nogle dage og så er han så godt som glemt. Det lover je..." Jeg afbrød ham blidt. "Stop. Du kan ikke love noget. Jeg her været sammen med ham i flere måneder, næsten et år. Han var min første forelskelse. Den første jeg elskede højt. Den eneste jeg elskede. Han var den der fik mig til at finde den lille ting der kaldes følelser. Efter den tid som jeg har valgt at kalde for 'Min mørke tid' hjalp han mig med at komme op fra det hul jeg havde gravet i i flere uger. Han fik dækket det hul til med følelser for mig. Han var mit et og alt og han var min første.... Min første alt. Så nej. Jeg kan ikke glemme ham efter et par dage Logan. Matthew var det der fik mig til at stå op om morgnen. Han var mit smil." Der var ikke andet end tavshed fra den anden ende af røret. "Logan..." Jeg stammede lidt. Jeg havde glemt alt om mig og Logans fortid. Fuck. Hvad havde jeg lige gjordt. "Logan... Det er jeg virkelig ked af! Fuck. Det må du virkelig undskylde!" Han lagde på. Fuck.

 Jeg smed mobilen ned på min sækkestol som lå for enden af det store tomme værelse. En seng, et skab og en sækkestol var det endte som jeg havde fuldt det helt hvide og sprit nye værelse med. Alt andet var unødvendigt. Jeg skulle alligvel bare bo herinde resten af mit liv, i min seng sammen med min pyjamas og mit vintertæppe. Jeg rejste mig op fra sengen som var tre gange så stor som mig. Min kerne var min seng. Eller faktisk var min seng nok mit fængsel og mit tæppe var lænken der holdte mig fast. Men ihvertfald rejste jeg mig op fra sengen og gik hen til den høje hvide dør med få detaljer på.

 Jeg gik nedenunder og spejdede efter noget spiseligt i det nye køkken. Forvirret, træt og fortvivlet åbnede jeg det nye køleskab. Det var tomt. Eller næsten. Altså, det vil sige at det eneste som pyntede fint på hylderne var en halv pakke smør, lidt rugbrød og så noget forskelligt pålæg. Lækkert. Jeg smækkede køleskabet i igen og åbnede en skuffe ved siden af vasken. Der lå en pose brunkager nederst i skuffen som ellers var skjult af andre forskellige kiks eller småkager. Jeg tog posen op og åbnede den med det samme. ”Er du nu sikker på at du vil spise det der?” Den provokerende og dømmende stemme som kom, var det der desværre var endt med at blive min halvbror. ”Skrid.” Sagde jeg koldt og vendte bare ryggen til ham. ”Kom nu. Drop den der ’bad girl’ facade og lad mig se den søde, uskyldige pige som så fint passer med det lyserøde tæppe på gulvet af det der lorte værelse som du nu har.” Jeg skulede af ham. Jeg kunne mærke at jeg var træt af ham og det var på tide at gå væk fra ham, ellers ville det gå galt igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...