Maybe Isn't Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
Tiki Lewis. Hvem er hun? Hvorfor er hun spænderne? Hun er bare en normal 22 årig pige. Hun har et fritidsjob på Starbucks, er vlogger og spare op til at flytte langt langt væk! Ellers er hun en helt normal pige. Det er måske det drengene finder spænende? At hun bare er en pige, lige som dem de kendte før de blev berømte? Eller også er det bare konkurangesmennesket der ligger dybt i os alle. Tiki er klar på alle deres små julelege, for hun ved at lige meget hvad er der en vej ud. Eller er der...
#Læsning på eget andsvar#

3Likes
1Kommentarer
279Visninger
AA

2. The Start

Jeg stod bag ved disken på starbuck, og tog imod en bestilling fra et par piger der hele tiden ændrede mening. Endelig fik deres bestilling og jeg begyndte at rode men kaffemaskinerne mens de stillede sig ved et bord og ventede.

”En carmel bruée latte, iced caffè mocha og to vanilla latte. ” Sagde jeg da jeg var færdig med deres bestillinger.

”Tre turkey rustico panini, en roasted tomato & mozzarella panina, en hearty veggie & brown rice salad bowl, to hazelnut macchiato, en espresso con panna og to iced coffee. “

“Var det alt?” Sukkede jeg efter den lange bestilling.

Seriøst han var på starbucks ikke nandos.

”Hmm.. En ting til; dit nummer.” Sagde han selvsikkert.

For første gang kiggede jeg op på kunden, som viste sig at være en rat så flot dreng ca. på min alder, måske lidt ældre. Jeg smilede til ham for at trække tiden ud. Han kunne godt line en dreng jeg normalt ville gå ud med, men hans arrogante attitude var en jeg nok skulle blive træt af.

Vent havde jeg ikke set ham før? Jov, jeg er sikker.

Vent, vent jeg har det lige på tungen..

Min bror har talt en de om dem.. Hmm Larry.. et eller andet. Nej nej…

Harry Styles!

Oh yearh!

Ten points to Gryffindor!  

“Øhm desværre.” Rømmede jeg mig da jeg opdagede at jeg bare stod der og stirede på kaffemaskinerne der brummede. ”Okay, vær skod.” Jeg stillede hans bestillinger på bordet sendte ham et smil og begyndte at betjene den næste kunde.

Ud af øjenkrogen kunne jeg se ham tage billeder med de piger jeg hjalp før ham.

Jeg hjalp et par kunder mere da der kom en blond dreng ind af døren. Vis jeg ikke var helt gat på den var han også med i det der bandt.

Jeg lader bare som om jeg kan huske hvad det hedder..

”Øh hej. En caramel frappuccino blended beverage, tak.” Mumlede han.

”Oki doki!” Jeg begyndte at lave hans frappuccino.

Han linede en der havde brugt det meste af natten oppe (ulala!) og så mest af alt ud som om han kunne falde om på gulvet vært øjeblik.

”Øh du kan bare sætte dig hen i sofaen så skal jeg nok komme med den til dig.” Smilede jeg. Han gav mig et taknemmeligt blik og forlod sin plads omme bag skranken.

Det tog lidt længere tid at lave den da jeg stod og dagdrømte

…eller det er faktisk løgn, jeg dagdrømmer altid.

Jeg gik over til sofaen – stadig lidt i zombie mode – og så kloset som jeg nu en gang er glider jeg i noget vådt – sikkert noget kaffe en eller anden idiot har spildt – på gulvet smadrede mit hoved ned i bordet spilder frappoccinoen ud over det hele. Jeg kunne allerede mærke det dunke i min pande. Jeg satte mig forsigtigt op uden og bevæge mig for hurtigt. Jeg kiggede op på kunden som havde kaffe ud over det hele.

”Oh my god! Jeg er så ked af det! Det var ikke med vilje! Undskyld, undskyld, undskyld!!” Jeg satte mig op i sofaen ved siden af ham og to nogle servietter, mens jeg hele tiden undskyldte.

”Hey, hey, HEY!” Han prøvede at overdøve mig men da jeg bare blev ved med overdøse ham med servietter to han fat i mine hænder og lage dem ned i mit lår. ”Det er okay.”

Jeg lukkede øjnene og trak været dybt. ”Sorry.”

”Hej jeg er Naill.” Sagde han og smilede venligt.

”Tiki” Smilede jeg akavet.

”Tiki.” Sagde han eftertænksomt. ”Meget specielt navn.”

”Hmp, så vil du ikke høre mit fornavn.”

”Jov, hvad?”

”Måske en anden dag.”  

”Ja måske.” Han skrev sit nummer ned på en af de tørre servietter.

Hun skyder, og hun scorer.

Han rejste sig op sendte mig et sidste smil og gik. Jeg samlede de brugte servietter op, puttede den med nummeret på i lommen og gik hen og smed resten ud. Jeg gik hen til kassen igen, puttede de drikkepenge han havde efterladt, ned i et lille syltetøjsglas hvor jeg havde alle mine sparepenge. Jeg besluttede mig for at skifte til normalt tøj igen da jeg alligevel kun havde fem minutter tilbage af min vagt og jeg var smurt ind i frappocino.

I det mindste smagte jeg godt..

Da jeg havde skiftet tog jeg en af de der ’Pas på! Der er glat på gulvet’ skilte og satte på gulvet.

”Okay Amanda jeg smutter for i dag.” Jeg vinkede farvel.

”Vent, vent, vent, vent!” Skyndte hun sig at råbe.

Jeg vendte mig om på hældene og kiggede irriteret på Amanda. ”Okay, men gør det hurtigt! Jeg vil hjeeem.”

”Super.” Hun dæmpede stemmen. ”Har du lige fået en date med Niall Horan fra One Direction!”

One Direction det skal jeg huske!

”Øh ja i guess so.” Mumlede jeg.

Hun hvinede højt og jeg skyndte mig ud af døren inden jeg kom I krys forhør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...