Maybe Isn't Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 dec. 2013
  • Opdateret: 16 dec. 2013
  • Status: Igang
Tiki Lewis. Hvem er hun? Hvorfor er hun spænderne? Hun er bare en normal 22 årig pige. Hun har et fritidsjob på Starbucks, er vlogger og spare op til at flytte langt langt væk! Ellers er hun en helt normal pige. Det er måske det drengene finder spænende? At hun bare er en pige, lige som dem de kendte før de blev berømte? Eller også er det bare konkurangesmennesket der ligger dybt i os alle. Tiki er klar på alle deres små julelege, for hun ved at lige meget hvad er der en vej ud. Eller er der...
#Læsning på eget andsvar#

3Likes
1Kommentarer
294Visninger
AA

3. Date?

”Hej det er Aly, på Tiki’s mobil.” Kunne jeg høre Aly sige på den anden side af badeforhænget. ”Desvære hun er lige i bad. Skal jeg bede hende ringe tilbage?”

Jeg stak hovet ud stadig med shampoo i håret. ”Hvem er det?” mimede jeg.

Hun tog mobilen lidt væk fra hove. ”En Niall!?”

Mine øjne blev store og jeg rakte ivrigt min hånd frem.

”Nå her kommer hun, du får hende lige.” Sagde hun enden jeg trak min iPhone ud af hånden på hende.

”Hey Niall.” Sagde jeg glad.”

”Hej, håber ikke jeg forstyrrer.” Mumlede han.

”Nej slet ikke!”

”Nå okay. Jeg tænkte bare om du.. altså om du skulle… måske eventuelt skulle sådan noget i aften?”

”Næ det mener jeg ikke.”

”Kan jeg hente dig klokken 7?”

”Selfølgelig. Hvad skal vi?”

”Ikke noget stort.”

”Ok, ses.”

”Hej.”

Jeg lage på- Jeg lage mobilen på vasken, og gik ind og vaskede sæben ud.

 

 

”Tiki det ringer på døren!” Råbte Aly for den anden ende af lejligheden, hvilket var det samme som 3 meter væk.

”Kommer!” Råbte jeg igen, mens jeg løb over til døren.

”Hej Tiki! Du ser fantastisk ud!” Komplimerede Niall.

”Tak. I lige måde! Du er jo.. wauw!” Sagde jeg. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder.  

”Tak. Er du klar til at køre?”

”Ja, jeg finder lige min jakke.”

Jeg halv løb ind på mit værelse og kiggede ondt på de tre jakker jeg havde lagt frem. En sort lang frakke med knapper og bælte, en læderjakke også sort der kun gik mig til navlen eller en lyslilla normal dun jakke.

Jeg valgte den første pega, min ternede blå-hvid knælange kjole. Jakken ville nok være fire eller fem centimeter kortere. Jeg åbnede mit skab tog et par mørkeblå stietter ud, tog dem på, lage jakken over skuderen, og gik ud til døren mens jeg satte mit hår op i en hestehale.

”Let’s go” Sagde han smilene.

Jeg låste døren og vi begav os ned mod gaden. Han åbnede bildøren og jeg satte mig forsigtigt ind. Jeg ved ikkemeget om biler men denne her var i vært fald en som jeg nogen sinde havde forstillet mig at jeg skulle sidde i. Han satte sig selv ind og startede morteren.

”Hvad skal vi så?” Spurgte jeg nysgerrigt.

”Vi skal hen på et lille italiensk sted jeg kender, så havde jeg tænkt vi skulle gå en tur og vis du stadig kan holde mig ud, skal drengene ind og se Catching Fire, og jeg tænkte om du måske ville med?” Han så meget genert ud.

”Det vil jeg da gerne.” Sagde jeg, uden at nævne at jeg havde set den to gange før.

Vi kørte et stykke tid, mens vi bare snakkede om alt mellem himmel og jord.

 

”Okay vi kan ikke nå et gå så langt inden drengene kommer og henter os.” Sagde Naill da han hjalp mig med at få min jakke på.

”Okay vi kan bare lige gå rundt i området.” Smilede jeg. Vi begyndte at gå.

”Jeg fik aldrig fat i dit nav?” Sagde Niall efter en akavet stilhed.

”Mit navn? Tiki?” Spurgte jeg undrende.

”Nej, dit fornavn! Du nævnte at du havde et ’mærkeligt’ fornavn.”

”Omg hvorfor fortalte jeg det?!”

”Så slemt kan det da heller ikke være.”

”Hmp, jov! Mine forældre.. jeg ved ikke hvad de tænkte på. Nogen gange overvejer jeg om de hadede mig!”

”C’mon, tell me!”

”Fint, men du må love ikke at grine!”

”Aftale.”

”Pricill.”

”Oh” Han begyndte at fnise. ”Det er da ikke så… slemt?!”

”Hey du lovede ikke at grine!” Surmulede jeg.

”Undskyld.” Han grinte stadig lidt.

”Jeg skulle aldrig have fortalt dig det.”

”Aww kom her.” Han trak mig ind i et kram.

”Niall slip mig” Jeg fniste lidt. ”Seriøst Niall det er ikke sovt!”

”Du må ikke være sur på mig.” Han krammede mig endnu hårdere

”Niall det er jeg ikke.” Jeg prøvede ihærdigt at komme ud.

”Oh My God! Det er Niall Horan!!!” Var der en stemme der skreg.

”Fuck.” Mumlede Niall lavt og afbrød hurtigt krammet.

Der kom tre piger løbende hen mod os. ”Må vi få din autograf?” ”Kan jeg få et billed?” Sagde de i munden på hindanden.  

De fik deres billeder og autografer, da den der så ud til at være den yngste af dem spurgte mig: ”Må jeg få et billede af dig og Niall?”

”Øh helst ikke.” Sagde Niall og kiggede nervøst på mig.

”Jaja det er okay.” Jag smilede til ham, og stillede mig ved siden af ham. Jeg lage begge mine hænder på hans bryst og han lage armen omkring mig. Hun fik sit billed og sagde tak et par gange hvor efter det gik.

”Du behøver ikke tage billeder med vores fans.” Sagde han og puffede mig let i siden.

”Men hun ville gerne have et billed, og jeg kan ikke se problemet i det.” Jeg trak bare på skulderene.

”Du ved godt at du nu vil være kendt som om vi dater, ik’?” Stammede han.

”Hm,” Jeg stillede mg over for ham. ”er der et problem med det?” Sagde jeg lavt

”Næ.” Hviskede han, og lænede sig lidt ned, så jeg kunne mærke hans ånde.

Der blev udvekslet de normale øjne-læber-øjne-læber blik. Til sidst lænede jeg mig en sidste gang op mod ham og vores læber mødes.

Sådan stod vi i et stykke tid.

Stod bare midt på gaden og kyssede.

Jeg opdagede ikke engang at der stoppede en bil ved siden af os.

Ikke før der kom et kæmpe dyt. Vi hoppede begge to mindst tre meter op i luften.

”God!” Næsten råbte han.

Der steg to drenge ud af bilen, de så begge bekendte ud men den ene lidt mere ind den anden. De kom gående hen mod os, den ene Louis tror jeg  grinede meget højlydt, mens den anden – den bekendte – var totalt stoneface.

”Harry?!” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...