Minder (1D)


1Likes
0Kommentarer
235Visninger

1. Ulykken

Niall's synsvinkel

Niall pas på!!! Jeg kigger op, men det er for sent, jeg kan ikke nå at rette op eller bremse. Det eneste jeg kan er at se den pige blive ramt af bilen. Det går i slowmotion for mine øjne, hun svæver op i luften som en syg fugl, da hun lige så hurtigt rammer jorden.

Liam ring til ambulancen ! Jeg løber imens jeg råber det til ham, allerede inden han når at svarer er jeg over ved pigen. Jeg tager hendes hovedet op på mit skød så jeg kan mærke hendes puls, hun trækker heldigvis vejret. Jeg kigger på hendes ansigt lidt, hun har en masse blod ved hovedet, men ellers har hun et kønt ansigt, og langt brunt hår.

Hun trækker vejret råber jeg til de andre, det vil sige Louis, Zayn, Harry og Liam. Vi var på vej hjem fra et interview, ja vi nok mest kendt som One Direction. Louis havde fået den geniale ide at han ville lærer mig at kører bil. Altså jeg havde prøvet at kører bil før, på marker og sådanne, men ikke ude på vejene.

Mine tanker bliver afbrudt da Zayn råber at ambulancen snart er her. Jeg kigger op, og bliver lidt forskrækket. Liam sidder ligge ved siden af mig med pigens hånd i sin, jeg ved ikke hvordan han gør, men han er som en ninja nogle gange. Han er også den bedste til at skræmme os andre det må jeg gi ham.

Da jeg kigger på ham ser jeg samtidig også resten af hendes krop, den er helt forslået og hun bløder fra små sår rundt omkring.

Der er ret meget blod rundt om os, det vil nok sige at Harry stadig siddet inde i bilen, eller er løbet langt væk. Ja Harry er ikke lige fan af blod, jeg ved egentlig ikke hvorfor men det er han. Jeg kigger rundt stadig med pigens hovedet på mit skød. Zayn står og snakker i telefon med en af mændene fra ambulancen, og Harry sidder ganske rigtigt i bilen. Han ligner et lagen, eller en af de damer fra gamle dage, som gik med det der hvide makeup.

Louis står lidt væk fra os, og stirre på pigen, men kommer hurtigt hen til mig da vi kan hører og se ambulancen.

Da ambulance folkende er kommet er vi væk fra pigen så de kan komme til. Jeg kigger rundt, og først nu ligger jeg mærke til hvor mange mennesker her er, og hvor meget de larmer! Det vil sige de skriger, først tror jeg bare det er på grund af ulykken.

Lige indtil jeg kigger lidt nærmere på dem, det er vores fans, som stå og skriger af os! Og er fulstændig lige glad med hvad der lige er sket. Jeg kan mærke hvor sur jeg bliver, jeg føler mig som en bombe der kan springe når som helst.

Lige inden jeg når at gøre noget dumt, hiver Louis og Liam mig med ind i ambulancen. De to andre kørere hjem i bilen da Harry er besvimet, og zayn havde ikke noget i mod at kører både Harry og bilen sikkert hjem.

Vi har været på hospitalet i flere timer nu, Louis og Liam er kørt hjem forlængst. Men jeg kunne bare ikke, det er min skyld at hun overhovedet er her. Jeg prøver at fokuserer, men jeg bliver langsomt hevet ind i søvnen. Når jeg tænker på det, på den måde kan jeg næsten forestille, hvordan to hænder har fat i mig og hiver mig langsomt væk fra omverden.

"Jeg kan se mig selv, jeg kører bil. Jeg kan se pigen komme gående, stopper og kigger sig for inden hun går over vejen. Jeg prøver at råbe at hun skal løbe og at hun skal skynde sig væk, men hun hører mig ikke, jeg kan se mig selv inde i bilen der nærmer sig. Jeg griner, over et eller andet Louis har sagt. Og kigger bag ud da Liam råber Niall pas på! Jeg kan se frygten i hendes øjne, hun står stiv som et bræt, lamedet af skræk. Lige som et dådyr der bliver jaget af en hund, og dens fører med geværet. Jeg ser bilen ramme hende...."

A… synsvinkel

Jeg vågner med smerter i hovedet, jeg kan næsten ikke få mine øjne op. Hele min krop er som en mursten. Det lykkedes mig at åbne øjnene, det første jeg ser er et meget skarpt lys fra en lampe, det blinder mig. Der går lige lidt inden jeg har vender mig til lyset.

Det første jeg ser er en usædvanlig grim væg, den har den grimmeste gule farve jeg nogle sinde har set, og midt i det hele hænger der et billedet af en sø, det ser helt malplaceret ud på den gule farve.

Jeg kigger til min højre side, der er et vindue og en stole lige neden under ikke det store. Jeg drejer mit hovedet og kigger til venstre, der er sidder en blond dreng. Jeg bliver så forskrækket at jeg rykker til højre i senge og falder ned mod gulvet. Min krop skriger af smerte, og jeg skriger da jeg rammer gulvet.

Drengen hopper op af stolen og er over hos mig med det samme, han kigger mig dybt ind i øjnene. Han har de pæneste blå øjne ever. Det minder mig en smuk sommer dag med klar himmel.

Han spøger om jeg er okay jeg nikker bare, han løfter mig op i sengen igen. Hans hænder er utroligt bløde og varme mod min hud. "Hej mit navn er Niall, kan du huske hvad du hedder?" Han kigger på mig med sorg i øjnene da han spørg. "Jeg hedder A… "jeg stopper midt i mit svar, jeg leder i alle kroge af min hjerne efter det. Men der er helt tomt, jeg kan ikke huske mit eget navn. "Jeg kan ikke huske det" siger jeg med en svag stemme, jeg kigger ned i mine hænder da han svarer mig.

"Det er okay lægerne siger du har hjernerystelse". Jeg kigger op på ham da han siger det. "Hjernerystelse, hvad er der sket med mig!" Nu er det ham der kigger ned. "Du blev på en måde ramt af min bil…"

En bil det forklarer hvorfor min krop gør så ondt inden jeg når at sige noget, spøger Niall mig om noget igen. "Du må virkelig undskylde Asley, det var virkelig ikke min mening!". "Asley" siger jeg og kigger på ham, han rødmer lidt da han svarer. "Jeg gik ud fra at dit navn startede med A… og så tænkte jeg bare du ligner en Asley…?"

"Asley, det kan jeg godt lide" siger jeg tænksomt. Niall og jeg snakker længe, han spøger mig om alt muligt jeg ikke kan huske noget om. Og han fortæller mig en masse om ham selv. Han kommer fx. Fra Irland og er med i et band, der åben bart er verdens kendt.

Han har vist mig en masse klip af dem, på sin iPhone. Vi var ved at dø af grin over en video af Niall det løber rundt og råber I'm a Big fat idiot, og så til sidst løber ind i et skilt! Sygeplejersken kommer ind og siger at jeg skal sove nu. Mega nederen, Niall måtte godt blive, så det gjorde han. Jeg syntes det er mega sødt at han bliver hos mig, han er jo en verdens kendt stjerne, han må da have andet at tage sig til…?

Niall's synsvinkel

Hun var falder hurtigt i søvn, og nu sad jeg bare og kiggede på hendes fredelige søvn. Jeg tror jeg sad sådanne, i ca. En halv time, overlægen kom ind, og så til hende. Han blev lidt overrasket over at se mig. Han havde sikkert ikke regnet med at der ville være nogle så sendt om aftnen.

Jeg kiggede på ham da jeg spurgte hvor slemt det var. Han gengælde mit blik da han svarede "Det ser ikke så godt ud, hun kan ikke huske noget overhovedet. Og vi kan ikke finde hende i systemet, så vi kan heller ikke kontakte nogen fra hendes familie eller venner. Så ja vi ved ikke rigtigt hvad vi skal gøre med hende…?"

Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulke sige, og lægen havde bare gået uden en forventning om et svar.

A… synsvinkel

Jeg vågnede ved at Niall råbte ind i en telefon, og ja jeg viste godt hvad en telefon var åbenbart. Han stod lige ude foran min dør. Jeg kunne ikke helt hører hvad han sagde. Og til sidst gav jeg også op, ja jeg kunne af en eller anden huske at man ikke måtte lytte efter andres samtaler, og hvad en telefon var, og det må vel være godt.

Når men jeg endte med at tage et æble fra skålen ved min højre side. Det var et rødt æble, og det smagte at sommer og ja alt andet end et kedeligt hospital.

Jeg havde ca. Spist halv delen af æblet da Niall kom ind af døren.

"Hvad gik det ud på Niall" han kiggede underligt på mig da han svarede "hvad mener du " det irriterende mig faktisk lidt at han ikke selv kunne regne den ud, men jeg svarede ham alligevel.      "ja, du ved den samtale du lige har haft du ved, den var lidt højlydt…" han kiggede ned i gulvet da han svarede " ja den var på en måde om dig…"

Hvorfor skulle han snakke med nogen om mig?? Jeg forstod det virkelig ikke, de eneste mennesker jeg kende (huske) var hans venner fra bandet og så Perry og Elenor, det var Zayn og Louis' kærester. " hvorfor om mig" Jeg kiggede interesseret på ham da jeg spurgte.

Niall's synsvinkel

Jeg kunne se på hende at hun var forvirret. og jeg forstod det enligt god, men jeg viste bare ikke hvordan jeg skulle sige det hende. hvad nu vis hun blev ked af det, jeg ved det virkelig jeg vil bare ikke gøre hende ked af det, det er jo trods alt min skyld noget af det her over hovedet skete.

 Jeg blev hevet ud af mine tanker ved hendes stemme igen "Niall, svar mig nu bare" hun havde et opgivende udtryk, og det var nok også derfor jeg besluttede mig for at sige det med det samme. "okay Asley jeg skal nok fortælle dig det hele" hun så helt lettet ud men sagde ikke noget, hun gjorde bare mine til at jeg skulle fortsætte. "lægerne siger at det ikke kan finde noget om dig i systemet, og derfor kan de ikke kontakte din familie eller venner" jeg sagde det hurtigt, ligesom når man hev et plaster af. 

hendes øjne blev helt blanke, og hun begyndte at ryste let. men da jeg skulle til at lægge mine hænder om hende. åbnede hendes mund sig. "jamen, Niall skal jeg så bo på et hospital resten af livet" jeg kiggede hende dybt i øjnene da jeg langsomt svarede hende "Asley jeg ville aldrig lade dig bo her, du kan bo med mig og drengende vis du vil"

A... synsvinkel

han havde lige spurgt om jeg ville bo med ham, jeg var ved at springe af glæde. det var nok også derfor jeg endte med at kaste mig ind i hans arme. det var faktisk lidt komisk, for han havde ikke regnet med at jeg omfavnede ham. så ja vi endte på gulvet, og virkelig ingen af os kunne ladevær med at grine.

"Niall jeg vil meget godt bo hos dig og de andre" jeg grinte stadig da jeg sagde det. han nikkede bare og grinte videre. jeg ved ikke hvor længe vi lå sådanne her, men jeg tror det var et godt stykke tid. Niall rejste sig pludseligt, og hjalp også mig op. "Asley jeg bliver nød til at tage hjem i nat, så jeg kan gøre klar til at du kommer, og så kan jeg også lige fortælle de andre det. jeg henter dig i morgen så snart jeg kan" jeg nikkede bare og gav ham et stort kram inden han gik.

Niall´s synsvinkel

jeg var stået tidligt op, så jeg kunne hente Asley. det havde enligt været en lort morgen. jeg var først gået meget sendt i seng, for ja de andre drenge var ikke så glade for at Asley skulle bo hos os, ikke misforstå mig de kunne godt lide hende. men de var bare ikke så glad for alle rygterne. men det var nok også derfor de gav sig til sidst (fordi de godt kunne lide Asley). 

"Niall!" hun kom løbene hen i mod mig og jeg skulle til at give hende et af mine berømte Horan kram. da hun i stedet kyssede mig lige på munde........ 

 

Jeg håber i kan lide historien. og ja i må undskylde alle stave fejlene. det er ikke lige min stærkeste side. hvis i har nogle ideer til hvad i syntes der skal ske videre i historien, så skriv i kommentaren, det ville bare hjælp på min fantasi ;P

-Rosa

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...