Forladt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 dec. 2013
  • Opdateret: 14 dec. 2013
  • Status: Igang
En piger der fortæller om en dag hvor hun fik et flaschback. 23 Juli 2009
Hun har denne dukke som betyder meget for hende!
Lad os tage et gik ind i historien så hun selv kan fortælle om hvad der skete den dag.

1Likes
0Kommentarer
233Visninger
AA

2. 1.

Hej jeg hedder Signe og er 12 år gammel. Jeg vil gerne fortælle om dengang min dukke blev forladt.

Det startede med at den 23 Juli 2009. Mig og mine forældre var kommet op og skændes… meget, jeg er faktisk ikke helt klar over hvad det var, mine forældre kom bare brasende ind mens jeg sad og så tv, og råbte noget med hvor uansvarlig jeg var…

Vi havde snakket om at vi skulle på stranden den 24 Juli. Det aftalte vi inden de kom og råbte af mig. Men nu hvor vi op og skændtes og råbte ad hinanden, regnede jeg ikke med at vi skulle af sted.

 

Jeg vågnede ved at solen skinnede ind igennem et lille revne i mit gardin, den lille solstråle ramte mit ansigt, så jeg vågnede. Jeg kunne mærke at solen var varm, og at det rigtigt var sommer udenfor. Det bankede på min dør, og den åbnede langsomt, jeg kunne høre at døren knirkede og lyden gav genlyd hele vejen igennem min øregang. Der kom et ansigt frem. Det var min mor. ”Kommer du op? Vi tager til stranden om lidt” Jeg nikkede. Jeg lå lidt og havde mine egne tanker om hvor glad jeg var for at vi skulle til stranden alligevel, det betyder meget for mig. Jeg har været der flere gange siden jeg var helt lille. Jeg stod op og min krop føltes tung, så tung at jeg næsten ikke kunne bære den og havde mest bare lyst til at ligge mig tilbage i sengen. Jeg træk min tunge krop over til mit skab, og fandt nogle shorts og en t-shirt, som jeg havde fået sidste år til min fødselsdag. Min mor og far var allerede ude i køkkenet da jeg kom der ud for at få noget morgen mad. ”Godmorgen dovenkrop” Jeg gav dem bare et hurtigt falsk smil, og fandt en skål med noget mælk i og nogle cornflakes. Det var lidt mærkeligt at der var en kylling på pakken? Hvorfor lige en kylling? Tror de da at folk er nogle kyllinger, måske ikke sådan ment men what ever lets get over that! Mine forældre pakkede en taske med lidt kaffe i. Kaffedåsen var deres ynglings, det var en de engang fik til deres bryllup. Jeg ved enlig ikke hvorfor den så betyder så meget? Det jo bare en kaffedåse? De gamle mennesker Mine forældre Stod og ventede ved bilen allerede, og ventede bare på at jeg låste døren og kunne komme af sted. Lige da jeg skulle til at dreje nøglen kom jeg straks i tanke om min dejlige dukke. Den dukke jeg altid plejede at have med mig når vi var på stranden. Jeg fik den den gang jeg var nyfødt altså ikke fordi jeg husker det, har fået det fortalt da jeg var ved at smide dukken ud som 5 årige Jeg havde kaldt den for Silke, og jeg aner ikke hvorfor? Men den betyd alligevel meget for mig, også fordi den person der gav mig den var min farmor. Hun døde lidt efter hun havde givet mig dukken… Hun døde af et hjertestop og døde på stedet. Forfærdeligt. Da jeg også hørte det fra min mor af, begyndte jeg også at græde lidt, jeg vidste nemlig ikke hvordan det var at have en? Jeg er sikker på hvis min farmor levede i dag ville jeg have været sammen med hende meget. Min mormor vil nemlig ikke have noget med os at gøre mere. Det var et eller andet med mine forældre, hun sagde at hun stadig elskede mig, men at vi ikke kunne ses mere, og fra den dag af vidste jeg at jeg savnede min farmor og ville have brugt mere tid med hende. Men hvis hun altså hellere ikke ville have noget med os at gøre, var det jo det, men det regner jeg da ikke med at hun ville. Efter hvad jeg har hørt om hendes personlighed.

 

Så da jeg opdagede at jeg var ved at glemme Silke, gik eller nærmest løb ind på mit værelse og hentede Silke. Nogen gange syntes jeg faktisk at det kunne være lidt pinligt og rende rundt med en dukke som en 12 årige pige. Men folk må tage det som de vil, jeg elsker min dukke og vil aldrig forlade den eller skal vi sige smide ”den” ud. Jeg fik dukken og skyndte mig ud til mine forældre. ”Hvad skulle du?” spørg min far lidt ivrigt, men ignorer det bare, og sætter mig ind i bilen og vi køre af sted.  Af sted mod stranden i den dejlige varme, og det bedste var at det virkede til at mine forældre ikke var sure på mig mere. Underligt?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...