Nothing Easier 2, Justin Bieber.

Dette er 2'eren af Nothing Easier.
Det sidste jeg skrev i 1'eren er introen til denne her;)
God læselyst.

13Likes
12Kommentarer
493Visninger
AA

10. Kapitel 9

Øh, laver ikke en 3'er da jeg syntes det skulle være flere kapitler, så skriver nogle flere:)

Køs, Josephine🍃

”Chaz, vi er der nu” sagde min mor og kiggede på mig via bakspejlet, jeg sad med hovedet op af ruden og havde lukket øjne. Jeg åbnede dem svagt og kiggede koldt på hende. Jeg steg ud og gik op mod den store bygning, min mor havde kørt mig til skole. Jeg åbnede langsomt døren til skoleindgangen og gik med stille skridt ned af gangene, flere gange stødte folk ind i mig, men jeg ignorerede det og gik videre. Jeg gik direkte ind i engelsklokalet og satte mig nede bagi. Alle kiggede på mig, men jeg sad bare og kiggede ned i bordet imens mine hænder havde fat i mit hår. Jeg kunne hører at lokalets dør blev åbnet og vores lære Mr. Hartley sige godmorgen. ”Somers, jeg troede ikke du gik her mere?” sagde han overrasket, jeg kiggede kort op på ham med et blik der ikke sagde noget. ”Men det gør jeg” svarede jeg hæst og kiggede ned i bordet igen. Han sukkede, men begyndte så at undervise i engelsk, som om jeg ikke godt kunne sproget? ”Somers, kender du svaret?” spurgte Mr. Hartley om, jeg rystede bare på hovedet uden at kigge på ham. Jeg havde faktisk ingen idé hvad han egentlig snakkede om, jeg gad bare ikke lytte, det eneste jeg kunne koncentrerer mig om var Isa. ”Du skal hører efter” sukkede han, jeg rystede bare på hovedet og et par dråber vand ramte bordpladen. Jeg kunne hører nogle fodtrin komme nærmere, til sidst stoppede lyden, men jeg kunne fornemme varmen fra personen som ejede lyden fra trinene. Jeg kiggede op og så Mr. Hartley, ”Butler, følg Somers ned til rektoren” sagde han og kiggede på Ryan som sad ved siden af mig. Ryan nikkede hurtigt og rejste sig fra sin plads og hev mig blidt i armen. Jeg rejste mig stille op og gik forbi alle de blikke der borede sig ind i mig. Ryan fulgte mig op til rektoren og der skulle jeg sidde resten af Mr. Hartleys time. Jeg sad bare og kiggede på uret som var på væggen i den modsatte side af hvad jeg sad i. Det føltes som om sekundviseren var gået i stå og alt bare stoppede, igen blev mit åndedræt tungere og mit hjerte slog hurtigere. Jeg kiggede lige ud da jeg så en svag skikkelse, jeg glippede med øjnene, men skikkelsen forsvandt ikke tværtimod blev den tydeligere og tydeligere. Det var en smuk pige, mørkebrunt hår der hang løst. Krystal klare blå øjne og så havde hun noget make-up på. Knaldrøde læber og så en lidt mørk øjenskygge, hun havde en smuk rød kjole på. Hun smilede sit fantastiske smil til mig så man kunne se hendes hvide tænder, det var tydeligt for mig hvem der stod overfor mig. ”Hej, brormand” sagde hun og smilte, jeg kiggede på hende. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Hun havde den samme kjole på som hun havde den aften. Hendes smil blev mindre og mindre og til sidst var det der overhovedet ikke. Hendes smukke hår begyndte at ule sig op og hendes øjenmake-up begyndte at blive udtværet, hendes kjole forsvandt og nogle snitsår kom frem på hendes ben. Ud af intet havde hun en kniv i sin hånd og kiggede hen på mig, jeg var ikke på kontoret mere, jeg var på vores badeværelse. Jeg stod som om jeg var spejlet. Hun satte et papir hen ved siden af mit hoved og kiggede ind i spejlet. Et par tårer trillede ned af hendes kind og ramte til sidst gulvet. Blodet fra sårene og tårerne blandede sig sammen når det landte på gulvet. Hun havde en kniv i hånden der var smurt ind i blod. ”Farvel” hviskede hun og stak kniven ind i hendes håndled, jeg prøvede at råbe, men hun kunne ikke hører mig. Hun faldt sammen på gulvet og pølen af blod, løb ud under døren. Jeg klemte mine øjne i så meget jeg kunne, jeg ville ikke se det. Jeg åbnede dem svagt igen og jeg var på kontoret. Jeg sukkede lettet ud og kiggede på klokken, det var 5 minutter siden Mr. Hartleys time var slut. Jeg gik ud fra kontoret og ned af gangen. Jeg gik hen til mit skab og kiggede lidt rundt i det. På indersiden af lågen havde jeg et billede af Isa, hun smilede meget og så havde hun en flot kjole på. Hun havde sat sit brune hår op, men lod lidt hænge ned i siden, hun stod og kiggede ud af et vindue, men havde hovedetdrejet mod kameraet. ”Hey, hvem er det Somers?” spurgte en af sportsfjolserne og tog billedet fra mit skab. ”Giv mig det” sagde jeg koldt og rakte min hånd ud efter det. Han løftede det op i luften så jeg ikke kunne nå det, men kiggede på det imens. ”Uhh, hun er lækker” spurgte han og kiggede på mig, ”Giv mig det” sagde jeg lidt halv vredt. ”Og hvad så hvis jeg vil beholde det?” spurgte han hånende. ”Giver du mig ikke hendes nummer?” spurgte han ”Nej, giv mig billedet” sagde jeg og rakte en gang til ud efter det. ”Slap nu af Somers” sagde han irriteret og skubbede mig væk. Hans dumme idiotiske venner stod ved siden af ham og kiggede også på billedet, ”Hende ku’ jeg godt” sagde han og smilede et klamt smil og løftede øjenbrynene tog gange. (RYANS SYNSVINKEL) Jeg gik ned af gangen med mine bøger i favnen da jeg kunne se nogen stå i en rundkreds rundt om noget og råbe:”Fight! Fight! Fight!” jeg løb hen til gruppen og maste mig igennem. Jeg så Chaz sidde oppe på en fyrs mave og have fat i hans bluse, løftede ham ldit op og slog ham i ansigtet med en knytnæve. Jeg smed mine bøger på gulvet og fik revet Chaz væk fra idioten. ”Hvad helvede laver du Chaz?!” spurgte jeg og kiggede på ham med store øjne. Fyren han havde slået var løbet og det samme med hans venner, flokken der stod omkring dem var forsvundet. Han svarede mig ikke, men kiggede bare på mig med tåre fyldte øjne. Jeg var lidt forvirret i starten, men da jeg så et sammenkrøllet billede af Isa ligge på gulvet havde jeg en fornemmelse af hvad der var sket. ”Sagde han noget om Isa?” spurgte jeg forsigtigt, han nikkede svagt og nogle tårer løb ned af hans kinder. Jeg samlede billedet op og lagde det ned i lommen. ”Kom, vi går ned til time” sagde jeg og smilede svagt til ham. Han nikkede stille, men kiggede på min lomme. Jeg tog med det samme billedet op og rakte det til ham, han tog med det samme imod det og begyndte at gå ned mod klassen. Vi gik i stilhed ind i klassen og da vi kom ind vendte alle blikkene mod os. Vi skyndte os bare at gå ned til vores pladser. Chaz sad hele timen og prøvede at rette billedet ud. Der var en masse hvisken rundt omkring os ”Jeg har hørt at hans lillesøster hoppede ud foran et tog” hviskede en ”Der var nogle der sagde til mig at hun solgte sin egen krop og for pengene købte hun narkotika og tog en overdosis” ”Jeg tror at hun altid har været luder” Jeg kunne se Chaz hørte det hele for man kunne se at han brændte indeni, men han ignorerede det hele og blev i sin egen verden.

Timerne gik alle på samme måde, alle hviskede med hinanden om Isa og Chaz sad med billedet.

”Skal du hen på hospitalet?” spurgte jeg da han begyndte at gå den modsatte vej end hans hjem. ”Mh” sagde han kort, ”Må jeg komme med?” spurgte jeg, han nikkede og vi gik i stilhed hen til hospitalet.

Da vi ankom, gik han direkte hen af Gangen og hen til Isas værelse. Han stoppede op i døren og kiggede, jeg kunne høre nogle tale. Jeg fik ham skubbet lidt væk så jeg kunne se hvad der skete, det var Justin. Han sad med hovedet på hendes seng og havde vendt sit ansigt ned mod sengen. ”Vil du ikke godt vågne” spurgte han helt grådkvalt, ”Isa, vågn nu” sagde han og rystede lidt i hendes ben. ”Isa, du skal vågne, vi skal være sammen” sagde han, løftede hovedet og kiggede på hendes ansigt. Hans hånd kærtegnede hendes kind, ”Jeg elsker dig” sagde han stille ”Hvis du kan hører mig så skal du hvide… jeg elsker dig” sagde han og kyssede hendes kind. ”Jeg kommer igen i morgen” sagde han stille og skulle til at gå hen mod døren, men opdagede mig og Chaz. De stod og kiggede på hinanden, ”Nu ved du det… jeg elsker hende… lige meget hvad” sagde Justin, Chaz gik lidt tættere på ham og slog til sidst armene om ham. Justin slog også armene om ham og de stod og krammede? Man kunne høre nogle snøft fra dem begge. De trak sig stille væk fra hinanden og smilte et svagt smil. De satte sig begge i to stole og kiggede på hende, jeg var lidt forvirret over hvad der egentlig skete. Jeg trak en stol ude fra siden hen så jeg sad ved siden af Justin. Det var virkelig underligt at se hende sådan, bare ligge helt stille med lukkede øjne. Hendes hud var bleg og hendes hår var meget slidt. Man kunne høre hendes tunge indåndinger og maskinerne bibbe. ”Kommer hun nogensinde til at vågne?” spurgte jeg stille, de svarede ikke. En tårer trillede ned af Chaz’s kind, det tog jeg som et nej. ”Undskyld mig” sagde en ung mørkhåret kvindelig læge. Hun maste sig forbi os og kiggede lidt på Isa og så på maskinerne. Hun kiggede forundret på maskinerne og så på Isa. ”Undskyld mig” sagde hun hurtigt og løb alt hvad hun kunne ud af døren og råbte på en eller anden. Efter 2 minutter kom hun ind igen med en ældre mandlig læge i hælene på hans navne skilt stod der ’’Overlæge”. ”Hvad er det?” spurgte han og kiggede på den unge læge, ”Kig på maskinen” sagde hun og pegede på en af de mange maskiner som var ’tilsluttet’ til Isa. Han gik hen til den og fik et mærkeligt ansigtsudtryk. ”Får hun al sin medicin?” spurgte han, lægen nikkede ivrigt ”Og i tjekker hende hver dag?” igen nikkede lægen. ”Det giver jo ingen mening, hvordan kan hendes organer så pludseligt begynde at svigte?”….

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...